Disposition

En disposition er en plan for, hvordan du ordner dit stof i en videnskabelig opgave, afhandling eller artikel.

Dispositionen kan tænkes som en struktur for, hvordan og med hvilke elementer du vil besvare din problemformulering – og i hvilken rækkefølge.

Når du laver en disposition, kan det give dig et foreløbigt overblik over, hvordan din opgave kan se ud. Den adskiller sig fra indholdsfortegnelsen ved netop at være foreløbig.

Standardstruktur for videnskabelige opgaver

Strukturen i videnskabelige opgaver afhænger meget af de forskellige fag og ikke mindst af opgavens emne.

Selvom strukturen i videnskabelige opgaver ofte er varienrende, kan man dog tale om en standardstruktur, hvor bestemte elementer kan indgå:

Problemformulering:

Iagttagelse af et problem, område eller emne man vil undersøge.

Formål:

Beskrivelse af hvorfor du vil undersøge emnet.

Metode:

Beskrivelse af hvordan du vil undersøge emnet.

Teorigennemgang:

Redegørelse for hvad andre har sagt om emnet.

Analyse:

Udførelse af egen undersøgelse.

Diskussion:

Vurdering af resultaterne.

Konklusion:

Placering af undersøgelsen i forhold til problemformuleringen.

Perspektivering:

Placering af undersøgelsen i en mere overordnet sammenhæng.

Bemærk! Nogle af punkterne vil måske være irrelevante i din opgave eller hedde noget andet. Så behøver de ikke nødvendigvis at optræde i ovennævnte orden. 

Rækkefølgen af de forskellige afsnit vil være forskellig alt efter problemstilling, materiale og fremgangsmåde. Men generelt gælder det, at fremstillingens disposition skal være begrundet i hensynet til, hvorledes læseren når fra dokumentation, analyser og argumentation til opgavens konklusioner [...].

Citatet er fra Skriftlige Hjemmeopgaver. Normer og krav af Rolf Reitan og Ole Togeby, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, 2001.

Skriv en disposition

Når du skal lave en disposition for din opgave, kan du med fordel følge de nedenstående punkter.

  • Først skal du skrive din problemformulering.
  • Skriv alt det ned der kan komme med i opgaven. Vær kritisk over for om de enkelte delemner er relevante i forhold til problemformuleringen. 
  • Sørg for at der er en god sammenhæng mellem opgavens delelementer. Bidrager de på hver deres måde til at besvare problemformuleringen?
  • Vent gerne med at skrive dispositionen til du har en stor del af stoffet til opgaven.

Det kan tit være nødvendigt at ændre dispositionen undervejs i skriveprocessen. Den endelige disposition har man som regel først sent i forløbet. Find inspiration til ovenstående på siden Skriv nu!

Tips & tricks

SØG


Mangler du et opslagsord, eller har du noget at tilføje?

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.