Aarhus Universitets segl

Brug en studiegruppe

Du kan bruge din studiegruppe til at forberede jer til undervisningen og bliver klar til eksamen

Studiegrupper kaldes meget forskelligt på forskellige uddannelser og afhægnig af formålet med gruppen, fx studiegrupper, opgavegrupper, projektgrupper, læsegrupper og skrivegrupper. Nogle gange sammensætter underviser grupperne og andre gange skal du selv opsøge eller danne en studiegruppe.

Det er en god idé at indgå i en studiegruppe, da du skærper din faglighed gennem de uformelle rammer i studiegruppen, hvor du kan afprøve og anvende det, som du lærer i dine fag. Det er nemlig ved at arbejde aktivt med stoffet - fx ved at skrive og tale med hinanden - at man virkelig lærer det. Det kan dog kræve tid og kræfter at få det til at fungere og opbygge et godt samarbejde i en studiegruppe, men udbyttet kan i det lange løb have stor betydning for din læring.

Forskellig brug af studiegrupper

Der er mange forskellige måder at bruge en studiegruppe, men ofte foregår samarbejdet mellem undervisningsgangene til at diskutere tekster, lave opgaver eller oplæg som skal bruges i undervisningen. Derudover bruger mange studerende også en studiegruppe løbende gennem semesteret til at forberede sig til eksamen og mere intensivt i eksamensperioden. I kan eksempelvis hjælpe hinanden med at læse op og forstå det faglige indhold eller øve jeres mundtlige oplæg. Få forslag til, hvordan I kan bruge studiegruppen til eksamensforberedelse.

   

Den gode studiegruppe

På mange studier er gruppearbejde enten obligatorisk eller en stor del af det faglige. Så selvom du ikke normalt foretrækker at arbejde i grupper, kan det være nødvendigt at indgå i gruppearbejde på din uddannelse. Få det bedste ud af gruppearbejde ved at se det som en mulighed for at lære noget af nogen, som ikke tænker og arbejder præcis ligesom dig. Derudover kan det være god træning til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvor du ikke selv kan vælge, hvem du skal arbejde sammen med.  

Hvordan fungerer studiegrupper bedst?

Nedenunder giver studerende og undervisere dig gode råd til, hvordan du får det bedste ud af din studiegruppe. Du kan lære mere om, hvorfor det er godt at bruge en studiegruppe, og hvordan I bedst danner en faglig, velfungerende studiegruppe.

Tekstlæsning i grupper

Brug af studiegruppen til bearbejdning af tekster og forberedelse til undervisningen

Mange bruger deres læsegruppe til at forberede sig til undervisningen ved at gennemgå de tekster, der optræder på undervisningsplanen. Men hvordan griber man det an? Hvordan kan man behandle tekster sammen i en gruppe?

Aktivitet

Udførelse

Fremlæg hovedpointer

Fremlæg kort tekstens vigtigste pointer for hinanden i gruppen. Fordel eventuelt teksterne mellem jer, så I hver har hovedansvaret for at gå i dybden med én tekst. I kan på denne måde fordele, hvad der skal læses meget grundigt, og hvad der kan læses mindre grundigt.

Fordel teksterne

Fordel teksterne mellem jer, og skriv fælles noter eller resumé i et samlet dokument. Ved at dele arbejdet mellem jer bliver læsebyrden for den enkelte mindre, fordi I hver kan læse en eller få tekster i dybden og tager noter eller lave resumé, mens de andre tekster kan skimmes. På gruppemødet præsenterer i noter eller resuméer for hinanden, og I kan diskutere teksterne inden undervisningen. Ved at lave fælles noter eller resuméer får alle i gruppen et samlet overblik over teksterne i faget, som kan være til gavn, når I læser op til eksamen.

Stikord til teksten

Skriv hver fire stikord til teksten, og sammenlign dem i gruppen. Diskuter ligheder og forskelle mellem jeres stikord, og begrund hver især jeres eget valg. På denne måde får i kategoriseret teksten eller teoretikeren og har lettere ved at sammenligne den med andre.

Spørgsmål til stoffet

Stil hver mindst tre spørgsmål til hver tekst, og besvar dem i gruppen. I kan enten bruge spørgsmålene til at diskutere teksten i gruppen eller besvare hinandens spørgsmål til teksten i et samlet dokument. På denne måde kan I få styr på tvivlsspørgsmål eller synliggøre svære problemstillinger i stoffet, som I kan bringe op til undervisningen eller diskutere i gruppen.

Djævelens advokat

Diskuter teksten i gruppen ved at opdele jer i forsvarere og djævlens advokater. Djævlens advokat har til rolle at angribe en tekst ved at stille kritiske spørgsmål og påpege tekstens svagheder. Forsvarets opgave er at forsvare og tydeliggøre tekstens pointer. Efterfølgende kan alle i gruppen sammen forsøge at vurdere og evt. nå frem til en samlet vurdering af teksten. I kan orientere jer i Toulmins argumentationsmodel, hvis I gerne vil forbedre jeres argumentationsteknikker.

Tekstens relevans

Skriv hver især fx fem linjer om en teksts forbindelse til faget. Medbring jeres egen korte tekst til gruppemødet, og diskuter, hvordan I hver især forstår tekstens relevans i forhold til faget og det område, teksten behandler. Dette kan videre skrives ind til en konkret eksamensopgave, hvor i relaterer teksten til det emne, som I har valgt at skrive om.

Oplæg i grupper

Når I skal lave et mundtligt oplæg i jeres gruppe, er der nogle særlige ting at tage højde for.

Gode råd til oplæg i grupper
  • Lav ét samlet oplæg i fællesskab, så I undgår individuelle oplæg i forlængelse af hinanden. På den måde skaber I større sammenhæng for tilhørerne.
  • Øv oplægget med og for hinanden. Særligt hvis I uddelegerer, hvem der forbereder forskellige dele af oplægget, så I ikke kommer til at sige det samme eller mangle nogle pointer.
  • Sørg for, at alle siger noget. I længere oplæg kan det være en god idé at alle siger noget mere end én gang, så taleturen skifter flere gange.
  • Tænk over og planlæg overgangene mellem jeres individuelle dele og taleture, så I hver især ved præcis, hvornår det er jeres tur til at tale.

  • Brug de generelle gode råd til at forberede og holde et oplæg.

Opgaveskrivning i grupper

Der er både fordele og ulemper ved at skrive opgaver alene eller sammen med en eller flere skrivepartnere. Du kan også overveje, om du hellere vil have en skrivegruppe til sparring og støtte.

Vil du skrive alene eller sammen med andre?

Du kan med fordel overveje at skrive større opgaver sammen med 1-2 andre studerende. I kan hjælpe hinanden med at læse tekster igennem, diskutere til- og fravalg og holde hinanden i gang i processen. I dine overvejelse kan du tage disse fordele og ulemper i betragtning:

Fordele

Ulemper

At skrive alene

1) Frihed til at bestemme over både projekt og skriveproces

2) Lettere at planlægge i forhold til evt. job og fritidsaktiviteter

1) Bliver let isoleret og måske ensom i skriveprocessen

2) Lettere at ty til overspringshandlinger

At skrive sammen

1) Forpligtet af samarbejde og af fælles deadlines

2) Altid én at sparre med - både om projektet og om processen

1) Afhængig af at samarbejdet fungerer

2) Kræver kompromisser undervejs

Brug en skrivepartner

Hvis I er to eller flere, der skriver sammen, er det en god idé at etablere nogle rammer for jeres samarbejde. Overvej blandt andet nedenstående punkter:

Afstem med skrivepartner

  • Hvor ofte, hvornår og hvordan mødes I?

  • Hvornår arbejder I hver for sig og sammen på projektet?

  • Hvilke deadlines har I?

  • Hvilke ting i jeres hverdage, skal I tage hensyn til? Job, familie, fritid osv.

  • Hvordan vil I bruge jeres vejleder?

  • Hvordan løser I problemer i jeres samarbejde?

  • Hvordan vil I have feedback fra hinanden og evt. andre? Hvilke regler gælder?

   

Brug en skrivegruppe

I en skrivegruppe sidder I med hver jeres projekt, men har et arbejdsfællesskab om at støtte hinandens skriveproces. I beslutter selv, om I udveksler jeres opgave mellem hinanden og giver løbende feedback, eller om I bare mødes for at holde hinanden i ørerne og sikre, at I alle når jeres individuelle eller fælles deadlines.

Fordelen ved en skrivegruppe er blandt andet, at:

  • du forpligter dig til at holde deadlines og sikrer, at dit arbejde skrider frem.

  • du har nogle at sparre med undervejs i processen, som er inde i din opgave og dine tanker.

  • du ikke skal gå på kompromis med andres ønsker til opgavens retning.

  • du har nogle at holde pauser med.

Ulemperne ved en skrivegruppe er blandt andet, at det kan være svært at holde koncentrationen, hvis I mødes for at skrive. Husk, at I mødes for at være faglige og seriøse omkring hver jeres opgaver. Sæt eksempelvis jeres pauser af til at hyggesnakke.

Du kan eksempelvis vælge skrivegruppe med:

  • Nogle der har samme interesse. Hvis der er andre, der skriver om emner, der relaterer sig til dit emne, kan det også være en mulighed at danne en skrivegruppe på den baggrund. Så kan I hjælpe hinanden med at afsøge problemstillinger og bidrage til hinandens projekter med nye vinkler og input.
  • Nogle der har samme arbejdsmoral. Fællesskabet kan også blot bestå i, at I mødes om morgenen og går i gang, og kun bruger hinanden som et "pause-fællesskab". Så har du nogle at holde pauser med i løbet af dagen, hvilket kan være med til at skabe struktur omkring din arbejdsdag.
  • Nogle du kender. Måske har du allerede en gruppe, som du har arbejdet sammen med tidligere. Måske kan I gøre brug af hinanden i opgaveprocessen. Det giver en god tryghed at arbejde sammen med en gruppe, man på forhånd ved fungerer.

Få inspiration til arbejdet i skrivegrupper i eksempelvis: Harboe, Thomas (2000): Skrivegrupper. Frederiksberg, Samfundslitteratur.

Online studiegrupper

Har I ikke mulighed for at mødes fysisk i studiegruppen, kan I gøre det online.

Du og din studiegruppe kan mødes online via skriftlige samarbejdsværktøjer. I kan også med fordel skabe jeres eget, online grupperum fx ved hjælp af kanaler i Zoom. Her kan I holde videomøder, chatte og dele fælles dokumenter, og det er også muligt at fastholde samtaler i mellem møder i studiegruppen.

Online videomøder, mens I arbejder

I forbindelse med visse former for gruppearbejde kan det være en fordel at diskutere og snakke sammen, imens I producerer. På den måde kan I løbende diskutere spørgsmål, muligheder og udfordringer med den opgave, I sidder med. Til det kan det være en fordel at bruge funktionen ‘del skærm’.

GODE RÅD TIL ONLINE SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPEN

1. Forventningsafstem

Det er en god ide at aftale på forhånd, hvordan I vil bruge det online værktøj, og hvad I forventer af hinanden.

  • Hvad chatter vi om? Holder vi os kun til studiearbejde, eller må vi også sende et sjovt kattefoto?
  • Hvornår forventer vi svar? Har vi et tidsrum, hvor vi er "tilgængelig" til chat f.eks. fra kl. 9-12. Har man en aftale om det, kan man undgå frustrationer.
  • Informér hinanden hvis der er tidspunkter, hvor I ikke kan være tilgængelige.
  • Vælg en "mødeleder", en der holder øje med at samtalen ikke kører af sporet. Præcis som et almindeligt møde, er det vigtigt, at der er én, der sikrer progression i samtalen. Så vælg en person, der må samle op på samtalen eller lukke en samtale.

2. Vær tålmodige

Det tager tid at komme i gang med et nyt værktøj, så giv jer selv og hinanden plads til at finde jer til rette. Et værktøj skal være en hjælp i jeres daglige studie, så målet er at finde en måde at bruge værktøjet, så det rent faktisk er en hjælp.

3. Vær bevidst om mængden af deltagere i en chat

En chat med mange deltagere kan nemt blive "støjende" og løbe af sporet. Men fordelen er samtidig, at hele gruppen kan følge med I samtalerne på tværs, og kan dermed undgå at misse information eller aftaler.


Se også


Digitale gruppeværktøjer

Der findes en række gratis digitale tjenester, som din gruppe kan have glæde af. Her er et udsnit:

  • Word Online er særlig velegnet til at skrive og rette i samme dokument.

  • Onedrive kan I dele dokumenter, artikler og empiri.
  • Brug Evernote som et samlet workspace til at idégenerere, skrive sammen og dele links.
  • Lav en fælles to-do-liste ved hjælp af Microsoft To Do.  
  • Doodle kan bruges til at planlægge hvilke dage I kan mødes længere ude i fremtiden.
  • Opret en privat gruppe eller tråd på Facebook og kom med seneste opdateringer, links og kommentarer.