Opgavetyper

På tværs af de kulturvidenskabelige fag kan man bruge forskellige typer af selvstændige universitetsopgaver. Opgaverne findes på alle studietrin.

Når du skal skrive en selvstændig opgave, er det ikke kun emnevalget, som er vigtigt at overveje. Du kan også få meget ud af at overveje opgavens type og din undersøgelsestilgang. Det gælder uanset hvor i dit studium, du befinder dig.

Ved at kende til forskellige opgavetyper og -tilgange får du mulighed for at træffe et mere bevidst valg om din opgaves udformning. Måske har du flere forskellige muligheder, end du troede.

I et arbejdspapir fra Institut for Nordisk skelner Flemming Harrits mellem fem opgavetyper, som kan ses nedenfor. Ingen type er nødvendigvis bedre eller finere end andre. Der er heller ikke tale om rene typer. De kan sagtens kombineres indenfor den samme opgave.

 

1. Monografisk undersøgelse

Beskrivelse

Den monografiske undersøgelse har til formål at beskrive, analysere og diskutere et primærmateriale indenfor forskningen og fagtraditionen.

Primærmaterialet er en homogen tekstmængde, fx:

  • en eller flere tekster af samme forfatter.
  • en tv-serie.
  • et afgrænset sæt historiske kilder.

Sekundærlitteratur er den forskning, der hører til primærmaterialet. En teoretisk tekst behøver dog ikke nødvendigvis være sekundærlitteratur, men kan også bruges som primærmateriale. Det er ikke materialets form eller indhold, der afgør om det er primært eller sekundært, men det faktum, at der kun kan være ét afgrænset primærmateriale.

Fordele og ulemper

En fordel ved den monografiske undersøgelse er, at det er en meget udbredt opgavetype, som de fleste studerende vil kende til, og som er let at gå til.

Til gengæld kan den monografiske undersøgelse være svær at afgrænse. Er alt om primærmaterialet relevant at tage med? Hvis monografien ikke bliver afgrænset, kan den ende som en "lidt om det hele"-opgave, der ikke går i dybden med noget.

Eksempler

Med en monografi kan du eksempelvis undersøge:

1. Forholdet mellem individ og samfund i Kafkas Processen.

2. Strukturbegrebet i Lévi-Strauss’ Anthropologie structurale.

2. Komparativ undersøgelse

Beskrivelse

I den komparative undersøgelse bruges der flere forskellige primærmaterialer.

Der benyttes oftest to eller tre primærmaterialer, da det er vigtigt, at der ikke inddrages for mange. Primærmaterialerne skal holdes op mod hinanden, og forskelle og ligheder skal undersøges.

Fordele og ulemper

En fordel ved den komparative undersøgelse er, at du her får en del mere forærende end i fx den monografiske opgave. Der vil altid være nogle forskelle og ligheder at tage udgangspunkt i og diskutere på flere niveauer. Det vil også ofte være nemmere at argumentere for projektets relevans og skabe sig et klart formål.

En ulempe ved den komparative opgavetype er, at det kan gå ud over opgavens fokus at have flere primærkilder. Denne problemstilling kan du undgå ved at holde fokus på noget specifikt og afgrænset i de udvalgte primærkilder.

Eksempler

En komparativ undersøgelse kan eksempelvis behandle:

1: Retsstaten som motiv hos hhv. Kafka og Camus.

2: En sammenligning af Wittgensteins sprogopfattelse i Philosophische Untersuchungen og Austins talehandlingsteori.

Endnu et eksempel

Et tredje eksempel på en komparativ undersøgelse beskæftiger sig med to romaner om de samme emner. 

  • F. Scott Fitzgerald's The Great Gatsby (1926), der bl.a. handler om overfladiskhed og overforbrug i "jazztiden".
  • Nathanael West's The Day of The Locust (1939), der også handler om overfladiskhed, blot i Hollywood i stedet for New York.

Her er allerede to "forskelle" at undersøge:

  • Romanerne er skrevet på hver sin side af det amerikanske kontinent. Påvirker det samfundskritikken i dem?

  • De er også skrevet hhv. før og efter Den Store Depression. Hvilken forskel gør det?

Når først du har sammenlignet og så opdaget forskellen, kan det være at andre dele af opgaven præsenterer sig naturligt:

Fx en sektion der forklarer forskellen i depressionens indflydelse på henholdsvis samfundet og litteraturen, eller andre ting, der skaber et bedre grundlag for en sammenligning af de to bøger ud over den helt basale tekstanalyse.

3. Konstruktion af en problematik

Beskrivelse

Konstruktion af en problematik sker ofte gennem metodologisk eller teoretisk fokus på ét eller flere primærmaterialer.

Fordele og ulemper

En fordel er, at opgavetypen giver mulighed for, at du kan forsøge at berige dit fag.

En opgave af denne type kræver stort teoretisk arbejde – og er samtidig meget risikabel. I eksempel 2, som ses nedenfor, risikerer du for eksempel, at læseren tror, at der kun konstrueres én problematik. I virkeligheden kan det vise sig, at du bare har omformuleret og 'genopdaget' en problematik, som hele tiden har ligget centralt i faget.

Eksempler

Gennem konstruktion af en problematik kan du fx undersøge:

1: Kafka set med efterkrigstidens øjne. Temaer i efterkrigstidens Kafkaforskning.

2: Opfattelsen af naturen i storbyen og storbykulturen.

4. Applicerende undersøgelse

Beskrivelse

Her appliceres en teori på et primærmateriale.

Primærmaterialet bruges (overvejende) til bekræftelse eller revision af teorien. Man kan også bruge en teoridannelse til belysning af primærmaterialet.

Den applicerende undersøgelse er også en slags komparativ undersøgelse. Men her har de to dele af materialet forskellig status. Noget er primærmateriale, og noget andet er teori.

Den applicerende undersøgelse er typisk for mange bundne opgaver: Du bliver bedt om først at beskrive en afgrænset stofmængde, og dernæst om at sammenholde det med en bestemt teori.

Fordele og ulemper

En fordel ved den applicerende undersøgelse er, at du får en del forærende: Du applicerer den udvalgte teori på det udvalgte materiale. Det er en opgavetype, der er overkommelig at gå til.

En ulempe er, at du først viser sin selvstændighed, når du forholder dig til, hvilke konsekvenser applikationen har for enten primærmaterialet eller teorien. Du er altså ikke færdig, blot fordi du har brugt teori på et materiale.

Eksempler

Ved at applicere en teori på et primærmateriale kan du fx undersøge:

1: Kan Bakhtins romanbegreb anvendes i forbindelse med Kafkas Processen?

2: Austins talehandlingsteori som model for en sprogfilosofisk analyse af afslutningsdebatten mellem partilederne 2001.

5. Praksisorienteret undersøgelse

Beskrivelse

I en praksisorienteret undersøgelse løser du typisk et konkret problem i felten.

Denne opgavetype er ofte baseret på feltarbejde. Den sigter mod at (videre)udvikle og/eller producere noget, som kan bruges til noget af nogen. Der er ofte tale om et konkret problem, som du bliver stillet af en institution eller virksomhed.

Fordele og ulemper

En fordel er, at du her får en del forærende på forhånd, nemlig nogle konkrete mål, som kan tænkes ind tidligt i processen. Samtidig kan du i nogle tilfælde også få sparringspartnere at diskutere dit projekt med.

En ulempe er, at praksisorienterede undersøgelser tit kræver lang tid og forskellige former for samarbejde for at lykkes.

Eksempler

Med en praksisorienteret undersøgelse kan du fx behandle:

1: En webside der formidler Kafkas Processen til gymnasieelever med tysk på højt niveau.

2: Implementering af en handlingsplan til forbedring af den interne kommunikation i Danske Banks hovedsæde.

Vælg undersøgelsestilgang

Herunder ser du eksempler på de undersøgelsestilgange, du kan tage udgangspunkt i:

Undersøgelsestilgang

Formål

Eksempel

Teoretisk

Ønsker du mest af alt at fordybe dig i teorierne og arbejde uafhængigt af ydre forhold? Rent teoretiske opgaver kan umiddelbart virke enkle at gå til, men for nogle er der fare for at køre fast i teksterne og få svært ved at producere den nødvendige mængde stof. Sørg for – som i alle opgaver – at bruge din vejleder og at arbejde hen imod en klar problemformulering. Undgå at gå i stå ved emnet (”jeg skriver om”), og kom videre til en problemformulering (”jeg vil undersøge… og det vil jeg gøre på denne måde…”).

Undersøgelse af velfærdsstatens krise og risikosamfundet – en teoretisk analyse af Anthony Giddens velfærdsprojekt

Empirisk

Ønsker du erfaring med at indsamle data, eller ønsker du at undersøge konkret stof til bunds? Denne undersøgelsesmetode giver konkrete opgaver at gå i gang med og dermed noget at holde teorier op imod. Det kan være svært at overskue, hvor stort indsamlings- og analysearbejdet er på forhånd, så brug din vejleder.

Hvis du vil foretage kvalitative eller kvantitative undersøgelser, må du først sætte sig ind i, hvordan du fx udformer spørgeskemaer eller strukturerer et interview. Husk også at sætte tid af til efterbehandlingen af det indsamlede materiale.

Undersøgelse af effekten af et konkret læringsforløb med mobiltelefoner

Samarbejde med interessenter

Her får du en unik mulighed for at få indsigt i en problemstilling fra arbejdslivet. Det kan give inspiration og energi, at der er andre, der interesserer sig for din opgaves resultater. Du kan måske få adgang til materiale, du ikke ville kunne analysere uden en virksomheds eller organisations medvirken.

Du er ofte afhængig af stedets engagement og af, hvor meget plads de har i kalenderen. Det er vigtigt at lægge en plan for processen, som både du og virksomheden/organisationen kan blive enige om på forhånd. Lav også aftaler om fortrolighed. Husk at det endelige produkt skal bedømmes som en akademisk opgave og ikke primært skrives til virksomheden/organisationen.

Undersøgelse af ledelsesfilosofien i Den Danske Bank

Produktorienteret arbejde

At udarbejde et konkret produkt, der har en direkte nytteværdi, kan give energi til skriveprocessen. Du kan inddrage empiriske undersøgelser i opgaven og evt. gøre selve brugen af produktet til genstand for analyse og evaluering. Det konkrete produkt kan ikke stå alene, men kan være en del af eksempelvis et speciale. Brug din vejleder til at hjælpe dig med at vægte de forskellige elementer i opgaven.Udarbejdelse af undervisningsmateriale til brug for latinundervisning i gymnasiet

Se også:


Inspiration fra andres problemformuleringer

Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres problemformulering.


StuDIY kurser

Med StuDIY kan du tage kurser i seks centrale emner inden for skriftlig akademisk formidling og læsning.

 

 


Brug Scribo

Brug Scribo til at udarbejde en velovervejet problemformulering. Det er gratis for studerende ved Aarhus Universitet at bruge Scribo – log in med dit WAYF.


Normer og krav

Teksten på siden er blandt andet inspireret af Rolf Reitan og Ole Togebys tekst om Normer og krav til universitetsopgaver (pdf) fra Nordisk Institut (nu Institut for Æstetik og Kommunikation)


Teksten på denne side er udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Konceptet for indholdet er udarbejdet af Tine Wirenfeldt Jensen med afsæt i Flemming Harrits' arbejdspapir Specialeskrivning. Problemer, forslag og råd.