At være studerende handler i høj grad om at lære at arbejde videnskabeligt og akademisk inden for ens fag. Mens videnskabeligt arbejde handler om at producere ny viden eller nye opfattelser af eksisterende viden, handler akademisk arbejde om at leve op til nogle bestemte normer for den akademiske genre.
For at producere ny viden og efterleve akademiske normer skal man desuden argumentere akademisk. Det er nemlig argumentationen, der skal overbevise andre om, at den viden, du har produceret, er gyldig.
På denne side kan du blive klogere på den akademiske genre og på hvad akademisk og faglig sprogbrug er.
At producere ny viden
| Du skal producere ny viden - hvilket kan ske på mange måder. I praksis kan det være at lave en selvstændig undersøgelse, at samle egen empiri, beskrive nye fænomener, be- eller afkræfte andres resultater, diskutere eller nuancere gældende opfattelser eller ved at udfordre viden på et område med nye perspektiver. Du behøver ikke genopfinde den dybe tallerken, men du skal bringe noget nyt til bordet. Læs også om emnevalg og at formulere problemet |
At forholde dig kritisk | Forhold dig kritisk til både de teorier og metoder, du anvender, samt til din egen undersøgelse, analyse og resultater. Du kan fx forholde dig til, hvilke antagelser, teorierne bygger på, om de er tidssvarende, og om der er noget i dem, der ikke hænger sammen, eller om der er mangler eller fejlkilder i din metoder. |
At begrunde og argumentere
| Begrund de valg, du foretager i opgaven og argumenter løbende for, hvorfor du har foretaget disse valg. Det skaber transparens og gør det lettere for læseren at følge din logik og dine rationaler. |
At udvælge og inddrage relevant litteratur
| Inddrag den eksisterende viden på området, der er relevant for din undersøgelse. I praksis kan dette ske ved, at du bruger eksisterende teori på en ny måde, at du sammenligner to teorier eller lægger en lidt ny vinkel på noget materiale. Her er det vigtigt, at du er tydelig omkring, hvad det er for en viden, du bygger ovenpå, og hvad din undersøgelse bidrager med af nye fund. Det kræver både et sprog, der skaber transparens, og ikke mindst brug af referencer. |
At anvende fagets termonologi | Anvend fagets udtryk, begreber og terminologi korrekt og præcist. Sørg også for at være konsekvent, altså at bruge det samme ord for samme ting hver gang. Ofte er det en god idé at udarbejde en begrebsoversigt, hvor du afklarer, hvordan du forstår og arbejder med begreberne. Hvis du introducerer nye begreber, skal du definere dem så præcist som muligt. |
At italesætte antagelser og afgrænsning | Italesæt de antagelser, du har vedrørende dit problemfelt, så det er tydeligt og transparent for læseren. Vær samtidig tydelig omkring opgavens afgrænsning, dvs. hvad du ikke undersøger, og hvordan det påvirker din undersøgelse og konklusion. |
At bruge fagets metoder | Brug dit fags metoder. Nogle fag arbejder primært teoretisk eller empirisk, mens andre laver eksperimenter eller interviews. |
Akademisk sprog skal være let at forstå for fagfolk, og det skal være let at følge logikker og argumentation. Formulér dig derfor så præcist, entydigt, klart, korrekt og transparent som muligt. Undgå sprog, der er højtragende og kringlet.
Læs mere om transparens under Kommunikér med din læser
Særligt for akademisk sprog er også, at det er argumenterende. Det vil sige, at for hver en påstand, du fremsætter, skal du angive belæg. Dine belæg skal være fagligt funderet, altså bygge på fx teori eller empiri. Det er derfor også vigtigt at referere korrekt, så du ikke kommer til at tage æren for andres arbejde.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skriver akademisk på din uddannelse, kan du måske efterspørge eksempler på tidligere opgaver hos din underviser eller vejleder.
Akademisk sprogbrug handler også om at bruge et fagligt sprog. Du skal altså bruge de begreber og den terminologi, der knytter sig til dit fag. På nogle uddannelser kan man eksempelvis lave en begrebsoversigt med forklaringer på, hvordan du forstår og arbejder med begreberne.
Det faglige sprog har desuden nogle sproglige normer, som er særegne for faget. I nogle fag skriver man fx ikke “jeg”, men bruger et mere passivt sprog. Mens man i andre fag slet ikke kan undlade “jeg”.
Hvis du er i tvivl om, hvordan fagsproget tager sig ud på din uddannelse, kan du måske efterspørge eksempler på tidligere opgaver hos din underviser eller vejleder.
I din opgave bør du metakommunikere, det vil sige kommunikere til din læser, da det tjener to formål: At give opgaven transparens og at guide din læser.
Transparens handler om at vise alle mellemregninger og ikke fremsætte ubegrundede påstande. Du skal altså gøre det nemt for din læser at følge med i, hvordan du kommer frem til dine pointer trin for trin, og hvilke antagelser pointerne bygger på. Fx:
“På baggrund af det x skriver, antager jeg at…” eller “For det første… fordi… For det andet… fordi….”
Transparens indebærer også at lave kildehenvisninger, når du inddrager andres viden. Det skal være tydeligt for din læser, hvornår du anvender andres viden, og hvornår du selv bidrager.
Læs mere om kildehenvisninger på siden Formalia.
Særligt i større afsnit er det nødvendigt at guide læseren. Den form for metakommunikation er en slags sproglige vejvisere, der fortæller læseren, hvor teksten nu bevæger sig hen. Det kan blandt andet være i form af korte afsnit i starten af en større del af opgaven, mellem afsnit eller i slutningen af en større del af opgaven, som fx:
“I dette afsnit vil jeg…” eller “Nu har jeg forklaret xx. I det følgende vil jeg derfor…”.
Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres opgaver.
AU tilbyder studerende et kursus i Databeskyttelse (GDPR). Du kan gennemgå det og få et certifikat for gennemførsel. Se mere om kurset:
