Aarhus Universitets segl

Argumentation

I en akademisk sammenhæng er det ikke nok blot at have en mening. Det forventes, at du som studerende argumenterer, når du kommunikerer i faglige sammenhænge. 

At arbejde videnskabeligt og skabe viden handler i høj grad om at overbevise andre om, at det, man påstår, er gyldigt eller “rigtigt”. Det gør man ved at argumentere akademisk.

Når du som studerende fremsætter en påstand - enten skriftligt eller mundtligt - skal du derfor kunne anføre fagligt acceptable grunde for din påstand. Fagligt acceptable grunde kan tage afsæt i eksempelvis dit fags teori eller en empirisk undersøgelse.

Argumentation foregår på flere niveauer i din opgave - på sætningsniveau, afsnitsniveau og et overordnet niveau. På siden her kan du finde inspiration til, hvordan du argumenterer løbende i opgaven, og hvordan du strukturerer hele opgaven som ét argument for at sikre opgavens røde tråd og progression.

Opbyg dit argument med Toulmins model

Når du opbygger et argument, kan du med fordel tage udgangspunkt i Toulmins model, som er illustreret nedenfor. Toulmins model er en argumentationsmodel, som kan hjælpe dig til at strukturere enkelte argumenter i din opgave eller til at strukturere hele din opgave, så alle argumenter er en del af et større samlet argument.

Toulmins model består af tre grundelementer: påstand, belæg og hjemmel, som tilsammen danner et argument. Derudover er der tre variable elementer: styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse.

Det er desuden en god idé også at forklare argumentets kontekst. For modtageren er det nemlig vigtigt at vide, hvorfor argumentet er relevant, hvad det bidrager med, hvad andre har argumenteret for i relation til dit argument osv. Dette gælder både dine argumenter på sætningsniveau, men særligt på opgaven som helhed.

Understøt med ord

Du understøtter argumentationen rent sprogligt ved hjælp af såkaldte argumentationsord: fordi, altså, derfor, så, nemlig, for at, af den grund at, da, eftersom, er årsagen til, følgelig, heraf følger at, således, ikke desto mindre, imidlertid, på den anden side.

Læs mere om akademisk sprogbrug

Argumentets 6 elementer

PÅSTAND:

Det, du konkluderer, som du gerne vil overbevise læseren om er “rigtigt”.

BELÆG:

Din konklusion er “rigtig”, fordi din analyse viser det. Dermed er analysen belægget for konklusionen.

HJEMMEL:

For at læseren vil godtage din analyse som et legitimt belæg for påstanden, skal hjemlen kunne accepteres. Hjemlen er dermed en begrundelse for analysens legitimitet; for at analysen er lavet på en måde (metode) og ved brug af nogle redskaber (teori), som er accepteret i fagligheden.

RYGDÆKNING:

Rygdækningen er en slags belæg for hjemlen. Ved at inddrage belæg for, at din metode og din teori er acceptable fx ved at uddybe den bagvedliggende videnskabsteori og henvise til valid litteratur om din anvendte metode, styrker du din hjemmel yderligere.

GENDRIVELSE:

Hvis du selv påpeger argumentets svagheder, bliver det sværere for læseren at anfægte det samlede argument. Med andre ord fungerer argumentet bedre, hvis du selv kan kritisere dit belæg (påpeg analysens usikkerheder og resultater), din hjemmel (kritik af metode og teori) eller din rygdækning (kritik af det videnskabsteoretiske ståsted). Men husk, at din gendrivelse ikke skal undergrave dit argument, så du skal også påpege, hvorfor din påstand er “rigtig” på trods af kritikken.

STYRKEMARKØR:

Styrkemarkøren angiver styrken af din påstand og har dermed også betydning for, om din læser bliver overbevist af dit argument. Hvis du har analyseret ét tilfælde, kan du næppe overbevise din læser om, at du med 100% sikkerhed har påvist, at det til enhver tid gælder, at...Styrkemarkøren angiver sikkerheden, omfanget eller hyppigheden af din konklusion og skal stemme overens med den analyse, du har lavet.

Her kan du downloade eller printe argumentationsfiguren:

Opgaven som ét argument 

Argumentation foregår på mange niveauer i din opgave og skal gerne gennemsyre hele din måde at skrive på – på sætningsniveau, afsnitsniveau og et overordnet niveau. Det overordnede niveau er hele opgavens samlede argumentation.

Hvis du bruger Toulmins argumentationsmodel til at opbygge din opgave som ét argument, kan modellen også blive et redskab til at strukturere din opgave.

Argumentation skaber en rød tråd

Ved at opbygge din opgave som ét argument skaber du en rød tråd gennem hele opgaven, hvor alle dens dele indgår i opgavens samlede argumentationen og peger frem mod konklusionen. Samtidig gør du det nemmere for din læser af følge med i, hvordan du når frem til dine pointer, og dét skaber transparens, som er en vigtig akademisk norm.

Hvor i opgaven

De forskellige delelementer i argumentationen optræder forskellige steder en akademisk opgave. Nedenfor kan du se en standarddisposition for akademiske opgaver og hvilke dele af argumentet, der hører til i de forskellige kapitler. 

Husk på, at dette er en standard. I nogle opgaver vil det give bedre mening at præsentere argumentets dele anderledes. Eksempelvis kan gendrivelse og rygdækning fremlægges og diskuteres løbende frem for samlet. Vær også opmærksom på, at nogle fag har krav til opgavens disposition. Men det er ikke dispositionen i sig selv, der gør opgaven akademisk. Det er argumentationen.

DISPOSITIONARGUMENTATION

Indledning inkl. problemformulering, motivation, formål, forskningsoversigt, afgrænsning og kort præsentation af teori, metode og fremgangsmåde

Argumentets kontekst

Evt. kort præsentation af påstand

Præsentation af teori Hjemmel & evt. rygdækning
Metode & videnskabsteori Hjemmel & rygdækning
Analyse inkl. præsentation af empiri og resultater Belæg
Vurdering & diskussion Gendrivelse & rygdækning
Konklusion åstand inkl. styrkemarkør - som sættes i relation til belæg, hjemmel, rygdækning og gendrivelse
Perspektivering Argumentets kontekst

Brug Toulmins model

Brug Toulmins model til at strukturere din opgave som et overordnet argument.

Ved at sætte din argumentation op ud fra modellen kan du få bedre styr på argumentationen i din opgave og nemmere finde eventuelle huller i din argumentation. Det kan også hjælpe dig med at give opgaven fokus og den berømte røde tråd.

Udfyld handoutet ud fra Toulmins model:

 

Du kan også udfylde nedenstående handout med Toulmins model:

Her kan du se nogle eksempler på opgaver, der er opbygget som ét argument. Eksemplerne er fra lingvistik og Science & Technology, og de viser, hvordan delene i Toulmins argumentationsmodel er i spil i henholdsvis en faglig opgave og i en videnskabelig artikel.   

Brug modellen på andres tekster

Du kan også bruge Toulmins model til at analysere argumentationen i andres tekster, fx når du skal sammenligne eller vurdere videnskabelige artikler og undersøgelser i forbindelse med en opgave eller et oplæg, eller hvis du skal give feedback på medstuderendes opgaver eller oplæg.


Se også

Inspiration fra andres opgaver

Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres opgaver.