Om AU Studypedia

AU Studypedia er et akademisk studieværktøj, som du kan bruge under hele dit uddannelsesforløb.

AU Studypedia er et studieværktøj, der guider dig omkring den akademiske side af dit studieliv. Vi samarbejder med forskere og bibliotekarer der ved, hvordan du kan blive bedre til at læse akademiske tekster, arbejde i grupper, skrive opgaver, søge litteratur og alle de andre ting, du har brug for at lære, mens du studerer.

AU Studypedia er en sammentrækning af ordene "Study" og "Encyclopedia" og er således en encyklopædi om det at studere. Vi har udarbejdet og samlet en række studierelevante ressourcer, herunder videoer, metoder, idéer og gode råd fra eksperter på studieområdet.

Inspiration til din studiepraksis

På Aarhus Universitet er der cirka 40.000 studerende og cirka lige så mange forskellige måder at være studerende på. Vores mission er ikke at fortælle, hvordan du skal studere, og vi tilbyder ingen mirakelkure. Vi vil derimod gerne vise dig eksempler på nogle af de mange forskellige måder, du kan gribe den akademiske side af dit studieliv an på. Vi håber, du vil bruge AU Studypedia som inspiration til din egen studiepraksis.

Hvem kan bruge AU Studypedia?

Indholdet er målrettet studerende på Aarhus Universitet, men alle er velkomne til at bruge AU Studypedia.

Sidens indhold skal opfattes som forslag og ikke påbud, da der kan være særlige regler på din uddannelse og de individuelle fag. Spørg altid din vejleder om kravene til din opgave.

Bag AU Studypedia

AU Studypedia er forankret på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet, hvor redaktionen består af:

  • Anders Hjortskov Larsen, projektdeltager.
  • Pernille Risør Elving (It, Læring og Organisatorisk Omstilling), videnskabelig assistent.
  • Pernille Ellehage (Antropologi & Nordisk Sprog og Litteratur), studenterredaktør.

AU Studypedia har tidligere været kendt som Studiemetroen, som blev redesignet under redaktionen med Anders Hjortskov Larsen, Pernille Risør Elving og Pernille Ellehage i foråret 2017. Størstedelen af det gamle indhold er bibeholdt. Den nye side har en mere overskuelig forside, en nem søgefunktion, og er inddelt i konkrete temaer og underemner. 

Materialet om akademisk litteratursøgning er udviklet i samarbejde med en specialredaktion bestående af: Søren Elle, AU Library Arts, Jette Bohn, AU Library Arts, Anders Nyegaard Mikkelsen, tidl. AU Library Campus Emdrup samt Jesper Boserup Thestrup, Det Kgl. Bibliotek.

Sådan citerer du AU Studypedia

Når du citerer fra Studypedia, skal du følge regler for citering af digitale kilder.

En reference til en digital kilde skal mindst indeholde følgende oplysninger: ophav (år/seneste opdatering), titel (evt. udgave), lokaliseret (besøgsdato) på URL.

  • Hvis du vil henvise til Studypedia i sin helhed, skal du angive Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet som ophav.
  • Hvis du vil henvise til eller citere indhold fra en specifik side, hvor det fremgår at en bestemt person har udarbejdet sidens indhold, skal du angive denne person som ophav.

Et eksempel: På siden Argumentation fremgår det at Tine Wirenfeldt Jensen har udarbejdet sidens indhold. Tine Wirenfeldt Jensen er altså ophavsperson til den specifikke side på Studypedia.

  • Hvis du vil citere en person, som udtaler sig på Studypedia, skal du angive, at personen er citeret på Studypedia, og at Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier er ophav.

Et eksempel: Under Eksamensråd citeres Hanne Leth Andersen. Hanne Leth Andersen er altså citeret på Studypedia, som Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier er ophav til.

  • Bemærk at de personer, der nævnes nederst på alle sider efter ordene "Henvendelse om denne sides indhold", ikke er identiske med sidernes ophavspersoner.
  • Hvis ingen ophavsperson er nævnt, skal du angive Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier som ophav.

Studypedia blev skabt af Tine Wirenfeldt Jensen i 2002 i regi af it-vest med redskabet Webnize (Hypergenic). Tine Wirenfeldt Jensen var ansvarshavende redaktør fra 2002 til 2014. Redaktionen på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier redigerer og omstrukturer løbende indholdet på Studypedia.



Bidrag til AU Studypedia

Har du et studietip, der er for godt til ikke at dele med andre? Eller mangler du noget indhold på AU Studypedia?

Vi er altid på udkig efter nyt materiale og brugbart indhold, så skriv endelig en besked til os.

Besøg AU Educate

AU Studypedia har en søsterside, AU Educate, der retter sig mod undervisere på Aarhus Universitet.

Studypedia og AU Educate drives og vedligeholdes af Center for Undervisningsudvikling og Digital Medier.