Kildehåndtering

Hvordan laver du akademiske kildehenvisninger og litteraturlister i dine opgaver? Få gode råd og metoder til at strukturere dine kilder, så de lever op til de grundlæggende akademiske krav.

Når du skriver akademiske tekster, inddrager du mange kilder i form af teorier, forskningsresultater, citater, begreber osv. Du skal henvise til alle dine kilder, så læseren kan genfinde de oprindelige oplysninger og for at dokumentere sammenhænge i din argumentation.

Kildehenvisninger optræder på to måder i din opgave: i teksten og i litteraturlisten. Der findes tjenester (fx EndNote eller RefWorks), som kan hjælpe dig med at oprette begge typer af henvisninger.

Måden, du henviser til dine kilder, skal ske i forhold til normerne inden for dit fagområde. Der kan være store forskelle på tværs af fagene, og det er op til dig selv at undersøge, hvordan man laver kildehenvisninger indenfor dit fag.

 

Kildehenvisninger i teksten

I videnskabelige tekster skal det altid være tydeligt hvilke kilder, der bliver anvendt. Se hvordan du henviser akademisk i teksten.

Inde i teksten henviser man til sine kilder, og kilderne præsenteres samlet som en litteraturliste bagerst i teksten. Der findes mange forskellige måder at lave kildehenvisninger, citater og litteraturlister på. Uanset hvilket metode du benytter, er det vigtigt at sikre, at du er konsekvent igennem hele din opgave. En måde at sikre dette er ved at anvende en standard (fx APA eller Chicago), der opstiller regler for kildehenvisninger, citater og litteraturlister. Når du vælger en standard, er det altid en god idé at spørge din forelæser eller vejleder, da der kan være særlige regler på dit fag.

Kildehenvisninger i teksten kan se ud på flere måder og afhænger af, hvilken standard du benytter. Kildehenvisninger kan eksempelvis laves således:

  • Man kan henvise til kilden i en parentes sådan her: (Andersen, 2014: 32). Læseren kan finde flere oplysninger om henvisningen i den samlede litteraturliste.
  • Man kan også angive kilden i en fodnote, så læseren ser et tal i teksten, eksempelvis: (1) der henviser til en note nederst på siden. Nederst på siden i noten kan du skrive oplysninger om kilden, der skal gå igen i den samlede litteraturliste.
  • Disse to måder kan også kombineres, så man bruger en fodnote, men i fodnoten skriver kildens navn og årstal og evt. sidetal og først skriver alle oplysninger ind i litteraturlisten.
  • Nogle institutioner kræver, at man skriver en note ind i teksten, der henviser direkte til en samlet litteraturliste.

Direkte citater

I nogle tilfælde ønsker man at citere kilden. Et kort citat kan sættes ind i teksten som her: ”det er vigtigt at undgå, at blive anklaget for plagiering” (Andersen, 2014: 32). Længere citater markeres i nogle standarder ved at give citatet et selvstændigt afsnit. Det kan være med et indryk, så man kan se, at der er tale om tekst, forfatteren ikke selv har skrevet. Under teksten nævner man den oprindelige forfatter. Måden, et længere citat markeres på, afhænger af den standard, du følger, så undersøg altid, hvordan din standard anbefaler at markere citater.

Husk altid at undersøge de specifikke krav til kildehenvisninger på dit institut – gerne i god tid inden aflevering.

Litteraturlisten

Bliv klogere på hvilke elementer en litteraturliste består af, og i hvilken rækkefølge de skal stå.

Litteraturlisten, bibliografien eller kildelisten er en alfabetisk liste, hvor kilderne er sorteret efter:

  • forfatterens/forfatternes efternavn

  • titel på teksten

  • det år teksten er udgivet.

Hvordan forskellige typer kilder beskrives i litteraturlister, afhænger af hvilket citationsformat (standard), man bruger. Citationsformaterne angiver bl.a., hvordan forfatteres navne skrives, om titlen skal stå i kursiv, hvornår udgivelsesåret skal anføres, og hvordan man skal skelne mellem de forskellige oplysninger.

Når du udarbejder en litteraturliste, er det en god idé at følge anvisningerne i et bestemt citationsformat. Spørg din vejleder eller underviser, hvis du er tvivl. Disse formater kaldes ofte for standarder, styles eller output styles.

Der findes adskillige styles, og det kan være svært at finde ud af, hvilken en, du skal vælge. Er du i tvivl, er det altid en god idé at spørge dem, du skriver din tekst til - eller dem, der skal læse eller rette din tekst. De har ofte en holdning. Det kan også være, at din studieportal angiver nogle retningslinjer, som du skal følge.

To eksempler: MLA og Chicago

Nedenfor kan du se to eksempler på styles, som henviser til den samme kilde på forskellige måder: MLA og Chicago. Som du kan se, er elementerne de samme, men de to systemer bruger kursiv forskelligt, og elementer står ikke i samme rækkefølge.

MLA

Chicago

Donovan, Stephen K. "Ten Rules of Academic Writing." Journal of Scholarly Publishing 42.2 (2010): 262-7. Web.

Donovan, Stephen K. 2010. "Ten Rules of Academic Writing." Journal of Scholarly Publishing 42 (2): 262-267.

Kragh, Helge, et al. Science in Denmark : A Thousand-Year History. Aarhus: Aarhus University Press, 2008. Print. Kragh, Helge, Peter C. Kjærgaard, Henry Nielsen, and Kristian Hvidtfelt Nielsen. 2008. Science in Denmark : A Thousand-Year History. Aarhus: Aarhus University Press.
Løfgreen, Lars Bo. "Designing for Critique, Designing for Reflection." Designing New Media. Ed. Bo Kampmann Walther. Aarhus: Academica, 2010. 73-84. Print. Løfgreen, Lars Bo. "Designing for Critique, Designing for Reflection." In Designing New Media, edited by Bo Kampmann Walther, 73-84. Aarhus: Academica, 2010

Tjenester til kildehåndtering

Skal du i gang med en større opgave, og vil du gerne have styr på dine kilder fra begyndelsen? Så prøv en af tjenesterne, der kan holde styr på dine henvisninger.

Et referenceværktøj kan hjælpe dig med at holde styr på dine henvisninger og sørge for, at alt, du henviser til, automatisk kommer på din litteraturliste. Tjenesterne kan samtidig ordne dine kildehenvisninger efter den standard (fx MLA eller Chicago), du vælger. I sidste ende sparer det dig tid, da du slipper for at holde styr på kommaer, parenteser, kursiveringer m.m.

AU giver studerende og ansatte gratis adgang til følgende to licensbaserede referenceværktøjer:

Hvis du er i tvivl om, hvilket værktøj der passer til dit behov, har AU Library lavet en oversigt over de forskellige referenceværktøjer og deres funktioner.

Der findes dog mange andre gratis værktøjer, som kan downloades fra internettet. To gratis referenceværktøjer er Mendeley og Zotero. De kan begge importere referencer fra AU Library og andre internetsider, ligesom du manuelt kan tilføje kilder. Herefter kan du bruge programmerne til at lave referencer i teksten i dine opgaver, ligesom du kan bruge dem til at formatere litteraturlister i mange forskellige standarder.

Begge programmer giver også mulighed for, at du kan tildele dine kilder søgeord, så du hurtigt kan finde kilder om et bestemt emne eller til et bestemt fag.

Technischen Universität München har lavet en omfattende test af bl.a. Mendeley, Zotero, EndNote og Refworks, så du kan sammenligne de forskellige programmers funktioner og finde et, der passer til dit behov. Bemærk dog, at AU Library ikke yder support på de gratis alternativer.

Varige henvisninger til elektroniske kilder

Hvis en kilde findes på internettet, angiver man et link ved at skrive den pågældende hjemmesideadresse ind. Den præcise måde afhænger af den standard, du følger. Denne metode har den ulempe, at linket kun virker, hvis informationen ikke skifter adresse.

Man kan også opgive en såkaldt DOI (Digital Object Identifier). Hvis en kilde har en DOI, er den let at finde på nettet, uanset om hjemmesiden skifter navn, da DOI-systemet tager højde for dette.

Se også:


AU Library om referencehåndtering

Hvis du vil vide mere om referencehåndtering, har AU Library lavet en side om emnet. Her finder du bl.a. information om forskellige referencestandarder og gode råd om håndtering af mange kilder i store opgaver.


Kursus i referencehåndtering

AU Library tilbyder jævnligt kurser i brugen af de referencehåndteringsprogrammer, du kan få adgang til som studerende på Aarhus Universitet. Læs mere og tilmeld dig hos AU Library


Særlige forhold

På de forskellige hovedområder og instutter på AU gør særlige forhold sig gældende, når det gælder referencehåndtering, valg af style (standard) m.m. Nedenfor finder du links til sider, der beskriver disse særlige forhold:


Stop plagiat nu

StopPlagiat.nu kan du blive klogere på, hvordan du bruger kilder i din opgave.


Sidens indhold er udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet i samarbejde med Søren Elle, AU Library Arts, Jette Bohn, AU Library Arts, Anders Nyegaard Mikkelsen, tidl. AU Library Campus Emdrup samt Jesper Boserup Thestrup, Statsbiblioteket.