Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Læsestrategier

Læs ikke alle tekster fra start til slut - læs, så du får det rigtige ud af teksten

   

Som studerende skal du forholde dig til store mængder tekst i forbindelse med undervisning, oplæg og opgaveskrivning. Det kræver både tid og energi at komme igennem et stort pensum - og nogle gange føles det ikke som om der er nok timer i døgnet til at nå at læse alt. Og det er heller ikke nødvendigvis meningen.

I stedet for at læse alle teksterne lineært fra første bogstav til sidste punktum, så tænk på læsning som en tre-trinnet proces med aktiviteter før, under og efter læsningen. Det kan hjælpe dig med at optimere både din tid og din forståelse.

Formålet med din læsning

Ofte skal du som studerende gennem store mængder tekst og håndtere et stort pensum, og det kan derfor være nødvendigt at prioritere din læsning afhægngig af, hvad formålet er. Noget skal læses meget grundigt, fordi du skal forstå indholdet i dybden, andet kan man læse mere overfladisk, fordi du skal have overblik over et stort stofområde eller sammenhængen mellem det. Hvis du tænker over, hvilket formål du har med din læsning, inden du går i gang med den konkrete tekst, kan du få meget mere ud af din læsning.


Før læsning

Tænk på din læsning som en proces, hvor du skal have mest muligt ud af teksten. Planlæg derfor din læsning, find formålet med din læsning og med teksten og forstå hvilken tekst du har med at gøre. Herefter kan du finde ud af, hvordan du vil læse teksten.

Planlæg din læsning

Sæt tid af til din læsning

Planlægningen handler dels om at sætte tid af til at læse, fx i et ugeskema. Prøv at sætte 3-6 timers sekvenser af på tidspunkter, hvor du er veloplagt og læser godt. Med øvelsen Skriv om dine læsevaner (pdf).  kan du finde ud af, hvor og hvornår du bør læse, for at give dig selv bedst mulige betingelser for at læse effektivt.

   

Brug tidsintervaller

For at udnytte den tid, du har sat af til din læsning effektivt, kan du også prøve Pomodoro-metoden, hvor du læser i intervaller.

   

Lav en plan

Dernæst handler planlægningen om at have en mere specifik plan for at komme igennem en tekst. Med udgangspunkt i teksttypen og formålet med at læse teksten skal du altså lægge en plan for, hvordan du vil læse teksten, hvordan du vil hjælpe dig selv til at forstå teksten undervejs, og hvordan du vil bearbejde teksten bagefter. Alt det kan du finde forslag til på denne side.

Lad dig inspirere af andre

Del gerne erfaringer om gode læsevaner med dine medstuderende. Måske kan du lade dig inspirere af nogle af deres læsevaner og tilpasse dem til dine egne præferencer. I nedenstående video kan du lade dig inspirere af andre studerende og undervisere, der fortæller om, hvordan du kan gribe din læsning an og forberede dig bedst muligt til undervisningen. 

Find formålet med teksten

Find formålet med teksten

Inden du går i gang med at læse, skal du skabe dig overblik over teksten og prøve at identificere, hvorfor du skal læse den, og hvad du skal forstå, når du har læst teksten. Måske har din underviser hjulpet dig på vej med nogle spørgsmål eller guidelines til læsningen. Hvis ikke din underviser har stillet spørgsmål til teksten, så kan du selv prøve at stille nogle spørgsmål, du vil søge svar på, når du læser.

Forskellige formål kunne være:

  • At få overblik - fx over et emne, historisk eller teoretisk

  • At forstå og lære - fx et begreb, en teori eller en metode

  • At forholde sig kritisk - fx til et begreb, en teori eller en metode

  • At se eksempler - fx på en metode eller en analyse

  • At bruge som artefakt - fx til at analysere

For at få overblik over teksten kan du starte med at identificere, hvilken type tekst du har med at gøre. Er det eksempelvis en videnskabelig artikel, en oversigtstekst, en lærebog eller noget fjerde. Læs mere om forskellige teksttyper her.

   

Skab overblik over den tekst du skal læse

Overblik over teksten giver dig også pejlemærker om, hvad der er centralt, og dermed hvad formålet med at læse den kunne være. Få konkrete metoder til at skabe overblik over en ny tekst i nedenstående handout.

Forskellige teksttyper

Tekster med forskellige formål

Tekster er meget forskellige - de har forskellige formål, forskellige målgrupper og forskellige udtryk. Nogle tekster skal du fx bruge til at forstå en teori eller et begreb, andre skal give dig et historisk overblik, og andre igen skal du læse, fordi det er et eksempel på en videnskabelig metode.

I nedenstående tabel kan du se forskellen på nogle udvalgte teksttyper. Som studerende på universitetet kan du møde alle typer - og flere til. Teksttypen siger noget om, hvad du skal bruge teksten til, så derfor er det nyttigt at overveje, hvilken type tekst man har i hænderne, når man skal læse.

MASSEMEDIER

FAGBLADE

LÆREBØGER

FORSKNING

EMPIRISK/TEORIUDVIKLENDE
Uforpligtende oplysning Faglig viden Faglig viden

(Ny) faglig viden

Til underholdning Til praksis Til uddannelse

Til diskussion

For lægfolk For praktikere For studerende For forskere

Kendetegn:

  • Uden fagudtryk
  • Uden referencer
  • Fokus på hverdagen

Kendetegn:

  • Få fagudtryk
  • Muligvis enkelte referencer
  • Fokus på, hvordan man gør

Kendetegn:

  • Fagudtryk forklares
  • Få referencer
  • Fokus på, hvad man ved

Kendetegn:

  • Mange fagudtryk
  • Mange referencer (dialog med forskere)
  • Fokus på, hvordan man ved

   

Få bedre kendskab til teksttyperne

Få bedre kendskab til de forskellige teksttyper ved at lave nedenstående øvelse sammen med din studiegruppe. I kan eventuelt tage udgangspunkt i handoutet med de forskellige akademiske tekstgenrer.


Under læsning

Når du har afgjort, hvilken type tekst du har i hænderne, og hvad den kan bruges til, kan du også afgøre, hvordan du skal læse den. Så kan du gå i gang med selve læsningen.

Læseteknikker

Vælg læseteknik

Afhængigt af dit formål kan du læse teksten på forskellige måder eller kombinere dem, så du får mest muligt ud af din læsning.

Læseteknik

Formål og metode

Overblikslæsning

En forudsætning for senere læsning. Du læser for at få indtryk af teksten. Du gennemser teksten. Du læser kun titel, kapitel og afsnitsoverskrifter, abstract, indholdsfortegnelse, konklusion, tabeller, figurer, eksempler og faktabokse for at finde ud af inddeling, sværhedsgrad og brugbarhed.

Skimning

”Overfladisk” ufokuseret læsemåde. Du læser for at orientere dig om indhold (omfang, art og niveau) og form (fremstilling og sprog). Du læser hurtigt og overfladisk. Du ønsker at få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten eller finde steder i teksten, du vil læse grundigere.

Normallæsning

En måde at komme godt ind i stoffet. Du læser for at forstå og tilegne dig en forståelse for tekstens indhold og mening. Det hele læses for at få fat på: budskabet, helheden, tankegangen, den røde tråd, argumentationen, opbygningen, problemstillingen og resultaterne.

Grundig intensiv læsning

Du læser for at lære i detaljer. Du læser ”ord for ord” for at lære indholdet, hente præcise, konkrete informationer, kunne det udenad, gengive nuancer.

Opslagslæsning

Læsning fokuseret på konkrete oplysninger. Du henter konkrete informationer, som du skal bruge, og som du finder via opslagsværkets systematik.

Selektiv læsning

En styret læsning. Du læser for at finde særlige informationer. Du læser bestemte dele af teksten eller læser teksten med særlige ”briller”, dvs. ud fra en særlig synsvinkel, som du har brug for fx til en konkret opgave.

Download skemaet med de forskellige læsemåder nedenfor.

Forstå teksten

På universitetet vil du ofte støde på komplicerede tekster, teorier og rapporter, der kan være udfordrende at læse og forstå. For at hjælpe dig selv til bedre at forstå det, du læser - eller forstå, hvad det er, du ikke helt forstår - er det en god idé at læse aktivt. Det betyder, at du udfører andre aktiviteter, mens du læser.

Metoder til aktiv læsning

Arbejd dig igennem teksteksemplerne

Der ligger rigtig meget forståelse i materialets eksempler og ved at forstå dem, lærer du stoffet rigtigt. Hvis du finder det svært at forstå og arbejde dig igennem eksemplerne, så spørg dig selv, hvad du skal gå tilbage og læse for at kunne komme videre.

Læs med en blyant i hånden

Notér, mens du læser. Skriv dine spørgsmål, tanker og formuleringer ned undervejs. Du kan eventuelt tegne figurer og modeller, der kan hjælpe dig med at forstå og huske indholdet. 

  • Få også inspiration til forskellige notatteknikker til tekster her

Fokusér på illustrationer og figurer

Arbejder du med et pensum, der indeholder illustrationer, figurer, diagrammer og tabeller, er det vigtigt at læse og forstå dem. Supplerende visuelt materiale kan være lige så vigtigt som selve teksten, og de indeholder typisk mange informationer på lidt plads. Brug derfor tid på at forstå dem i dybden. 

Lav egne begrebs- og symbollister

Hvis du er usikker på betydningen af ord, begreber eller symboler, er det en god idé at slå dem op. Du kan lave en liste over betydningen af de mest centrale af dem, som du senere kan bruge til opgaveskrivning eller repetition.

Formulér problemet

Hvis der er noget, du ikke forstår, så prøv at formulere dét, så præcist som muligt. Skriv dine spørgsmål ned, og tag dem med til din studiegruppe, instruktor eller underviser.

Ved at læse pensum aktivt kan du få et større udbytte af dit arbejde samt styrke din faglige forståelse og læring. Hvordan du vælger at være aktiv under din læsning, hænger desuden sammen med dine tænkestrategier, altså hvordan du lærer (læs mere her).

Læsning til oplæg og opgaver

Sæt dig ind i et specifikt emne

Det kan være udfordrende at tilgå et specifikt emne, når du eksempelvis skal skrive en større opgave eller holde et oplæg. Det er derfor en god idé først at skabe overblik over emnet, inden du dykker dybere ned i det.

   

Metoder til emnespecifik læsning

Herunder finder du konkrete forslag til, hvordan du kan læse dig ind i et emne, du skal formidle skriftligt eller mundtligt.

Læs dig ind på et nyt emne: start bredt, og snævr ind

Skal du i gang med et nyt emne eller fagligt felt, så begynd hellere med brede oversigtsværker end med den sværeste teoribog. Læs herefter en almen lærebog eller generel indføring i emnet, hvorefter du kan læse teoribøger, faglige antologier og almene professionsfagskrifter om emnet. Slut af med at læse de nyeste videnskabelige artikler om emnet.

Få det vigtigste med: læs udefra og ind mod midten

De fleste centrale og vigtige informationer står skrevet i begyndelser og i slutninger. Derfor kan du med fordel læse artikler, bøger, kapitler og afsnit udefra og indad. Dvs. at du ikke læser hverken hele bogen, hele kapitlet eller hele afsnittet lineært, men tværtimod fra begge ender.

Vælg et fokus med din læsning

Den måde du vælger at forholde dig til teksten på, giver også grundlag for forskellige forståelser. Hvis du forsøger at fokusere på for meget på én gang, risikerer du at gøre udbyttet af læsningen uklart, ufokuseret og upræcist. Derfor er det bedre at læse teksten flere gange og tilsvarende tage fokuserede notater.

Dit fokus kan eksempelvis være: 

  • Læs teksten historisk.

  • Læs teksten for at forstå detaljer og nuancer (fx en teori eller en metode).

  • Læs teksten kritisk.

  • Læs teksten retorisk med fokus på struktur, stil, formål, fokus, argumentation.

  • Læs teksten i dens forskningskontekst. Hvem henviser denne tekst til, og hvem henviser til den? Hvor er den placeret i det faglige landskab?

  • Læs teksten litterært.

  • Læs teksten ind i din egen kontekst – til dit brug, formål, egne forestillinger.

Det kan yderligere hjælpe dig at overveje, hvordan du bedst tilegner dig ny viden ved at anvende forskellige tænkestrategier. Læs eventuelt mere om at lære at lære her.

Læsning i beregningstunge fag

Arbejd dig aktivt gennem teksten

Lærerbøger til beregningstunge fag læser du ved at arbejde dig igennem dem trin for trin. Det kræver en høj grad af koncentration, velvalgt læsemetode, og at der er sat nok tid af til arbejdet. Det er ikke unormalt, at det tager en halv til en hel time at læse og forstå en enkelt side i fag inden for eksempelvis matematik, fysik og biologi.

   

Læs for at forstå

I beregningstunge fag læser du oftest med det formål at kunne løse og beregne opgaver. I stedet for at gå direkte i gang med opgaverne, skal du læse eller genlæse teksten for at forstå de grundlæggende principper. Det er den viden, du skal tage med dig videre på studiet, og som fremtidig undervisning vil bygge videre på.


Efter læsning

Det er fristende at lægge teksten fra sig i det øjeblik, man er færdig med at læse den. Men hvis du holder fast i den lidt længere og bearbejder det læste, kan du opnå større forståelse og gøre det lettere at huske.

Husk teksten

Efter læsningen er det tid til at bearbejde de noter eller spørgsmål, du har skrevet ned undervejs. Find en metode, der virker for dig. Det vigtigste er, at du skal skrive om teksten for dels at forstå den bedre og dels for at huske den bedre. Læs mere om notatteknikker.​​​

Skriv de vigtigste pointer

Formulér med dine egne ord de tre eller fem mest centrale pointer i teksten. Du kan evt. tilføje en sætning om tekstens argument for hver af de pointer.

Skriv et resumé

Med dine egne ord skriver du ca. 10 linjer, hvori du opsummerer teksten. Resuméet kan også senere bruges til at vurdere, om du skal genlæse teksten fx i forbindelse med en opgave eller eksamen. Det kan derfor også være en god idé at tilføje tekstreferencer (fx sidetal), så du kan finde tilbage til det præcise sted i teksten.

Lav et mindmap

Du kan lave et mindmap over eksempelvis teksterne i faget eller teorier/begreber, hvor sammenhængene bliver tydelige for dig selv. Dette mindmap kan du så udbygge, hver gang du har læst en ny tekst.

Lav en liste over centrale begreber

På listen forklarer du begreberne med dine egne ord. Det er især relevant, hvis du har et teori- og begrebstungt fag. Din liste kan også gå på tværs af dine fag gennem hele dit studie, så du opbygger dit eget mini-opslagsværk.

Diskutér teksten i din studiegruppe

At tale om teksten har samme effekt som skrivning i forhold til at forstå og huske. I gruppen kan I fx prøve at forklare nye begreber for hinanden eller aftale, at I hver især skriver spørgsmål til det, I ikke forstår, når I læser teksten, og disse spørgsmål kan I så efterfølgende prøve at besvare sammen i gruppen - eller tage med til jeres underviser. Læs mere om gruppearbejde.

Forklar teksten til én uden viden

Når du skal forklare en tekst til én, der ikke ved noget om emnet, fx en anden studerende, din roomie, din mor eller din hund, er du nødt til at formulere dig uden brug af avancerede fagudtryk. På den måde bearbejder du teksten og kommer til at forstå den bedre.  Overvej, om du vil optage din forklaring på lyd/video, så du kan genbesøge den for dig selv på et senere tidspunkt fx op til eksamen. Du kan eksempelvis prøve Feynman-metoden, som vist nedenfor.


Se også

Få en læseplads

Mange studerende har glæde af at have en læseplads. Se hvilke faciliteter Statsbiblioteket kan tilbyde dig som studerende. Forhør dig også om mulighederne for at få en læseplads på dit institut.


Vær til stede og fokuser

Har du svært ved at lægge mobilen og de sociale medier fra dig under dit studiearbejde?

  • Prøv appen Forest til at holde fokus, når du studerer. Her vokser der en skov på din skærm, som bliver frodigere, jo længere du arbejder.
  • Med appen Noisli kan du sætte atmosfærisk baggrundslyde eller statisk støj, der kan hjælpe dig med at fokusere.
  • Appen Focus-to-do kombinerer to-do-lister og Pomodoro-metoden til at optimere din produktivitet.

Læsevanskeligheder

Er du ordblind eller mistænker, at du er det? Du kan kontakte Specialpædagogisk Støtte ved Aarhus Universitet og få støtte til dine skrive-/læsevanskeligheder. De kan også foretage en test for dysleksi (ordblindhed).