Disposition

En disposition er en plan for hvordan du ordner dit stof i en videnskabelig opgave, afhandling eller artikel.


Dispositionen kan tænkes som en struktur for hvordan og med hvilke elementer du vil besvare din problemformulering – og i hvilken rækkefølge.

En disposition giver dig et foreløbigt overblik over hvordan din opgave kan se ud. Den adskiller sig fra indholdsfortegnelsen ved netop at være foreløbig.

Standardstruktur for videnskabelige opgaver

Hvordan videnskabelige opgaver er struktureret, afhænger meget af de forskellige fag – og ikke mindst af opgavens emne. Man kan dog tale om en standardstruktur hvor bestemte elementer kan indgå

Problemformulering:

Iagttagelse af et problem, område eller emne man vil undersøge.

Formål:

Beskrivelse af hvorfor man vil undersøge emnet.

Metode:

Beskrivelse af hvordan man vil undersøge emnet.

Teorigennemgang:

Redegørelse for hvad andre har sagt om emnet.

Analyse:

Udførelse af egen undersøgelse.

Diskussion:

Vurdering af resultaterne.

Konklusion:

Placering af undersøgelsen i forhold til problemformuleringen.

Perspektivering:

Placering af undersøgelsen i en mere overordnet sammenhæng.

Bemærk

Nogle af punkterne vil måske være irrelevante i din opgave eller hedde noget andet. Og så behøver de ikke nødvendigvis at optræde i ovennævnte orden:

Rækkefølgen af de forskellige afsnit vil være forskellig alt efter problemstilling, materiale og fremgangsmåde. Men generelt gælder det at fremstillingens disposition skal være begrundet i hensynet til hvorledes læseren når fra dokumentation, analyser og argumentation til opgavens konklusioner [...].

Citatet er fra Skriftlige Hjemmeopgaver. Normer og krav af Rolf Reitan og Ole Togeby, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, 2001.

At skrive en disposition

  • Skriv først din problemformulering
  • Skriv alt det ned der kan komme med i opgaven. Vær kritisk over for om de enkelte delemner er relevante i forhold til problemformuleringen
  • Sørg for at der er en god sammenhæng mellem opgavens delelementer. Bidrager de på hver deres måde til at besvare problemformuleringen?
  • Vent gerne med at skrive dispositionen til du har en stor del af stoffet til opgaven.

Det kan tit være nødvendigt at ændre dispositionen undervejs i skriveprocessen. Den endelige disposition har man som regel først sent i forløbet.

Også relevant i forbindelse med dispositionen

  • Afklar hvilken opgavetype du arbejder på. Forskellige elementer er være knyttet til de enkelte opgavetyper.
  • Bed medstuderende give dig feedback på din disposition. Vis dem evt. også din foreløbige problemformulering.
  • Vis dispositionen til din vejleder ved jeres næste møde.

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.