Kildehenvisninger

Kildehenvisninger

Hvordan laver du akademiske kildehenvisninger og litteraturlister i dine opgaver? Få gode råd og metoder til at strukturere dine kilder, så de lever op til de grundlæggende akademiske krav.

Når du skriver akademiske tekster, inddrager du mange kilder i form af teorier, forskningsresultater, citater, begreber osv. Du skal henvise til alle dine kilder, så læseren kan genfinde de oprindelige oplysninger og for at dokumentere sammenhænge i din argumentation

Kildehenvisninger optræder på to måder i din opgave: i teksten og i litteraturlisten. Der findes tjenester (fx EndNote eller RefWorks), som kan hjælpe dig med at oprette begge typer af henvisninger.

Måden du henviser til dine kilder skal ske i forhold til normerne inden for dit fagområde. Der kan være store forskelle på tværs af fagene, og det er op til dig selv at undersøge, hvordan man laver kildehenvisninger inden for dit fag.