Den gode forberedelse

God forberedelse indebærer ikke kun at læse teksterne, men ligeledes at arbejde bevidst med det du læser, og reflektere over hvordan du håndterer pensum og tilegner dig viden.

På universitetet bruger du meget tid på at forberede dig til forelæsninger, holdundervisning, fremlæggelser og deltagelse i gruppearbejde. Ofte skal du som en del af din forberedelse læse meget litteratur, og det kan være svært at nå det hele.

Da det ofte er komplekst og tidskrævende litteratur, du skal læse, kan det være nødvendigt at prioritere i pensum, og arbejde bevidst med hvordan du bedst tilegner dig og forstår ny viden. Det handler om at reflektere over din forståelse og skabe en god læreproces for dig selv.

Individuelle præferencer

Det er meget forskelligt, hvilke studie- og læsestrategier der virker for den enkelte, men det handler om at prøve sig frem og finde de metoder, der virker for dig. Det handler også om at dele erfaringer med medstuderende og give hinanden gode råd og inspiration. Herunder finder du konkrete forslag til, hvordan du konstruktivt kan strukturere og arbejde med din forberedelse ud fra andres erfaringer.

Ved semesterstart

Læs studieordningen i alle fag  

Det er en god idé at forholde sig til din studieordning hvert semester og læse de formelle krav til hvert fag, så du har en idé om, hvad der forventes af dig i løbet af semestret og til eksamen. Tal gerne med din underviser eller medstuderende om, hvordan kravene skal forstås, da det ikke altid er entydigt. Når du sætter dig grundigt ind i studieordningen forbereder du dig mentalt til semesteret, og  det bliver mere overskueligt, hvad der forventes. Det er let at miste pusten i løbet af semestret, hvis du ikke har forholdt dig til de formelle krav og lavet en forventningsafstemning med dig selv. Tænk over, hvad der er vigtigst, hvad der kræves, og hvordan du vil arbejde med det og nå dine mål.

Læg en plan for din dagligdag

Få styr på din hverdag og læg aktivt din forberedelsestid ind i din kalender. Du kan eksempelvis sætte timer af til læsning eller gruppearbejde både før og efter forelæsningen, så din studiedag ligner en typisk arbejdsdag. Dette kan hjælpe til at begrænse de mere passive timer af læsningen, gøre dem mere effektive og give følelsen af, at du får fri fra studiet, når arbejdsdagen er forbi.

Lav aftaler med og brug en læsegruppe  

Det er en god idé at lave en forventningsafstemning med din læsegruppe hvert semester. Måske er det en ny læsegruppe, eller måske er det den samme gruppe, som tidligere semestre, men hvert semester er forskelligt og kræver planlægning og aftaler. Ved at lægge en plan fra starten, kan I opbygge gode vaner med at mødes hele semestret. I kan eksempelvis hjælpe hinanden med at forstå stoffet i faget ved brug af Feynman-metoden.  

Før, under og efter forelæsningen

FØR FORELÆSNINGEN

Orienter dig i emnet: Læs den overordnede beskrivelse af emnet for forelæsningen og orientér dig herefter i teksternes overskrifter. Er teksterne meget specifikke eller overordnede? Hvis de er meget specifikke, er det måske en god idé at lave en kort google-søgning på emnet/fremhævede begreber/teoretikere eller andet. Brug et opslagsværk eller se et par faglige videoer på nettet omkring emnet. Dette arbejde forbereder dig på at forholde dig til det emne, der præsenteres mere specifikt og dybdegående i teksterne.
Læs til undervisningen: Vælg en læseteknik til at komme gennem det store pensum og brug din tid effektivt. Du kan eksempelvis bruge:
  • Pensumlæsning - en metode, der er god til at forholde sig til store mængder stof over et helt semester. Formålet med metoden er at få indblik i, hvad hver tekst kan, og hvordan du skal læse netop denne. Du kan bruge metoden før hver forelæsning for at identificere, hvordan du skal gribe tekstlæsningen an, herunder at prioritere i teksterne og få det relevante med fra dem alle.
  • Pomodoro - en metode, der er god til at opdele læsningen i spiselige bidder, så du undgår passiv læsning, hvor du ikke aktivt forholder dig til det, du læser. Du kan med fordel bruge metoden, når du effektivt skal gennem store mængder tekst. Denne metode kan også bruges op til eksamen, hvor læsningen bliver mere sammenpresset.

Skriv noter: Skriv et referat af eller spørgsmål til teksten og reflekter over, hvordan du på nuværende tidspunkt - inden forelæsningen - forstår stoffet. Dermed formulerer du, hvad du ved om emnet, og det hjælper dig til at forstå forelæsningen bedre. Skriv også hvad du ikke forstår og tag dine spørgsmål eller videnshuller med til forelæsningen eller din læsegruppe.

UNDER FORELÆSNINGEN

Deltag aktivt i undervisningen: Med udgangspunkt i det, du muligvis har spørgsmål til eller ikke forstod, da du læste op, bør du gå i dialog med medstuderende eller undervisere. Ved at være aktiv i forelæsningen og tage noter undervejs, aktiverer du flere dele af hjernen, så det bliver lettere at bearbejde informationerne.
  • Luk computeren (eller som minimum facebook) og prøv at engagere dig i emnet, der gennemgås og lytte aktivt. Skriv gerne spørgsmål til emnet op undervejs.

Tag noter: Når du tager noter, forholder du dig anderledes til stoffet, end hvis du blot sidder og lytter. Det hjælper at få tankerne ud gennem hænderne. Strukturer med fordel dine noter ud fra Cornell-metoden og tag gerne visuelle noter, da de er nemmere at forholde sig til og fremkalde, når du skal læse op til eksamen. Skriv evt. videre på de noter, du tog under din forberedelse. På den måde bliver det synligt for dig selv, hvordan din viden vokser og hvordan du bedst tilegner dig ny viden.

Opsummér 5 min. efter hver forelæsning: For at huske indholdet fra forelæsningen bedst muligt, kan du afsætte 5 minutter til at opsummere, hvad forelæsningen gik ud på, hvad du lærte, samt hvad du mangler at vide noget om. Skriv eksempelvis overskrifter i marginen på dine noter, opsummér med en kort tekst eller skriv fem spørgsmål ned, som du mangler at forstå omkring dagens forelæsning. En forelæsning rummer ofte 3-5 pointer eller hovedpunkter. Skriv dem ned og noter, hvordan du forstår dem.

EFTER FORELÆSNINGEN

Afklaring af videnshuller: På baggrund af din opsummering af forelæsningen kan du spørge dig selv, om du faktisk forstod, hvad forelæsningen handlede om: Er der noget, der stadig er uklart? Var det et interessant emne, der dukkede op, som du gerne vil vide mere om?

Udbyg din viden: Tal med din læsegruppe om dine spørgsmål eller brug lidt tid på at læse dele af teksterne igen, fx med brug af læsemåden selektiv læsning, som fokuserer din læsning på præcis dét, du gerne vil vide noget om. Du kan også søge Youtube-videoer om emnet eller bruge opslagsværker, for at få en anden kontekst på emnet. Udbyg den viden, du præsenteres for her og relater den til forelæsningen.

Gode råd til din forberedelse

  • Sæt klare rammer for din læsning. Sæt evt. en studiesekvens af på 4-6 timer og inddel i sektioner af 20-50 min med korte pauser mellem hver sektion for at opnå det optimale udbytte af din læsning og koncentration.
  • Tænk over hver sektions formål inden du går i gang (fx ift. den konkrete type af tekst eller emnet). Se mere under akademisk læsning.
  • Tænk over din læseteknik. Hjernen bearbejder kun 10-30% af ordene i teksten, så du kan prøve at lade øjnene glide hen over ordene og søge efter nøgleord og bruge en finger eller blyant som støtte.
  • Kombiner læsningen med noteskrivning (gerne som mindmap), så du sætter flere sanser i gang i læreprocessen og derved bedre husker det du læser.
  • Afslut læsningen med en kort refleksion - skriv evt. spørgsmål og pointer og del dem med din studiegruppe Ved at opsummere og dele din viden med andre opnår du større forståelse for stoffet og opdager videnshuller.
  • Gå altid i dialog med dine tekster og forelæsninger. Hvad får du ud af indholdet, hvad forstår du ikke, og hvad mangler du viden om? Tænk højt og del dine tanker med andre.

Studieaktivitetsmodellen

En universitetsuddannelse er mere end læsning af litteratur og forelæsninger. Derfor vil du også opleve forskellige undervisningsformer og aktiviteter på dit studie.

Når du planlægger din studietid, skal du ikke kun indtænke læsning af litteratur og forelæsninger. I studieaktivitetsmodellen herunder kan du se fire forskellige studierelaterede aktiviteter, som det forventes, at du deltager i som studerende, og som du skal indtænke i struktureringen af din tid.

Aktiviteterne

Den vandrette linje i modellen skelner mellem hvem, der initierer aktiviteterne. Den øverste del er initieret af underviseren og den nederste er initieret af studerende.

Den lodrette linje i modellen skelner mellem hvem, der deltager i aktiviteterne. Den venstre side er med deltagelse af både studerende og undervisere, den højre side er udelukkende med deltagelse af studerende.

  • I undervisning og eksamen forventes det, at du som studerende møder op og deltager aktivt.

  • I de bundne studieaktiviteter forventes det, at du udfører de aktiviteter, som din underviser giver i forlængelse af undervisningen eller eksamen.

  • I de selvstændige studieaktiviteter forventes det, at du som studerende forbereder dig, eksempelvis gennem yderligere læsning, brug af studiegrupper til forberedelse til forelæsninger eller giver feedback på medstuderendes opgaver i eksamensperioder.

  • I de studenterinitierede undervisningssituationer forventes det, at du og dine medstuderende eksempelvis arrangerer debatter omkring faglige emner eller planlægger faglige og frivillige aktiviteter eller udflugter, hvor underviseren også er til stede.

Uanset aktivitetens form, så er dit engagement med til at øge kvaliteten af din uddannelse. Du kan læse mere om engagement og studiemotivation her.

Indholdet om studieaktivitetsmodellen er udarbejdet på baggrund af bogen "Studieaktivitetsmodellen - erfaringer og refleksioner" af Mine Susanne Rasmussen, Grete Dolmer, Pia Rauff Krøyer, Janne Klok, Hanna Mølgaard, Tina Bering Keiding, Ane Qvortrup, Chung Kim.

Gode studievaner

Hvad kan du gøre for at forbedre dine studievaner?

Gode studievaner handler både om at strukturere din tid, at forholde dig aktivt til din læsning og noteskrivning samt at benytte en studiegruppe til at styrke dit faglige udbytte. Nedenstående video giver dig gode råd til, hvordan du forbedrer dine studievaner og skaber et bedre læringsmiljø. Videoen er produceret af Science & Technology, Media Lab - STLL.


Kurser ved Studenterrådet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet afholder blandt andet kurser i studieteknik og lynlæsning.


Vær tilstede og fokuseret

Har du svært ved at lægge mobilen og de sociale medier fra dig under dit studiearbejde?

  • Prøv appen Forest til at holde fokus, når du studerer. Her vokser der en skov på din skærm, som bliver frodigere, jo længere du arbejder.

Sidens indhold er udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet, på baggrund af: Ringom, B. (1997). Lær dig selv at lære og Jørgensen, P., S. (2009). Studiehåndbogen.