At læse tekster kræver tid og energi. Ved at være bevidst om dine egne læsemåder og -strategier bruger du din tid mest hensigtsmæssigt, og du får så meget som muligt ud af din studielæsning.
I stedet for at læse alle teksterne lineært fra første bogstav til sidste punktum, så tænk på læsning som en tre-trinnet proces med aktiviteter før, under og efter læsningen, og læg en strategi for den proces. Sådan optimerer du både din tid og din forståelse.
Det er vigtigt at huske, at det ikke er alt, der skal læses lige grundigt. Ofte skal du som studerende gennem store mængder tekst og håndtere et stort pensum, og det kan derfor være nødvendigt at prioritere din læsning. Noget skal læses meget grundigt, andet kan man læse mere overfladisk og med det formål at orientere sig i indholdet frem for at kunne huske det, der står. Hvis du tænker over, hvilket formål du har med din læsning, inden du går i gang med den konkrete tekst, kan du få meget mere ud af din læsning.
Akademisk læsning er en proces, og det er en god idé at planlægge sin læsning. For at kunne gøre det kan det være en god idé at reflektere over sine læsevaner.
Prøv øvelsen Skriv om dine læsevaner (pdf). På baggrund af dine svar kan du bedre planlægge hvor og hvornår, du bør læse for at give dig selv bedst mulige betingelser.
Planlægningen handler om at sætte tid af til at læse, fx i et ugeskema. Prøv at sætte 3-6 timers sekvenser af på tidspunkter, hvor du er veloplagt og læser godt. Så er vilkårene for at læse effektivt bedre. Se mere under Strukturer din tid.
I nedenstående video fortæller studerende og undervisere om, hvordan du kan gribe din læsning an og forberede dig bedst muligt til undervisningen. Du kan lære mere om, hvorvidt du bør læse og forberede dig før, under eller efter undervisningen, hvordan du skaber overblik og prioriterer dit pensum.
Videoen er produceret af Science & Technology, Media Lab - STLL.
Se også videoen om, hvordan en god læsestrategi kan give dig større forståelse af det faglige stof.
Videoen er produceret af Science & Technology, Media Lab - STLL.
Dernæst handler planlægningen også om at have en mere specifik plan, en metode, til at komme igennem en tekst. Med andre ord en plan for kombinationen af læsemåde og aktiv læsning, der passer til teksttypen og formålet - og som tager højde for din koncentrationsevne og den tid, du har til rådighed.
Det kan være nyttigt at anvende bestemte læsemetoder til at lære og huske svært stof. En halv time med Feynman-metoden kan være mere værd end mange timers passiv læsning. Pomodoro-metoden er velegnet til at strukturere din arbejdsproces, så du kan arbejde mere aktivt og effektivt.
Inden du går i gang med at læse, skal du skabe dig overblik over teksten og prøve at identificere, hvorfor du skal læse den, og hvad du skal forstå, når du har læst teksten. Måske har din underviser hjulpet dig på vej med nogle spørgsmål eller guidelines til læsningen. Hvis ikke din underviser har stillet spørgsmål til teksten, så kan du selv prøve at stille nogle spørgsmål, du vil søge svar på, når du læser.
For at få overblik over teksten kan du læse titel, kapitel- og afsnitsoverskrifter, forord, abstract, indholdsfortegnelse og konklusionen. På baggrund af det kan du nemlig finde ud af, hvilken slags tekst du har med at gøre - er det en videnskabelig artikel, en oversigtstekst, et lærebogskapitel eller noget helt fjerde - og dermed vurdere tekstens sværhedsgrad og ikke mindst, hvad teksten kan bruges til. Læs mere om forskellige teksttyper her.
Få konkrete metoder til at skabe overblik over en ny tekst i nedenstående handout.
Tekster er meget forskellige - de har forskellige formål, forskellige målgrupper og forskellige udtryk. Nogle tekster skal du fx bruge til at forstå en teori eller et begreb, andre skal give dig et historisk overblik, og andre igen skal du læse, fordi det er et eksempel på en videnskabelig metode.
I nedenstående tabel kan du se forskellen på nogle udvalgte teksttyper. Som studerende på universitetet kan du møde alle typer - og flere til. Teksttypen siger noget om, hvad du skal bruge teksten til, så derfor er det nyttigt at overveje, hvilken type tekst man har i hænderne, når man skal læse.
MASSEMEDIER | FAGBLADE | LÆREBØGER | FORSKNINGEMPIRISK/TEORIUDVIKLENDE |
|---|---|---|---|
| Uforpligtende oplysning
| Faglig viden | Faglig viden | (Ny) faglig viden |
| Til underholdning | Til praksis | Til uddannelse | Til diskussion |
| For lægfolk | For praktikere | For studerende | For forskere |
Tekster:
| Tekster:
| Tekster:
| Tekster:
|
Få bedre kendskab til de forskellige teksttyper ved at lave nedenstående øvelse sammen med din studiegruppe. I kan eventuelt tage udgangspunkt i handoutet med de forskellige akademiske tekstgenrer.
Når du har afgjort, hvilken type tekst du har i hænderne, og hvad den kan bruges til, kan du også afgøre, hvordan du skal læse den. Med andre ord kan du lægge en strategi for din læsning, det vil sige vælge en læsemåde. Så kan du gå i gang med selve læsningen.
Læsemåde | Formål og metode |
|---|---|
Overblikslæsning
| En forudsætning for senere læsning. Du læser for at få indtryk af teksten. Du gennemser teksten. Du læser kun titel, kapitel og afsnitsoverskrifter, forord, abstract, indholdsfortegnelse og konklusion for at finde ud af inddeling, sværhedsgrad og brugbarhed. |
Skimning | ”Overfladisk” ufokuseret læsemåde. Du læser for at orientere dig om indhold (omfang, art og niveau) og form (fremstilling og sprog). Du læser hurtigt og overfladisk. Du ønsker at få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten eller finde steder i teksten, du vil læse grundigere. |
Normallæsning | En måde at komme godt ind i stoffet. Du læser for at forstå og tilegne dig en forståelse for tekstens indhold og mening. Det hele læses for at få fat på: budskabet, helheden, tankegangen, den røde tråd, argumentationen, opbygningen, problemstillingen og resultaterne. |
Grundig intensiv læsning | Du læser for at lære i detaljer. Du læser ”ord for ord” for at lære indholdet, hente præcise, konkrete informationer, kunne det udenad, gengive nuancer. |
Opslagslæsning | Læsning fokuseret på konkrete oplysninger. Du henter konkrete informationer, som du skal bruge, og som du finder via opslagsværkets systematik. |
Selektiv læsning | En styret læsning. Du læser for at finde særlige informationer. Du læser bestemte dele af teksten eller læser teksten med særlige ”briller”, dvs. ud fra en særlig synsvinkel, som du har brug for fx til en konkret opgave. |
Download skemaet med de forskellige læsemåder nedenfor.
For at hjælpe dig selv til bedre at forstå det, du læser - eller forstå, hvad det er, du ikke helt forstår - er det en god idé at læse aktivt. Det betyder, at du udfører andre aktiviteter, mens du læser. Der er forskellige metoder til aktiv læsning, som sammen med læsemåden udgør din læsestrategi.
Ved at læse pensum aktivt, kan du få et større udbytte af dit arbejde, styrke din faglige forståelse og læring. Herunder finder du konkrete forslag til, hvordan du kan tilgå og arbejde aktivt med dit materiale.
Metoder til aktiv læsning |
|---|
Arbejd dig igennem teksteksemplerneDer ligger rigtig meget forståelse i materialets eksempler og ved at forstå dem, lærer du stoffet rigtigt. Hvis du finder det svært at forstå og arbejde dig igennem eksemplerne, så find uf af, hvad du skal gå tilbage og læse for at kunne komme videre.
|
Læs med en blyant i håndenNotér mens du læser. Skriv dine spørgsmål, tanker og formuleringer ned undervejs. Du kan eventuelt tegne figurer og modeller, der kan hjælpe dig med at forstå og huske indholdet. |
Fokuser på illustrationer og figurerArbejder du med et pensum, der indeholder illustrationer, figurer, diagrammer og tabeller, er det vigtigt at læse og forstå dem. Supplerende visuelt materiale kan være lige så vigtigt som selve teksten, og de indeholder typisk mange informationer på lidt plads. Brug derfor tid på at forstå dem i dybden. |
Lav egne begrebs- og symbollisterHvis du er usikker på betydningen af ord, begreber eller symboler, er det en god idé at slå dem op. Du kan lave en liste over betydningen af de mest centrale af dem, som du senere kan bruge til opgaveskrivning eller repetition. |
Formuler problemetHvis der er noget, du ikke forstår, så prøv at formuler dét, så præcist som muligt. Skriv dine spørgsmål ned og tag dem med til din studiegruppe, instruktor eller underviser og få svaret. |
Forskellige læsemetoderDet kan være nyttigt at anvende bestemte læsemetoder til at lære og huske svært stof. En halv time med Feynman-metoden kan være mere værd end mange timers passiv læsning. Pomodoro-metoden er velegnet til at strukturere din arbejdsproces, så du kan arbejde mere aktivt og effektivt. |
Ved at være bevidst omkring din tilgang, kan du hurtigere skabe overblik over et emne og få et større udbytte af dit arbejde. Herunder finder du konkrete forslag til, hvordan du kan tilgå din emnespecifikke læsning.
Metoder til emnespecifik læsning |
|---|
Læs dig ind på et nyt emne: start bredt og snævr indSkal du i gang med et nyt emne eller fagligt felt så begynd hellere med brede oversigtsværker end med den sværeste teoribog. Læs herefter en almen lærebog eller generel indføring i emnet, hvorefter du kan læse teoribøger, faglige antologier og almene professionsfagskrifter om emnet. Slut af med at læse de nyeste videnskabelige artikler om emnet.
|
Få det vigtigste med: læs udefra og ind mod midtenDe fleste centrale og vigtige informationer står skrevet i begyndelser og i slutninger. Derfor kan du med fordel læse hele bøger, hele kapitler og hele afsnit udefra og indad. Dvs. at du ikke læser hverken hele bogen, hele kapitlet eller hele afsnittet lineært, men tværtimod fra begge ender. |
Vælg et fokus med din læsningDen måde du vælger at forholde dig til teksten på, giver også grundlag for forskellige forståelser.
|
Brug "læsebriller"Hvis du læser med flere ”læsebriller” på én gang, risikerer du at gøre udbyttet af læsningen uklar, ufokuseret og upræcis. Derfor kan det være en god idé at læse teksten flere gange og tilsvarende tage fokuserede notater. Eksempler på forskellige læsebriller kan være:
|
Lærerbøger til beregningstunge fag læser du ved at arbejde dig igennem dem trin for trin. Det kræver en høj grad af koncentration, andre læsemetoder, og at der er sat nok tid af til arbejdet. Det er ikke unormalt, at det tager en halv til en hel time at læse og forstå en enkelt side i fag inden for eksempelvis matematik, fysik og biologi.
I beregningstunge fag læser du oftest med det formål at kunne løse og beregne opgaver. I stedet for at gå direkte i gang med opgaverne, skal du læse eller genlæse teksten for at forstå de grundlæggende principper. Det er den viden, du skal tage med dig videre på studiet, og som fremtidig undervisning vil bygge videre på.
Når du skal håndtere dit pensum i et beregningstungt fag, kan det være nyttigt at anvende bestemte læsemetoder til at lære og huske svært stof. Ved at læse aktivt og strukturere din arbejdsproces kan du få et større fagligt udbytte. Her kan du eksempelvis benytte Feynman-metoden (pdf) eller Pomodoro-metoden (pdf). Du kan supplere din læsning med forskellige notatteknikker til begrebstunge fag. Læs mere om noteteknik her.
Indholdet om beregningstunge fag er udarbejdet af ph.d. i Læring & Uddannelse, Tine Wirenfeldt Jensen. Kilder: Pat Maier, et al.: "Study Skills for Science, Engineering and Technology Students", 2009. Barbara Oakley: "A mind of numbers", 2014. Scott Young: "Never forget an idea again with the Feyman Technique. Francesco Cirillo: "The pomodoro technique", 2009.
Det er fristende at lægge teksten fra sig i det øjeblik, man er færdig med at læse den. Men hvis du holder fast i den lidt længere og bearbejder det læste, kan du opnå større forståelse og gøre det lettere at huske.
Hvis du har læst aktivt, sidder du fx med nogle noter eller spørgsmål, du har lavet undervejs. Efter læsningen er det så tid til at bearbejde de noter. Det kan være ved at læse dem igennem og skrive til, fx hvordan indholdet relaterer sig til noget andet, du har læst. Du kan også tegne et mindmap over sammenhænge, lave en liste over centrale begreber, hvor du forklarer dem med dine egne ord, eller ét resumé af tekstens hovedpointer. Find en metode, der virker for dig. Det vigtigste er, at du skal skrive om teksten for dels at forstå den bedre og dels for at huske den bedre. Læs mere om notatteknikker her.
En anden form for efterbehandling af teksten er at diskutere den i din studiegruppe. At tale om teksten har samme effekt som skrivning i forhold til at forstå og huske. I kan fx prøve at forklare nye begreber for hinanden eller aftale, at når I læser teksten, skriver I spørgsmål til det, I ikke forstå, og disse spørgsmål kan I så efterfølgende prøve at besvare sammen i gruppen - eller tage med til jeres underviser.
Mange studerende har glæde af at have en læseplads. Se hvilke faciliteter Statsbiblioteket kan tilbyde dig som studerende. Forhør dig også om mulighederne for at få en læseplads på dit institut.
