Hold oplæg

Når du holder oplæg, kan du dykke ned i det faglige stof og øve dig i formidling i akademiske sammenhænge.

Mundtlige oplæg giver mulighed for at gå dybere ned i et fagligt emne end normalt på dit studie. At holde oplæg er en mulighed for at øve sig i at formidle din viden indenfor et område til ligesindede.

6 trin til et godt mundtligt oplæg

Du kan forberede dit mundtlige oplæg gennem de 6 trin, som du ser nedenfor. Ved at følge disse trin sikrer du dig, at du kommer hele vejen rundt om dit oplæg og er forberedt, ikke bare på det faglige emne, men også i forhold til din præsentationsform. 

1. Find stoffet

Find en problemstilling i stoffet som er værd at holde oplæg om.

Mundtlige oplæg i forbindelse med undervisningen er tit både bundne og frie. Bundne fordi du ved, hvilket emne du skal tale om. Frie fordi du tit selv kan bestemme vinklen på emnet, og hvordan du vil strukturere det, du vil sige.

Du kan ofte ikke nøjes med at referere noget, fx en tekst. Du forventes næsten altid at arbejde selvstændigt med stoffet. Det handler med andre ord om at finde en problemstilling i stoffet, som du finder interessant, og som er værd at holde oplæg om.

Stil spørgsmål til emnet

At have en problemstilling giver dig en vinkel på stoffet. Det er vinklen, der bestemmer, hvad du skal have med i oplægget, og hvad du skal skære fra. Du kan umuligt få "det hele med" i en forholdsvis kort mundtlig præsentation.

Du kan finde en vinkel i stoffet ved at:

  • Lave en brainstorm over emnet.
  • Lave en liste over fakta, pointer, spørgsmål osv.
  • Undersøge dit emne fra forskellige vinkler ved hjælp af terningemetoden.
  • Finde et konkret eksempel på det, du skal tale om.
  • Skrive uafbrudt om emnet i 10 min – se nonstopskrivning.
  • Stille spørgsmål til emnet såsom hvad, hvem, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan?

Spørg din underviser, hvis du er i tvivl om, hvad der forventes. 

Når du har fundet en problemstilling i stoffet, kan du gå videre til trin 2: Strukturer stoffet.

2. Strukturer stoffet

Strukturer stoffet – lav en disposition.

Når du har fundet dit stof, skal det struktureres. Du kan med fordel lave en disposition ud fra den rækkefølge, som det giver mest mening for din lytter at få stoffet præsenteret i.

Du kan fx skrive de indholdselementer, du vil have med ned på små stykker papir og flytte rundt med dem. Hvilken rækkefølge virker bedst?

Her er et forslag til en disposition for faglig formidling.

Denne opstilling kan både bruges til både korte og længere fremlæggelser.

Disposition

Udførelse

Eksempel

Indledning

Hvad vil du tale om og hvordan? Præsenterer kort, hvad du vil tale om, og hvordan du vil gøre det.

"Jeg vil tale om teksten ”Børns brug af medier”. Først vil jeg kort præsentere teksten, og så vil jeg fokusere på tekstens hovedpointe om, at et øget medieforbrug er skadeligt for børn. Jeg vil gennemgå tekstens begrundelser for påstanden og derefter diskutere..."

Emneoversigt

Giv en kort oversigt over emnet. En kort oversigt over emnet kan fx være et kort resume af en tekst og evt. oplysninger om baggrunden for det, du skal tale om. Denne del skal som oftest ikke fylde for meget, så bliver den mundtlige præsentation for refererende.“Børns medieforbrug dækker hovedsageligt over…”

Påstand

Hvad er tekstens/teoriens/modellens påstand? Fremlæg de centrale pointer, som behandles.”Den centrale pointe i teksten er, at et øget medieforbrug er skadeligt for børn.”

Begrundelser

Hvad støtter påstanden? Hvorfor skal vi tro på den påstand? Hvad støtter påstanden? Gennemgå gerne et eller flere eksempler på det, der tales om.”Ifølge teksten viser flere undersøgelser, at et øget medieforbrug er skadeligt for børn. En af dem viser fx, at ...”

Potentielle indvendinger

Hvad svækker påstanden? Hvad kan svække påstanden? Er der nogle mulige problemer med metoden, nogle data der peger i en anden retning? Er der noget, der kan fortolkes anderledes?”Men selvom meget taler for, at forfatteren har ret i sin hovedpointe, så er der også nogle metodiske/praktiske/etiske/faglige problemer ved undersøgelsen som fx ...”

Afslutning

Opsummer og giv din egen, faglige vurdering. Her kan du opsummere ovenstående struktur efterfulgt af din egen, faglige vurdering.”Forfatteren mener altså at ... Begrundelserne herfor er... Indvendingerne mod synspunktet er... På den baggrund mener jeg, at man kan sige at ...”

 Du kan også hente og printe dispositionen.

Når du har lavet en disposition, kan du gå videre til trin 3: Formuler stoffet.

3. Formuler stoffet

Formuler stoffet og tilpas din sproglige stil.

Når du har en rækkefølge, du vil fremlægge stoffet i, skal du formulere stoffet. Mundtlig formidling handler ikke om at læse op af en tekst, der lige så godt kunne være skrevet som en opgave. Formidlingen skal ske på det talte sprogs præmisser.

Det kan derfor være en god idé at "tale" sine formuleringer frem og så skrive dem ned bagefter. Hvis man begynder med at skrive, hvad man vil sige, kan resultatet blive tungt og komme til at lyde som oplæsning. Skriv i talesprog.

Tilpas den sproglige stil 

Når du vælger din sproglige stil, er det en god idé at overveje og tilpasse den efter følgende tre forhold:

 

Tilpas dit sprog til: 

Formålet med fremlæggelsen

Formålet er ikke altid at bedømme dig på din faglige viden, men kan være at skabe diskussion på holdet, at få sat nogle konkrete eksempler på en teori, eller noget helt andet.

Tilhørernes forudsætninger

Skab relevans for tilhørerne, og giv nødvendig baggrundsviden og definitioner. Det, der bliver sagt, skal være relevant for modtageren. Man kan fx sætte emnet, man taler om, ind i en større faglig sammenhæng, stille centrale spørgsmål til stoffet og forsøge at formidle særligt svære dele af emnet. Husk at dine medstuderende ikke har forberedt et oplæg om emnet og derfor kan have brug for baggrundsviden og definitioner på ord og begreber. Hvad du ikke selv vidste, før du lavede oplægget, kan du heller ikke regne med, at andre ved.

Hensynet til videnskabelighed

Udtryk dig klart, og gør dine pointer gennemskuelige. Hvordan tager man hensyn til noget så abstrakt som ”videnskabelighed” i et oplæg? Det kan man gøre på flere meget konkrete måder. Et af kravene til videnskabelighed er klarhed: Det er vigtigt, at du udtrykker dig så præcist og tydeligt som muligt. Tilhørerne skal helst ikke kunne misforstå dig. Et andet krav er gennemskuelighed: Hvis du fremlægger resultatet af et selvstændigt arbejde som fx et produkt eller en tolkning, skal det også fremgå, hvordan du er kommet frem til resultatet.

Du kan også tale stoffet frem foran et webcam:

Ved at øve dit mundtlige oplæg med et webcam, kan du blive mere sikker i din præsentation. Gennemgå dit manuskript, inden du går i gang. Optag så dit oplæg, og se det derefter igennem for at evaluere dig selv.

 Hent gennemgangen af de tre forhold, som oplæggets sproglige stil skal tilpasses.

Når du har formuleret stoffet, kan du gå videre til trin 4: Husk stoffet.

4. Husk stoffet

Husk stoffet ved hjælp af et manuskript.

Det er i orden at støtte sig til et manuskript undervejs, men du skal undgå at læse op fra det. Du skal gerne kende dit stof og dit manuskript så godt, at du kan nøjes med at orientere dig i manuskriptet undervejs i oplægget.

Det er nemmere at orientere sig i manuskriptet, når man har brugt tid på at strukturere stoffet. Prøv at se for dig, hvordan du har bygget dit foredrag op. Så er det nemmere at huske, hvor du er henne i din fremstilling.

Jo mere du øver dig på at holde oplægget, jo mere fortrolig bliver du med indholdet.

Detaljeret manuskript eller stikord?

Det kan give tryghed at have et detaljeret manuskript, som man kan vende tilbage til, hvis man taber tråden. Arbejdet med at skrive det vil også tit kaste nye pointer af sig, men det kan være sværere at overskue, når du skal holde oplægget.

Er du godt inde i stoffet, kan et stikordsmanuskript være en fordel, så du kan bruge det som en udvidet disposition under oplægget. Det kan være en god idé at kombinere de to typer, så man har et udskrevet manuskript med stikord i margenen.

 

Gode råd om manuskriptet

Brug talesprog

Det er nemmere at huske pointer i et emne end svære og skriftsproglige formuleringer.

Vælg struktur

Byg manuskriptet op efter den struktur, du har valgt. Skriv også strukturen på et separat ark, så du hurtigt kan få overblik over, hvor du er henne.

Indtænk start og slut

Det er især vigtigt at have en klar idé om, hvordan man vil indlede og afslutte. Selvom man vælger et stikordsmanuskript, er det en god ide at skrive en sammenhængende indledning og afslutning – bare et par linjer.

Stor skrifttype

Vælg en stor skrifttype og stor linjeafstand mellem de enkelte sætninger og afsnit. Markér nøgleord med fed skrift eller overstregningstusch.

Sidetal

Husk sidetal, og clips evt. også siderne sammen. Så bliver manuskriptet ikke rodet og dermed svært at finde rundt i.

Læs

Læs manuskriptet igennem nogle gange – mindst to gange, og helst højt.

 Når du har lavet et manuskript, kan du gå videre til trin 5: Hold oplægget.

5. Hold oplægget

Hold oplægget så det bliver engagerende og forståeligt.

Her er en række gode råd, der kan støtte dig i at få afholdt et engagerende og forståeligt mundtligt oplæg.

 

Gode råd når du holder oplægget

Rød tråd

Tilhørerne skal kunne følge den berømte røde tråd i oplægget, så de ikke farer vild undervejs. Begynd med at få sagt hvad dit emne og din fremgangsmåde vil være.

Kontakt

Skal man forstå budskabet i oplægget, skal man kunne høre, hvad der bliver sagt og kunne koncentrere sig om det. Hav øjenkontakt og tal klart, tydeligt og ikke for hurtigt.

Visuelle virkemidler

Det kan understøtte din præsentation at bruge en powerpoint præsentation, tavle, overhead eller at uddele et handout til at formidle strukturen og centrale pointer i oplægget.

Marker overgange

Når du markerer overgange i oplægget sprogligt, bliver det nemmere at følge med: "Nu går jeg videre til spørgsmål tre..." / "Jeg vender tilbage til det tema om lidt..." / "Til slut vil jeg kort opsummere..."

Retoriske spørgsmål

Retoriske spørgsmål kan bruges til at markere progressionen i oplægget og få tilhørerne til at "tænke med": "Men kan metoden overhovedet bruges til at løse dette problem?"/"Hvordan kan vi forstå denne tekst?"/"Men tager han i virkeligheden ikke fejl, når han siger, at…?"

Ingen undskyldninger

Undgå undskyldninger og irrelevante kommentarer. Det forstyrrer og irriterer tilhørerne og fjerner fokus fra emnet: "Så er der selvfølgelig ikke noget kridt" / "Nej, nu roder jeg rundt i det."

Kropssprog og stemmeføring

Undgå også adfærd, der fjerner fokus fra dit budskab - som fx at sige "øh" mellem hvert ord/at klikke med en kuglepen/at putte hænderne i lommen og rode med mønter. Du kan øve dig på at holde oplægget foran et webcam og lægge mærke til din stemmeføring, din brug af overgange, dit kropssprog m.m.

Påklædning

Har du tænkt over, hvordan din påklædning kan påvirke måden dine tilhørere opfatter dit oplæg på? Du kan overveje, hvordan du udsender et fagligt og pålideligt udtryk gennem din påklædning. Du skal undgå at overdrive det og “klæde dig ud”, men derimod tage noget på, som føles naturligt for dig.

Herunder ses eksempler på, hvordan forskellige udgaver af samme oplægsholder kan fremstå.

Foto: Marianne Ester Back, AU Kommunikation Art.

Når du har holdt oplægget, kan du gå videre til trin 6: Få feedback.

6. Få feedback

Få feedback - også på fremstillingen.

Hvordan bliver man god til at holde mundtlige oplæg? Det gør man blandt andet ved at få feedback, efter at man har holdt et. Den vil tit fokusere på det faglige indhold, men ved også at spørge til fremstillingen bliver du klogere på, hvad du kan gøre bedre næste gang.

Der er forskellige traditioner for, hvor meget og hvordan man giver feedback på forskellige fag og uddannelsesinstitutioner, men som regel kan du få feedback, hvis du spørger. Efter du har holdt dit oplæg, kan du bede om feedback fra holdet eller underviseren.

Hvis du synes, det er grænseoverskridende at bede hele holdet eller underviseren om feedback, kan du eventuelt aftale med din studiegruppe eller læsemakker, at I skal give hinanden feedback efter et oplæg.

Bed fx om at få udpeget:

  • En ting der fungerer godt ved oplægget. Fx: Der var en god struktur/tydelig og klar tale/god brug af tavle.
  • En ting der kan gøres bedre næste gang. Fx: At tale friere og ikke være så bundet af manuskriptet/mindre tekst på overheads/lade være med at vride hænder.

Vær åben. At modtage feedback kræver, at man er interesseret i at blive bedre, og at man er villig til at ændre sin måde at gøre tingene på.

Underviseres råd

Linda Greve, AU Center for Entreprenørskab og Innovation, har opstillet nogle overordnede råd til mundtlige oplæg:

  • Hav modet til at relatere til dit publikum – jo bedre du er forberedt på, hvad du vil sige, hvorfor du vil sige det, og hvordan du vil sige det, desto mere overskud har du til at fornemme, om dit publikum er med dig, ved at holde øjenkontakt og inddrage dem, hvis det er muligt.
  • Lav først dine PowerPoint-slides når du ved, hvad du vil sige – ellers bliver de udtryk for din egen brainstorm og ikke den logik, din lytter har brug for.
  • Find det budskab, du vil ud med til dine lyttere, og lad det definere hele din fremstillling – din lytter kan ikke huske alt, hvad du siger, så sørg for at de husker det, du finder mest centralt ved at gentage, opsummere og holde fokus.

Professor Svend Erik Larsen giver to gode råd til at lave et mundtligt oplæg:

  • Hav fokus på pointen - hvad er det, din lytter skal forstå?
  • Forbered oplægget for hinanden.

Se også:


Studieordning

Find din uddannelses studieordning og hold dig orienteret om krav og bestemmelser til hvert enkelt fag på din uddannelse.


Studerendes råd til mundtlige oplæg


Korte videoer til at arbejde med akademisk sprog


Sidens indhold er udarbejdet af Tine Wirenfeldt Jensen. Kilder: Peter Stray Jørgensen: ”Notatteknik for studerende – Lyt, læs – noter og skriv”, Samfundslitteratur, 2001. Peter Stray Jørgensen: ”Studielæsning på videregående uddannelser”, Samfundslitteratur, 2007.