Hvor søger du?

Hvor finder du dine kilder? Det kan være svært at vide, hvor du starter, når du skal finde kilder til et helt nyt emne.

Start med en inspirationssøgning (se forskellige typer af litteratursøgninger) for at skabe dig et hurtigt overblik over det område, som du undersøger, fx i forbindelse med udformningen af en problemformulering. Når du har overblik over dit emne, er det en god idé først at finde ud af, hvilken type kilder du har brug for.

Hvilke kilder har du behov for?

For at finde ud af hvor du skal finde de rette kilder, er det en god idé at finde ud af, hvilken slags kilder du har brug for. Hvilke kilder du har brug for, afhænger af dit informationsbehov, som igen afhænger af den opgave, du er i gang med. Universitetsopgaver bygger på kilder, som du bruger, læser og bearbejder i din undersøgelse. Der er forskellige typer af kilder, som er velegnede til at opfylde forskellige informationsbehov:

  • Bøger leverer sammenhæng, forskningshistorie, bred dækning og behandler emner i deres kontekst.
  • Tidsskriftartikler sætter typisk fokus på snævre forskningsspørgsmål, har mere uddybende karakter og indeholder de nyeste forskningsresultater.
  • Oversigtsartikler opsamler den nyeste viden indenfor et forskningsfelt (”overview”, ”critical review” eller ”review article”)
  • Opslagsværker kan anvendes til definitioner, begrebsafklaring og kan give et overblik.
  • Avisartikler behandler aktuelle emner, og anmeldelser kan give nye vinkler på en kilde.
  • Websites gengiver facts om f.eks. organisationer og forsyner dig med aktuelle informationer, analyser osv.
  • Statistikker, love og billeder er humanioras nye kilder/empiri.

Hvordan danner du dig et overblik?

Du kan med fordel starte med at få et overblik over emnet via ressourcer på nettet eller opslagsværker, så du bliver mere bekendt med fagtermer, emneord og de typer af kilder, som er relevante for din undersøgelse.

Når du ved mere præcist, hvad du leder efter, kan du gå til håndbøger, artikler og specifikke bøger indenfor området. Biblioteket og elektroniske databaser, kan her være et godt sted at starte.

Du kan tage udgangspunktet i de ressourcer og materialer, biblioteket på Aarhus Universitet stiller til rådighed.

I den indledende søgefase er det ikke altid nødvendigt at læse alle de kilder, der måske skal bruges i din opgave. I stedet kan du:

  • Læse abstracts.
  • Arbejde med at fokusere din læsemetode.

Det kan være en god idé at notere hovedpointer og nøgleord for hver kilde, så du senere kan vurdere, om kilden er relevant for din opgave.

 

Orienter dig på nettet

Orienter dig om dit emne på nettet.

Når du begynder din søgning, kan ressourcer på nettet være et godt sted at starte. Du bruger bedst de mest kendte søgemaskiner på nettet til at danne dig et overblik over dit emne. Det kan give dig en idé om mængde af litteratur, emneord, typer af kilder mm., som kan bidrage til din videre litteratursøgning. I oversigten kan du finde forslag til søgemaskiner, du kan bruge i din videre søgning, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger dem.

1. Googlesøgning

Hvad er en googlesøgning god til? At få dannet sig et hurtigt overblik (over relevante aktører og spændningsfelter indenfor området).

Hvad skal du være opmærksom på? Søgeresultaterne er ikke vurderet og/eller sorteret, hvorfor resultaterne bedst kan bruges som inspiration til videre søgning.

Alternativer: At søge på dit emne i AU Library's database eller på Bibliotek.dk

2. Google Scholar

Hvad er Google Scholar god til? At skabe et overordnet billede af forskningsfeltet og søge videre via citationer.

Hvad skal du være opmærksom på? At Google Scholar ikke indeholder alt, men tager informationer fra diverse databaser, så søgningen er ikke fyldestgørende i forhold til at afdække et emne.

Alternativer: At søge i de relevante databaser som stilles til rådighed via AU Library. Eller: gå til fagsiden for dit fag.

3. Wikipedia

Hvad er Wikipedia god til? At få indblik i begreber og læse formuleringer af relevante problemstillinger om emnet. At finde oplagte referencer på emnet.

Hvad skal du være opmærksom på? Kilderne. Wikipedia er skrevet af mange forskellige brugere og anses ofte ikke som en acceptabel kilde. Spørg derfor altid din underviser.

Alternativer: Akademiske encyklopædier, som du har adgang til via AU Library.

4. TED-talks

Hvad er TED-talks gode til? At se og høre forfattere og forskerne selv fortælle om deres forskning på en kort og præcis måde.

Hvad skal du være opmærksom på? Videoerne er optagelser af oplæg, og ofte kan de ikke bruges som videnskabelige eller faglitterære kilder.

Alternativer: At søge efter forskerens eller forfatterens publiceringsliste og derefter søge direkte efter litteratur på AU Library.

5. YouTube

Hvad er YouTube god til? At se og høre nye vinkler på dit emne og blive inspireret.

Hvad skal du være opmærksom på? Kilderne. Youtube bliver anvendt af mange forskellige brugere - både forskere, virksomheder og andre interesserede lægger videoer op.

Alternativer: At søge i speciale-samlinger for dit fag.

Alternativer til de fem ovenstående punkter:

Søg de rigtige steder

Litteratursøgning på nettet kan give adgang til mange forskellige kilder.

Hvis du har overblik over dit emne og har orienteret dig indenfor fagligheden, kan du med fordel søge litteratur online. Her kan du benytte dig af forskellige online ressourcer:


Få hjælp til at finde det rigtige sted til din søgning.

På denne liste finder du mange forskellige typer af ressourcer:

Har du behov for...

...skal du bruge

For eksempel (kræver AU-login)

at søge i indholdet i store mængder nye fagbøger.

E-bogssamlinger

Ebook Central og Palgrave Connect

at søge i indholdet i videnskabelige artikler indenfor mange fagområder.

Artikelsamlinger

JSTOR (indeholder ikke artikler udgivet de seneste fem år) og Project MUSE

at finde specialiseret viden, dokumenter, statistikker m.v.

Fuldtekst arkiver

Danmarkshistorien.dk og SAGE Journals

at finde avisartikler i fuld tekst.

Avisdatabaser

Infomedia og Factiva

ordforklaring eller begrebsafklaring.

Ordbøger

Ordbogen.com og Oxford English Dictionary

at få overblik over et emne eller et fagområde.

Opslagsværker og encyklopædier

International Encyclopedia of Communication

 

at finde artikler og andre videnskabelige bidrag indenfor dit fagområde.

Bibliografiske databaser

Historical Abstracts (indeholder tekster om verdenshistorie, bortset fra USA og Canada) og MLA International Bibliography (indeholder primært tekster om litteratur og sprog)

 

Opslagsværker og håndbøger

Opslagsværker og håndbøger giver overblik og struktur.

Opslagsværker og håndbøger er autoritative kilder udarbejdet af de bedste indenfor et felt.

Encyklopædier og diverse håndbøger og ordbøger indeholder kortere oversigtsartikler om dit emne og grænseområderne i det. Her har du mulighed for at orientere dig på kort tid om både forskningsfelter, specifikke emner eller begreber.

Brug gerne online opslagsværker og håndbøger. De er lette at søge i, så man kan få hurtig adgang til relevante afsnit og artikler. Vær opmærksom på, at du for at anvende nogle af online-ressourcerne skal være på campus.

Hvilke fordele har opslagsværker og håndbøger?

Håndbøger er et værdifuldt redskab i enhver fase af din skrivning af flere grunde: 

  • Skribenterne til de enkelte artikler er nøje udvalgt. Kun de bedste indenfor et fagområde får tilbudt dette job.
  • Du får en koncentreret oversigt over et emne og ofte henvisninger til oversigter over beslægtede emner.
  • Du får et indblik i fagets terminologi og dermed idéer til gode søgeord i den videre litteratursøgning.
  • Hvert opslag afsluttes som regel med korte og præcise litteraturlister med kernelæsning.

Typer af opslagsværker og håndbøger

  • Biografiske leksika: Hvis dit forskningsfelt er historisk eller tager decideret udgangspunkt i en person, kan du drage fordel af at slå personen op i et biografisk leksikon.
  • Etymologiske ordbøger: Hvis du er interesseret i et ords ”egentlige”, oprindelige betydning, så brug en etymologisk ordbog over det pågældende sprog.
  • Fagspecifikke opslagsværker: Der findes gerne én – og ofte flere – fagencyklopædier indenfor alle tænkelige fagområder.

Databaser

I databaser kan du finde videnskabelige kilder, du normalt ikke kan finde med almindelige søgemaskiner. 

En database er en samling af faglige kilder og ressourcer, fx artikler, tidsskrifter og ordbøger. Da databaserne er lukkede for omverdenen og har deres egne søgefunktioner, kan du ikke finde kilderne i almindelige søgemaskiner som Google Scholar og AU Librarys søgemaskine.

Når du søger efter kilder til dine akademiske opgaver, kan det derfor være en god idé at benytte dig af databaserne i kombination med de almindelige søgemaskiner, så du får alle de relevante kilder.

Søger du information og litteratur publiceret indenfor det seneste halve århundrede, vil databaser være det naturlige sted at begynde. Ældre information vil dog stadig skulle søges i papirbibliografier og papirsamlinger. Kontakt dit bibliotek for hjælp og vejledning.

Hvor finder du databaserne, og hvilke skal du vælge?

Når du skal have adgang til den enkelte database, kan du bruge AU Library's databaseliste. På databaselisten finder du bibliotekets onlineressourcer. De enkelte databaser er oftest specialiseret i bestemte fagområder. De centrale databaser indenfor dit fagområde vil du ofte kunne finde via bibliotekets fagsider. Ved at benytte de faglige databaser sikrer du at:

  • de indekserede dokumenter har et vist akademisk niveau - ellers ville de ikke være i den pågældende database.
  • du kan afgrænse din søgning til peer reviewed tidsskrifter (eksempelvis hvis du får for mange hits). At et tidsskrift er peer reviewed betyder, at det er bedømt af fagfæller for at sikre videnskabelighed og kvalitet i publikationen.


Databaseværktøjer 

Brug samsøgning

Du kan søge i mange databaser på én gang ved at bruge de store samlinger af databaser - fx EbscoHost og Proquest, som du finder på databaselisten.

Da databaserne er meget forskellige i deres opbygning og brug af emneord, vil søgeresultatet ikke være udtømmende og præcist. Til gengæld vil en sådan bred søgning give dig et billede af, hvilke databaser det vil være interessant at lave en mere fokuseret søgning i.

Brug citationsdatabaser

Ved hjælp af citationsdatabaser kan du undersøge, hvordan dine kilder vurderes og benyttes i det faglige miljø.

Du kan tjekke om dine referencer bliver citeret af andre i citationsdatabaser. Scopus og Web of Science er eksempler på sådanne citationsdatabaser. Du finder dem på databaselisten

En citationsdatabase registrerer både, hvad et dokument citerer, og hvilke kilder der citerer det pågældende dokument. En citationsdatabase går altså tidsmæssigt både frem og tilbage i forhold til det dokument, du tjekker.

En advarsel:

Pas på med at lægge for stor vægt på citationsdatabaser, når det gælder humanistisk forskning, fordi:

  • En stor del af den humanistiske forskningsformidling sker fortsat via monografier, der ikke medtages i citationsdatabaserne.
  • Citationsfrekvensen er anderledes end fx inden for naturvidenskaberne. På humaniora citeres 'klassikerne' til stadighed – citationskurverne topper derfor relativt sent.
  • Citationsdatabaser der medtager humanistisk forskning, er af nyere dato, og der er huller i dækningen.

I citationsdatabaser kan du også finde dokumenter, der er emnemæssigt beslægtede.

Hvordan skaffer du de forskellige materialer?

På denne liste finder du mange forskellige typer af ressourcer, hvor du kan søge efter litteratur og materiale. De kilder og det materiale, du finder, vil variere efter hvilke ressourcer, du bruger til din søgning:

HVAD

HVOR og HVORDAN

Tidsskriftartikler

Tidsskriftsartikler får du fat i ved at notere tidsskriftets navn, nummer, årgang og sidetal. Søg derefter i AU Librarys database over tidsskrifter.

Hvis artiklen findes på et lokalt bibliotek, er det tit hurtigere at hente den selv frem for at bestille den til afhentning.

En bog

Hvis en bog optræder i AU Librarys søgemaskine, er den som regel at finde på et af AU Librarys betjeningssteder. Du kan enten hente den selv på det pågældende bibliotek, eller du kan bestille den til afhentning på et andet bibliotek, hvis du foretrækker det. Er bogen udlånt eller i Statsbibliotekets magasin, skal du først bestille den.

Hvis bogen ikke findes i fælleskataloget, kan du prøve at søge den frem på Bibliotek.dk. Optræder bogen her, kan du enten hente den på det bibliotek, hvor den findes, eller du kan bestille den til afhentning på dit foretrukne bibliotek.

Bøger der ikke optræder på Bibliotek.dk, er ikke at finde på et dansk bibliotek. De skal enten købes eller lånes fra udlandet. Det sidste kan sagtens lade sig gøre, og er gratis hvis bogen findes i Norden. Læs mere om lån fra andre biblioteker.

Husk: Du kan altid bede en bibliotekar om hjælp til at skaffe dig adgang til materiale.

Artikler i antologier

For at skaffe en artikel i en antologi skal du først skaffe bogen, som artiklen optræder i. Se ovenfor.

Elektroniske tekster

Finder du i løbet af din søgning en henvisning til en e-bog, en online artikel eller et andet elektronisk værk, klikker du bare teksten frem.

Husk at gemme referencen eller webadressen, så du kan genfinde dokumentet senere, hvis det bliver nødvendigt. Her kan et program til informationshåndtering være en hjælp. Se mere under kildehåndtering.

Hvis du ikke finder det, du leder efter, kan du læse om lån fra andre biblioteker.

Specialer

Mulighederne for at tilgå gamle specialer varierer fra fag til fag. AU Library har samlet en oversigt over regler og muligheder på specialesiden.

Statistikker

Brug AU Librarys databaseliste, og søg på statistik. Herefter får du en oversigt over de databaser med statistisk materiale, som du har adgang til gennem AU Library.

Hvis du ikke har arbejdet med databaser før, kan du læse mere om databaser og hvordan du kan bruge dem under punktet Databaser på denne side.

Lovstof

Brug AU Librarys databaseliste, og søg på lov. Herefter får du en oversigt over de databaser med love, lovkommentarer og lignende, som du har adgang til gennem AU Library.

Hvis du ikke har arbejdet med databaser før, kan du læse mere om databaser, og hvordan du kan bruge dem under punktet Databaser på denne side.

Radio/Tv-udsendelser

En lang række TV- og radioudsendelser, samt reklamefilm er tilgængelige for studerende på Aarhus Universitet og Statsbibliotekets øvrige brugere. AU Library har samlet en oversigt over de forskellige tjenester.

 

Avisartikler

Det er gennem AU Library og Statsbiblioteket muligt at få adgang til forskellige samlinger af danske og udenlandske avisartikler.

Se også:


AU Library om referencehåndtering

Hvis du vil vide mere om referencehåndtering, har AU Library lavet en side om emnet. Her finder du bl.a. information om forskellige referencestandarder, og gode råd om håndtering af mange kilder i store opgaver.


Kursus i referencehåndtering

AU Library tilbyder jævnligt kurser i brugen af de referencehåndteringsprogrammer, du kan få adgang til som studerende på Aarhus Universitet. Læs mere og tilmeld dig hos AU Library


Brug Scribo

Brug Scribo til at udarbejde en velovervejet problemformulering og guide din litteratursøgning i forhold til dit emne. Det er gratis for studerende ved Aarhus Universitet at bruge Scribo – log in med dit WAYF.


Sidens indhold er udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet i samarbejde med Søren Elle, AU Library Arts, Jette Bohn, AU Library Arts, Anders Nyegaard Mikkelsen, tidl. AU Library Campus Emdrup samt Jesper Boserup Thestrup, Statsbiblioteket.