Håndter nervøsitet

Hvis man er nervøs for at skulle holde et mundtligt oplæg, er der forskellige ting man kan gøre for at håndtere nervøsiteten.


Mange studerende er nervøse for at skulle holde et oplæg – både for deres hold og til eksamen. Det er naturligt. Selv professionelle talere og professorer med mange års undervisningserfaring kan indimellem mærke sommerfuglene i maven og sveden i håndfladerne.

Man kan skelne mellem 3 former for nervøsitet. Læs mere om dem, og hvad du kan gøre ved din nervøsitet 

Generelle råd: dos & don'ts ved nervøsitet

DO

  • Forbered dig godt på oplægget. Det mindsker nervøsitet at være fagligt godt klædt på.
  • Øv dig i at holde oplægget for fx en læsegruppe eller venner.
  • Motion og afspænding løsner op for de kropslige reaktioner på nervøsitet.

DON'T

  • Tro ikke at følelser altid er synlige: Selvom du føler dig meget nervøs, er det ikke sikkert det kan ses af andre.
  • Tænk ikke at tilhørerne bare sidder og venter på at du skal lave en fejl. Husk at de godt ved hvordan det er at holde oplæg. 
  • Undgå selvordinerede kure der involverer medicin eller alkohol. De kan forværre situationen.

Fysiske øvelser kan også være en effektiv måde at håndtere almindelig nervøsitet - se to øvelser nedenfor.

Konceptet for dette stop og teksten på denne side er udarbejdet af Tine Wirenfeldt Jensen. Peter Weibrecht har produceret videoerne.