Akademisk læsning

Som studerende skal du forholde dig til store mængder tekst i forbindelse med undervisning, oplæg og opgaveskrivning.

At læse tekster kræver meget tid og energi. Ved at være bevidst om dine egne læsemåder og -strategier bruger du din tid mest hensigtsmæssigt, og du får så meget som muligt ud af din studielæsning.

Formålet med din læsning

Det er vigtigt at huske, at det ikke er alt, der skal læses lige grundigt. Ofte skal du som studerende gennem store mængder tekst og håndtere et stort pensum, og det kan derfor være nødvendigt at prioritere din læsning. Noget skal læses meget grundigt, andet kan man læse mere overfladisk og med det formål at orientere sig i indholdet frem for at kunne huske det, der står. Hvis du tænker over, hvilket formål du har med din læsning, inden du går i gang med den konkrete tekst, kan du få meget mere ud af din læsning.

 

Vælg læsemåde

Afhængigt af dit formål kan du bruge forskellige metoder og læseteknikker, så du får mest muligt ud af din læsning.

Læsemåde

Formål og metode

Overblikslæsning

En forudsætning for senere læsning. Du læser for at få indtryk af teksten. Du gennemser teksten. Du læser kun titel, kapitel og afsnitsoverskrifter, forord, abstract, indholdsfortegnelse og konklusion for at finde ud af inddeling, sværhedsgrad og brugbarhed.

Skimning

”Overfladisk” ufokuseret læsemåde. Du læser for at orientere dig om indhold (omfang, art og niveau) og form (fremstilling og sprog). Du læser hurtigt og overfladisk. Du ønsker at få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten eller finde steder i teksten, du vil læse grundigere.

Normallæsning

En måde at komme godt ind i stoffet. Du læser for at forstå og tilegne dig en forståelse for tekstens indhold og mening. Det hele læses for at få fat på: budskabet, helheden, tankegangen, den røde tråd, argumentationen, opbygningen, problemstillingen og resultaterne.

Grundig intensiv læsning

Du læser for at lære i detaljer. Du læser ”ord for ord” for at lære indholdet, hente præcise, konkrete informationer, kunne det udenad, gengive nuancer.

Opslagslæsning

Læsning fokuseret på konkrete oplysninger. Du henter konkrete informationer, som du skal bruge, og som du finder via opslagsværkets systematik.

Selektiv læsning

En styret læsning. Du læser for at finde særlige informationer. Du læser bestemte dele af teksten eller læser teksten med særlige ”briller”, dvs. ud fra en særlig synsvinkel, som du har brug for fx til en konkret opgave.

Nedenstående video om læsestrategier, produceret af Media Lab - STLL, giver dig et indblik i, hvilken rolle læsning spiller for din læring, og hvordan forskellige læsemåder kan bidrage til en bedre forståelse af det faglige stof. Du kan supplere din læsning med forskellige notatteknikker.

Læs aktivt

På universitetet vil du ofte støde på komplicerede tekster, teorier og rapporter, der kan være udfordrende at lære og forstå.

Ved at læse pensum aktivt, kan du få et større udbytte af dit arbejde, styrke din faglige forståelse og læring. Herunder finder du konkrete forslag til, hvordan du kan tilgå og arbejde aktivt med dit materiale.

Metoder til aktiv læsning

Arbejd dig igennem teksteksemplerne

Der ligger rigtig meget forståelse i materialets eksempler og ved at forstå dem, lærer du stoffet rigtigt. Hvis du finder det svært at forstå og arbejde dig igennem eksemplerne, så find uf af, hvad du skal gå tilbage og læse for at kunne komme videre.

Læs med en blyant i hånden

Notér mens du læser. Skriv dine spørgsmål, tanker og formuleringer ned undervejs. Du kan eventuelt tegne figurer og modeller, der kan hjælpe dig med at forstå og huske indholdet. 

Fokuser på illustrationer og figurer

Arbejder du med et pensum, der indeholder illustrationer, figurer, diagrammer og tabeller, er det vigtigt at læse og forstå dem. Supplerende visuelt materiale kan være lige så vigtigt som selve teksten, og de indeholder typisk mange informationer på lidt plads. Brug derfor tid på at forstå dem i dybden. 

Lav egne begrebs- og symbollister

Hvis du er usikker på betydningen af ord, begreber eller symboler, er det en god idé at slå dem op. Du kan lave en liste over betydningen af de mest centrale af dem, som du senere kan bruge til opgaveskrivning eller repetition.

Formuler problemet

Hvis der er noget, du ikke forstår, så prøv at formuler dét, så præcist som muligt. Skriv dine spørgsmål ned og tag dem med til din studiegruppe, instruktor eller underviser og få svaret. 

Forskellige læsemetoder

Det kan være nyttigt at anvende bestemte læsemetoder til at lære og huske svært stof. En halv time med Feynman-metoden (pdf) kan være mere værd end mange timers passiv læsning. Pomodoro-metoden (pdf) er velegnet til at strukturere din arbejdsproces, så du kan arbejde mere aktivt og effektivt.

Pensumlæsning

Gå metodisk til din læsning.

I løbet af et semester skal du læse store mængder tekst. Det kan være svært at nå at læse det hele - og det er heller ikke altid nødvendigt, hvis du går metodisk til din læsning. Til hver undervisningsgang kan du med fordel følge denne metode til pensumlæsning:

 Du kan downloade metoden til pensumlæsning her.

Emnespecifik læsning

Det kan være udfordrende at tilgå et specifikt emne, når du eksempelvis skal skrive en større opgave.

Ved at være bevidst omkring din tilgang, kan du hurtigere skabe overblik over et emne og få et større udbytte af dit arbejde. Herunder finder du konkrete forslag til, hvordan du kan tilgå din emnespecifikke læsning.

Metoder til emnespecifik læsning

Læs dig ind på et nyt emne: start bredt og snævr ind

Skal du i gang med et nyt emne eller fagligt felt så begynd hellere med brede oversigtsværker end med den sværeste teoribog. Læs herefter en almen lærebog eller generel indføring i emnet, hvorefter du kan læse teoribøger, faglige antologier og almene professionsfagskrifter om emnet. Slut af med at læse de nyeste videnskabelige artikler om emnet.

Få det vigtigste med: læs udefra og ind mod midten

De fleste centrale og vigtige informationer står skrevet i begyndelser og i slutninger. Derfor kan du med fordel læse hele bøger, hele kapitler og hele afsnit udefra og indad. Dvs. at du ikke læser hverken hele bogen, hele kapitlet eller hele afsnittet lineært, men tværtimod fra begge ender.

Vælg et fokus med din læsning

Den måde du vælger at forholde dig til teksten på, giver også grundlag for forskellige forståelser.

  • Læs teksten empatisk (indfølende og medrivende).
  • Læs teksten kritisk.
  • Læs teksten analytisk med fokus på struktur, stil, formål, fokus, argumentation.
  • Læs teksten i dens kontekst. Hvem henviser denne tekst til, og hvem henviser til den? Hvor er den placeret i det faglige landskab?
  • Læs teksten ind i din egen kontekst – til dit brug, formål, egne forestillinger.

Brug "læsebriller"

Hvis du læser med flere ”læsebriller” på én gang, risikerer du at gøre udbyttet af læsningen uklar, ufokuseret og upræcis. Derfor kan det være en god idé at læse teksten flere gange og tilsvarende tage fokuserede notater. Eksempler på forskellige læsebriller kan være:  

  • Historiske briller
  • Retoriske briller
  • Argumentationsbriller
  • Litterære briller
  • Specielle teoribriller

Læsning i beregningstunge fag

At læse i beregningstunge fag er at arbejde sig aktivt gennem teksten.

Lærerbøger til beregningstunge fag læser du ved at arbejde dig igennem dem trin for trin. Det kræver en høj grad af koncentration, andre læsemetoder, og at der er sat nok tid af til arbejdet. Det er ikke unormalt, at det tager en halv til en hel time at læse og forstå en enkelt side i fag inden for eksempelvis matematik, fysik og biologi. 

Læs for at forstå

I beregningstunge fag læser du oftest med det formål at kunne løse og beregne opgaver. I stedet for at gå direkte i gang med opgaverne, skal du læse eller genlæse teksten for at forstå de grundlæggende principper. Det er den viden, du skal tage med dig videre på studiet, og som fremtidig undervisning vil bygge videre på. 

Feynman- og Pomodoro-metoden

Når du skal håndtere dit pensum i et beregningstungt fag, kan det være nyttigt at anvende bestemte læsemetoder til at lære og huske svært stof. Ved at læse aktivt og strukturere din arbejdsproces kan du få et større fagligt udbytte. Her kan du eksempelvis benytte Feynman-metoden (pdf)  eller Pomodoro-metoden (pdf). Du kan supplere din læsning med forskellige notatteknikker til beregningstunge fag.

Indholdet om beregningstunge fag er udarbejdet af ph.d. i Læring & Uddannelse, Tine Wirenfeldt Jensen. Kilder: Pat Maier, et al.: "Study Skills for Science, Engineering and Technology Students", 2009. Barbara Oakley: "A mind of numbers", 2014. Scott Young: "Never forget an idea again with the Feyman Technique. Francesco Cirillo: "The pomodoro technique", 2009. 

Den gode forberedelse

Det er forskelligt, hvordan du lærer og forbereder dig bedst.

I videoen Den gode forberedelse fortæller studerende og undervisere om, hvordan du kan gribe din læsning an og forberede dig bedst muligt til undervisningen. Du kan lære mere om, hvorvidt du bør læse og forberede dig før, under eller efter undervisningen, hvordan du skaber overblik og prioriterer dit pensum. Videoen er produceret af Science & Technology, Media Lab - STLL.

Se også:


Få en læseplads

Mange studerende har glæde af at have en læseplads. Se hvilke faciliteter Statsbiblioteket kan tilbyde dig som studerende. Forhør dig også om mulighederne for at få en læseplads på dit institut.


StuDIY kurser

Med StuDIY kan du tage kurser i seks centrale emner inden for skriftlig akademisk formidling og læsning.


Sidens indhold er udarbejdet af studielektor Pia Hildebrand Møller. Kilder: Peter Stray Jørgensen: ”Notatteknik for studerende – Lyt, læs – noter og skriv”, Samfundslitteratur, 2001. Peter Stray Jørgensen: ”Studielæsning på videregående uddannelser”, Samfundslitteratur, 2007.