I almindelig skrivning producerer og redigerer man ofte tekst i små ryk: Man skriver et par sætninger, sletter noget og skriver lidt mere, fordi man gerne på en gang vil finde ud af, hvad man vil sige, og hvordan man vil sige det.
Det er bedre at gøre én ting ad gangen end at prøve at gøre to ting samtidig: Først producerer du tekst, derefter redigerer du i den. På den måde kræver du ikke for meget af dig selv på en gang, men gør din skrivning mere overskuelig.
Du behøver ikke være inspireret, inden du går i gang med at skrive. Afsæt et bestemt tidsrum til skrivning, og gå så i gang med at skrive, uanset om du er inspireret eller ej. Husk ikke at sætte hele dagen af til at skrive, men inddel din skrivning i mindre blokke. På den måde kan du skrive, når du har planlagt det og koncentrere dig specifikt om dette.
Ved at gøre én ting af gangen og afsætte et tidsrum til din skrivning, opnår du bedre udnyttelse af din arbejdstid. Meget tid under almindelig skrivning bruges til at falde i staver ved skærmen. Det er faktisk ikke at skrive.
Til større opgaver er det en god idé at bruge skrivningen som et redskab for tænkningen. Det kan forbedre dit skrivearbejde, fordi du ofte vil få flere ideer at arbejde med, når du tvinger dig selv til at skrive tankerne ned. Du vil samtidig få produceret mere stof, og dermed kan du udvælge det bedste til din endelige opgave.
Når du skal arbejde med en stor opgave, eksempelvis bachelor eller speciale, er det en god idé at overveje, hvordan du vil udføre opgaveskrivningen, og om der er nogle arbejdsprocesser, du vil inddrage.
Procesværktøj |
|---|
Lav en projektplanDu kan med fordel arbejde med en projektplan, så du kan holde styr på din opgaveproces. En projektplan kan give dig overblik over de vigtigste arbejdsopgaver i perioden, hvor du arbejder med specialet. Det er en god idé at lave en projektplan sammen med eller i overensstemmelse med din vejleder.
Skemaet er udarbejdet af Annegrethe Jørgensen fra det tidligere Center for Undervisningsudvikling, Det Humanistiske og Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. |
Brug en logbogDu kan bruge en logbog til at reflektere over processen og stille dig selv følgende spørgsmål:
|
Det fleksible dokumentArbejd med at visualisere din opgave, fx ved at tegne et mindmap. Du kan også sætte delene af din opgave op på flere stykker papir, og så kan du rykke rundt med dem og prøve forskellige sammensætninger af. |
Brug en skrivepartner eller en skrivegruppeDu kan både vælge at skrive din opgave med en anden studerende, så I er sammen om opgaven, men du kan også vælge at forme en skrivegruppe, så du kan skrive din egen opgave, men få sparring og støtte fra dine medstuderende. |
Nonstopskrivning er hurtigskrivning uden afbrydelser, hvor du bruger skrivningen som et redskab for tænkningen. Det er en metode, der kan hjælpe dig til at producere tekst på en koncentreret og effektiv måde – når som helst og uden først at være inspireret. Nonstopskrivning kan bruges til:
Normalt vil din nonstopskrivning handle om noget fagligt: Hvad du skal skrive opgave om, hvilken problemformulering du skal vælge, eller hvordan du skal komme videre i et kapitel. Du kan lære nonstopmetoden at kende ved at skrive om et hvilket som helst emne, som du ved bare lidt om. I den interaktive nonstopøvelse kan du selv finde på et emne, eller du kan vælge et fra en liste.
Det er vigtigt ikke at stoppe nonstopskrivningen, selvom du ikke kan komme i tanke om mere at skrive. Skriv i stedet om, at du er løbet tør for ideer, eller prøv at skrive emneordet nogle gange. Fortsætter du med at skrive, vil der ofte dukke idéer op efter noget tid. Ideer som du ikke ville have fået, hvis du havde afbrudt øvelsen.
For nogle er det en stor udfordring at producere tekst uden samtidig at redigere i den. Prøv nogle gange, og se hvordan din tekst og skrivning udvikler sig. Som alt andet er nonstopskrivning noget, man kan lære.
Når du har lært metoden at kende, kan du bruge den i arbejdet med at skrive opgaver. Opret et dokument i dit tekstbehandlingsprogram, sluk for skærmen, sæt et ur til at ringe – og skriv løs.
Når du er inde i opgaven, kan Terningemetoden være et godt redskab til at generere nye idéer, producere stof til din akademiske opgave og komme i gang med at skrive. Terningemetoden bygger på en idé om, at man kan undersøge et emne ved at se på det fra forskellige synsvinkler, og det er en effektiv måde at få nye idéer og erkendelser på. Ved at gå systematisk frem og tage én synsvinkel ad gangen, kan man få nye idéer og flere perspektiver på sit emne.
Metoden opstiller seks forskellige synsvinkler, som du kan anlægge på dit emne, og kan bruges til:
Øvelsen varer 15-30 minutter, hvor du kan få nye idéer og erkendelser om dit emne.
Du kan også hente en papirudgave af øvelsen terningemetoden.
Analysearbejdet i en opgave kan tage mange former, men er vigtig for udfoldelsen af din opgave.
Redegørelsen præsenterer det materiale, eksempelvis teori, empiri, data eller artefakter, som du vil behandle i din analyse. Du skal altid analysere ud fra noget, altså ved brug af metoder, teorier eller begreber. Du skal derfor altid først redegøre for det, du vil analysere, og det du analyserer med, inden du udfører selve analysen i din opgave.
Herefter følger analysen, som bearbejder materialet og åbner din undersøgelse op. Det er vigtigt at formulere en analysestrategi, hvor du forklarer din læser, hvilket tema du vil undersøge, hvorfor og med hvilket udgangspunkt. Inkluder eventuelt også analysens forløb.
Prøv den interaktive øvelse Nonstopskrivning, som kan hjælpe dig til at producere tekst til din opgave.
Prøv den interaktive øvelse Terningemetoden, som kan hjælpe dig til at udfolde din opgave og finde nye vinkler.
I bogen Skriv og skriv - Red din opgaveskrivning (2017) kan du finde hjælp og inspiration til at arbejde med din opgaveskrivning. Bogen er skrevet af retorikere og undervisningsudviklere Helle Hvass og Stine Heger, som begge har erfaring med at vejlede studerende i opgaveskrivning.
Sidens indhold er udarbejdet af studielektor Tine Wirenfeldt Jensen. Kilder: Peter Stray Jørgensen: ”Notatteknik for studerende – Lyt, læs – noter og skriv”, Samfundslitteratur, 2001. Peter Stray Jørgensen: ”Studielæsning på videregående uddannelser”, Samfundslitteratur, 2007.
Du kan bruge denne oversigt over