Det faglige problem, som du undersøger i din opgave, kan tage form som en problemformulering, altså et spørgsmål, du vil besvare, eller en hypotese, du vil af- eller bekræfte. Om problemet har den ene eller den anden form, har betydning for, hvilken type opgave du giver dig i kast med. Både problemformuleringer og hypoteser skal være relevante for din faglighed og skal kunne undersøges inden for de midler og metoder, du har til rådighed.
Vær opmærksom på, at en problemformulering eller hypotese ofte kan ændre sig undervejs i skriveprocessen. Det kan være nødvendigt at ændre alt fra problemformuleringens/hypotesens fokus til en enkelt ord. Hvor meget der er behov for, at du ændrer løbende, varierer fra studie til studie og fra opgavetype til opgavetype. Spørg derfor altid din underviser eller vejleder til råds.
En problemformulering er oftest ét spørgsmål, som du undersøger i din opgaven og til sidst besvarer i din konklusion - eventuelt med 2-5 underspørgsmål. En problemformulering kan se ud på forskellige måder, generelt er den:
præcist formuleret, eksempelvis med fagtermer
specifik for dit projekt, det vil sige indeholder, hvad du vil undersøge (genstand), og hvordan du vil undersøge (teorier og metoder)
lægger op til ikke blot at beskrive problemet (hvad er problemet?), men forklaring, refleksion og diskussion af problemet (hvordan og hvorfor er problemet?)
I din proces kan du bruge problemformuleringen til at styre efter. Når du søger litteratur og læser, så hav din problemformulering for øje. Det hjælper dig til ikke at søge og læse for bredt, men fokusere på det, der er relevant for at kunne besvare din problemformulering.
Samtidig skal du også være klar til at revidere din problemformulering undervejs, hvis det eksempelvis viser sig, når du går i gang med din undersøgelse, at du kan stille et endnu mere relevant eller interessant spørgsmål. Husk at diskutere det med din underviser eller vejleder, hvis du ændrer din problemformulering og dermed din opgave markant.
Din problemformulering skal stille det spørgsmål, som din konklusion skal svare på. Selve opgaven, der kommer mellem din problemformulering og din konklusion, er behandlingen af dit hovedspørgsmål. Problemformuleringen og konklusionen skal derfor kunne læses sammenhængende.
Din problemformulering skal leve op til nogle formelle krav, men du skal også overveje andre elementer i din problemformulering. Fx om sproget er tilstrækkeligt præcist, eller om det er et relevant eller interessant emne.
Du kan bruge punkterne i tjeklisten herunder til at kvalitetssikre din problemformulering. Sæt et flueben for hvert af de punkter, som din problemformulering opfylder. Arbejd videre med din problemformulering, så den til sidst opfylder de fleste eller alle punkter på listen. På denne måde sikrer du dig, at din problemformulering er fyldestgørende.
Tjeklisten er udarbejdet af redaktionen i samarbejde med Susanne Højlund, Lektor på Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet.
En hypotese er en teoretisk, hypotetisk forklaring, som kan afprøves, og den har typisk form af en kausal sammenhæng eller en årsagsforklaring. Man kan også se hypotesen som et foreløbigt svar på et forskningsspørgsmål eller en problemstilling. En hypotese kan udformes på flere måder, men overordnet set gælder følgende:
Hypotesen er teoretisk og bygger på eksisterende viden og generelle principper.
Hypotesen kan afprøves gennem undersøgelse eller et eksperiment.
Hypotesen kan enten af- eller bekræftes.
Din hypotese kan indeholde en forudsigelse (prædiktion) af resultatet af din undersøgelse på baggrund af en logisk forklaring. Din undersøgelse skal så vise, om din hypotese og din forudsigelse ser ud til at være rigtig eller ej. Med andre ord er en god hypotese altså en, du kan afprøve gennem en undersøgelse eller et eksperiment.
Den gode hypotese er netop teoretisk og bygger således på eksisterende viden, generelle principper og tidligere forskning inden for lignende faglige problemområder. Derudover kan det være en fordel at tænke over, om du kan fremsætte flere mulige hypoteser.
Videnskabeligt mener man generelt, at en hypotese kan vise sig at være forkert, men aldrig kan konstateres at være endegyldigt rigtig. Derfor bør man designe sin undersøgelse eller sit eksperiment på en sådan måde, at man forsøger at afkræfte, eller falsificere hypotesen. Hvis du ikke lykkes med at afkræfte hypotesen, så er der større sandsynlighed for, at den er “rigtig”.
Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres problemformulering.
