Aarhus Universitets segl

Mundtlig formidling

Føler du dig sikker i din mundtlige præsentation af faglige emner?

At formidle et emne mundtligt i en akademisk sammenhæng er vigtigt at lære og træne, da du både skal bruge det til eksamen, og når du skal fremlægge eller bidrage til diskussioner på holdet.

Oplæg giver lejlighed til at arbejde mere dybdegående med det faglige stof og giver øvelse i mundtlig formidling, som du kan bruge i mange sammenhænge - også uden for din uddannelse.

Nervøsitet er naturligt

Mange studerende er nervøse for at skulle holde et oplæg – både over for deres eget hold og til eksamen. Det er helt naturligt at blive nervøs i forbindelse med mundtlige oplæg, men der findes forskellige grader af nervøsitet. Ved at lære dig selv og din nervøsitet at kende kan du arbejde aktivt med at kontrollere den bedre og undgå dårlige oplevelser fremad.