Når du skriver opgave i en humanistisk sammenhæng, skal din opgave tage afsæt i faglige problemer, være fagligt forankret, fremstilles i den akademiske genre, søge ny viden og afspejle selvstændig erkendelse. Du kan herunder læse mere om hver af de fire elementer, som du skal inkludere i dit skriftlige arbejde. Læs mere om, hvordan du mere konkret kan strukturere og inddele din opgave her.
En problemorienteret opgave tager udgangspunkt i en konkret problemformulering. Den kan dog også tage udgangspunkt i en hypotese, du vil be- eller afkræfte. Læs mere om problemformuleringer her.
Det betyder, at din opgave ikke blot skal handle om et emne, men undersøge et (eller flere) spørgsmål inden for emnet. Det faglige problem er med til at indikere, hvad du vil undersøge (genstand), og hvordan du vil gøre det (teori/metode).
Din opgave skal være problemorienteret, fordi videnskab beskæftiger sig med faglige problemer.
Et fagligt problem er noget andet end et praktisk problem. Et fagligt problem handler ikke nødvendigvis om at løse eller ændre noget i praksis. Formålet er først og fremmest at udvide og nuancere fagets forståelser af teoretiske eller praktiske problemstillinger. Et fagligt problem kan fx være, at der er noget som mangler at blive undersøgt, eller at de nuværende forståelser af noget er mangelfulde.
Du kan styre din opgave ud fra den problemstilling, du vil undersøge.
Din opgave skal være fagligt forankret. Det betyder, at du i opgaven skal forholde dig til hvilken viden, der i forvejen findes om emnet, og hvordan man plejer at behandle emnet indenfor dit fag.
Dermed skal din opgave indeholde – og forholde sig til – faglige teorier, og den skal anvende faglige metoder. En faglig metode har ikke nødvendigvis en bestemt betegnelse, men kan også bestå i at du anvender en faglig teori eller udvalgte teoretiske begreber.
Faglige traditioner for opgavens opbygning |
---|
Ud over brugen af faglige teorier og metoder består fagligheden af, hvordan du fremstiller din undersøgelse. Der er forskellige faglige traditioner for, hvordan man bygger en opgave op, og hvilket sprog eller terminologi man anvender. Nogle eksempler:
|
Fagtraditionen og dig |
---|
Du må gerne selv være synlig i teksten i fx en diskussion, men det er vigtigt, at det sker med udgangspunkt i fagligheden og ikke i personlige holdninger eller erfaringer. Vær opmærksom på, at brugen af ordene "jeg" og "man" kan være problematisk i nogle fagtraditioner. Spørg din underviser til råds, så du overholder dit fags retningslinier. |
Videnskab og fagtraditioner |
---|
Din opgave skal være fagligt forankret, fordi videnskab altid forholder sig til den faglige tradition. Den faglige tradition kommer til udtryk gennem valg af bestemte emner, metoder og teorier. Fx er der emner, man oftere undersøger indenfor nogle fag end andre, og der er metoder og teorier, som virker mere oplagte at bruge. På nogle fag undersøger man næsten udelukkende emnet teoretisk, mens andre fag næsten altid gør brug af en empirisk tilgang. |
Du skal altså ikke lave en undersøgelse, som allerede er lavet før. Men det forventes ikke af dig, at du revolutionerer dit fag og vender op og ned på al kendt viden indenfor et område.
Du bygger på andres arbejde |
---|
Med din opgave bygger du videre på det, andre har lavet, eller du kaster en ny vinkel på den eksisterende viden. Det kan lyde voldsomt, men i praksis kan et nyt bidrag være, at du bruger eksisterende teori på en ny case, at du sammenligner to teorier, eller lægger en lidt ny vinkel på noget materiale. |
Du forholder dig kritisk |
---|
Du viser også selvstændighed ved at forholde dig kritisk både til de teorier, du anvender, og til din egen undersøgelse. Du kan fx forholde dig til, hvilke antagelser teorierne bygger på, om de er tidssvarende, og om der er noget i dem, der ikke hænger sammen. Kort fortalt skal du i din opgave ikke reproducere og formidle den viden, der allerede ligger i faget. Du skal derimod bruge den eksisterende viden på din egen måde og samtidig forholde dig kritisk til det, du bygger videre på, og måden du gør det på. |
Videnskab og selvstændig erkendelse |
---|
Videnskab beskæftiger sig med ny viden eller nye opfattelser af eksisterende viden. Det kan fx ske ved beskrivelser af nye eller hidtil uudforskede fænomener, ved nuanceringer af de gældende opfattelser, eller ved kritik og måske ligefrem tilbagevisning af den hidtidige viden. |
Når du skriver en opgave, skal du følge de samme krav til genren som gælder for andre videnskabelige undersøgelser. Blandt andet er der nogle bestemte formelle elementer, som man altid har med i en opgave: indledning, konklusion, litteraturliste osv. Derudover kan du anvende Blooms taksonomi til at styre, tilpasse og forbedre dit akademiske arbejde. Læs mere om opgavens formelle elementer her og om Blooms taksonomi her.
Transparens |
---|
Det overordnede mål med den akademiske genre er at sikre transparens og dermed en sammenhængende og systematisk opbygget opgave. Det betyder, at det skal være tydeligt og let at følge, hvordan du kommer frem til dine pointer, og hvilke antagelser de bygger på. I analysen er det vigtigt, at man viser alle sine mellemregninger og ikke kommer med påstande, som ikke er underbyggede. Hvis du analyserer en tekst, skal du vise præcist, hvad i teksten du bruger som belæg for din påstand. Samtidig skal du huske, at læseren ikke nødvendigvis læser det samme ud af teksten, som du gør, så det er altid vigtigt at eksplicitere, hvad du uddrager af et citat.
Transparens skaber du også ved at lave kildehenvisninger hver gang, du anvender andres viden i din tekst. Læseren skal tydeligt kunne se, hvornår du trækker på viden fra faget, og hvornår du selv bidrager med noget nyt. Læs mere om kildehenvisninger her. |
Videnskab og den akademiske genre |
---|
For at en undersøgelse kan anderkendes som videnskab, skal den offentliggøres for fagfællesskabet i en acceptabel fremstilling. Undersøgelsen skal være udført inden for fagets tradition og rammer med hensyn til teori og metode, og den skal fremstilles i den akademiske genre. Det sikrer blandt andet, at andre kan følge argumentationen, og at det er tydeligt, hvad opgaven bygger på. |
Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres problemformulering.
Teksten på siden er blandt andet inspireret af Rolf Reitan og Ole Togebys tekst om Normer og krav til universitetsopgaver (pdf) fra Nordisk Institut (nu Institut for Æstetik og Kommunikation)
I bogen Skriv og skriv - Red din opgaveskrivning (2017) kan du finde hjælp og inspiration til at arbejde med din opgaveskrivning. Bogen er skrevet af retorikere og undervisningsudviklere Helle Hvass og Stine Heger, som begge har erfaring med at vejlede studerende i opgaveskrivning.
Sidens indhold er udarbejdet af Søren Bengtsen og Gry Sandholm Jensen, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet.