Problemformulering

Opgavens problemformulering er det eller de spørgsmål, som opgaven besvarer, og den hjælper dermed til at gøre opgavens fokus tydeligt.

Problemformuleringen

  • peger på noget, du synes er mærkeligt, eller noget der mangler at blive undersøgt.
  • indeholder et hovedspørgsmål og evt. flere underspørgsmål.
  • er ikke for lang - sjældent over en kvart side (redegørelse for teori- og metodevalg samt begrebsafklaringer må stå nedenfor i en forklarende tekst).
  • kan fremhæves typografisk, evt. ved at skrives med fed skrift eller i kursiv.
  • skal være præcis og sprogligt klar.
  • skal besvares. Tjek altid om din indledning og konklusion kan læses i forlængelse af hinanden. I konklusionen skal det fremgå, at du har besvaret de(t) spørgsmål, du stillede i indledningen. 

Bemærk at problemformuleringen ikke er det samme som

  • et emne (stofområde).
  • en overordnet problemstilling (den kontekst problemet indgår i). Ofte bruges problemformulering og problemstilling dog som synonymer i daglig tale – spørg din vejleder hvis du er i tvivl.
  • et formål (hvad undersøgelsen kan bruges til af hvem).

Emne, problemstilling og formål kan indgå i indledningen og give din læser et godt overblik over baggrunden for opgaven. Men i problemformuleringen skærper du fokus og fortæller din læser præcist, hvad du vil undersøge i opgaven – og hvordan du vil gøre det.

Du kan arbejde med din problemformulering eller hypotese ud fra denne guide 

Hvad er problemet?

En problemformulering behøver ikke at omhandle noget problematisk. Men der skal være et problem i din problemformulering, dvs. noget der mangler svar. Læs om det faglige problem.

Det kan være du har iagttaget:

  • et bestemt fænomen, der ikke hidtil er blevet dokumenteret (evt. fra samme vinkel eller i samme omfang).
  • uenighed i den faglige litteratur omkring et bestemt forhold.

Præsenter problemet

Der er to måder at præsentere en problemformulering på i akademiske opgaver:

  1. Ofte vil problemformuleringen stå markeret og afgrænset i begyndelsen af opgaven. Det er især tilfældet i samfundsvidenskabelige opgaver og nogle humanistiske opgaver.
  2. Andre gange vil problemformuleringen være skrevet ind i en længere indledning. Det ser man mest i humanistiske opgaver.

Spørg din vejleder om han eller hun gerne vil have en eksplicit problemformulering i din opgave.

Problemformuleringen som arbejdsredskab

Problemformuleringen er ikke blot til, for at din underviser kan se, at du har lært noget og er i stand til at belyse et fagligt problem. Den kan også bruges som styringsredskab for din opgave, og dermed hjælpe dig til at holde fokus, når du eksempelvis søger litteratur eller analyserer.

Brug problemformuleringen som styringsredskab for din opgave:

  • søg litteratur og tag notater med problemformuleringen i baghovedet, så du ikke søger og læser for bredt.
  • vurder dit valg af metode, indsamling af empiri, brug af teori og opgavens opbygning ud fra din problemformulering.
  • vær klar til at revidere din problemformulering løbende.

Når du skal skrive en problemformulering, bør du overveje:

  • hvad du har iagttaget inden for dit emne.
  • at finde et eller flere spørgsmål du vil besvare.
  • hvilke pointer du tror, du vil komme frem til.
  • at skrive dine spørgsmål ned og inddele dem i hoved- og underspørgsmål.

Tips & tricks

  • Før du kan skrive en problemformulering, skal du have valgt et emne. Se emnevalg.
  • Med øvelsen 'Udfold opgaven' får du belyst dit emne fra flere vinkler. Det kan være et skridt på vejen i forhold til at formulere et problem inden for emnet.
  • Programmet Scribo guider dig til at skrive en problemformulering. Du kan læse mere om, hvordan du bruger scribo her.
  • Problemformuleringen er central for din opgave, så det er en god idé at diskutere den med din vejleder. Se brug din vejleder.
  • Bed dine medstuderende om at give dig feedback på din problemformulering. Vis dem også gerne et udkast til en disposition.

Problemformulering på 15 minutter

Du kan arbejde med din problemformulering ved hjælp af forskellige aktivitetsskemaer fra Den gode opgave af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen.


Besøg Akademisk Opgavebank

I Akademisk Opgavebank finder du eksempler på autentiske problemformuleringer fra andre studerendes opgaver. Se fx et eksempel på en problemformulering i specialet Markedet for tv-formater af Thomas Wedell-Wedellsborg. Specialet blev afleveret på Medievidenskab, Københavns Universitet.


SØG


Mangler du et opslagsord, eller har du noget at tilføje?

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.