Margener/Forkant/Bagkant

Her kan du læse om hvad margener er og få gode råd om margenbredden.


Margenerne er den hvide kant til højre, venstre, neden for og oven for din tekst.

Lav god plads til margenerne, så teksten bliver læsevenlig og der er plads til noter.

Generelle anbefalinger:

  • Sæt venstremargen bredere end højremargen – fordi opgaven som regel skal hæftes i venstre side
  • Sæt bundmargenen bredere end topmargenen
  • Sørg for at din tekst har fast forkant, dvs. lige venstremargen.

Fast eller løs bagkant?

Nogle synes det er pænest hvis teksten har fast bagkant (lige højremargen). Andre mener at det er mere læsevenligt at bruge løs bagkant. Uanset hvad du vælger skal du huske at bruge orddeling, så du ikke får for store huller i teksten.

Hvor bred skal margenen være?

De fleste studieguider anbefaler mindst 3.0 i margenbredde – men spørg på dit studie hvis du er i tvivl.

Se også layout, linjeafstand og linjelængde.

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.