Det faglige problem, som du undersøger i din opgave, kan tage form som en problemformulering, altså et spørgsmål, du vil besvare, eller en hypotese, du vil af- eller bekræfte. Om problemet har den ene eller den anden form, har betydning for, hvilken type opgave du giver dig i kast med. Både problemformuleringer og hypoteser skal være relevante for din faglighed og skal kunne undersøges inden for de midler og metoder, du har til rådighed.
Vær opmærksom på, at en problemformulering eller hypotese ofte kan ændre sig undervejs i skriveprocessen. Det kan være nødvendigt at ændre problemformuleringens/hypotesens fokus eller blot et enkelt ord. Hvor meget der er behov for, at du ændrer løbende, varierer fra studie til studie og fra opgavetype til opgavetype. Spørg derfor altid din underviser eller vejleder til råds.
En problemformulering er oftest ét spørgsmål, som du undersøger og til sidst besvarer i din konklusion - eventuelt med 2-5 underspørgsmål. En problemformulering kan se ud på forskellige måder, generelt er den:
Præcist formuleret - eksempelvis med brug af fagtermer
Specifik for dit projekt - den indeholder, hvad du vil undersøge (genstand), og hvordan du vil undersøge det (teorier og metoder)
Lægger op til ikke blot at beskrive problemet (hvad er problemet?) - men lægger op til forklaring, refleksion og diskussion af problemet (hvordan og hvorfor er problemet?)
Du kan bruge din problemformuleringen til at styre efter når du indsamler empiri, søger litteratur og læser. Det hjælper dig til ikke at søge og læse for bredt, men fokusere på det, der er relevant for at kunne besvare din problemformulering.
Samtidig skal du også være klar til at revidere din problemformulering undervejs, hvis det eksempelvis viser sig, at du kan stille et endnu mere relevant eller interessant spørgsmål. Husk at diskutere det med din underviser eller vejleder, hvis du ændrer din problemformulering, og dermed din opgave, markant.
Din problemformulering skal stille det spørgsmål, som din konklusion skal svare på. Selve opgaven, der kommer mellem din problemformulering og din konklusion, er behandlingen af dit hovedspørgsmål. Problemformuleringen og konklusionen skal derfor kunne læses sammenhængende.
Læs mere om opgavens opbygning
Du kan bruge punkterne i tjeklisten herunder til at kvalitetssikre din problemformulering. Arbejd videre med din problemformulering, så den til sidst opfylder de fleste eller alle punkter på listen.
Tjeklisten er udarbejdet af redaktionen i samarbejde med Susanne Højlund, Lektor på Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet.
En hypotese er en teoretisk, hypotetisk forklaring, som kan afprøves, og den har typisk form af en kausal sammenhæng eller en årsagsforklaring. Man kan også se hypotesen som et foreløbigt svar på et forskningsspørgsmål eller en problemstilling. En hypotese kan udformes på flere måder, men overordnet set gælder følgende:
Hypotesen er teoretisk og bygger på eksisterende viden og generelle principper.
Hypotesen kan afprøves gennem undersøgelse eller et eksperiment.
Hypotesen kan enten be- eller afkræftes.
Nogle gange skelner man mellem en videnskabelig, konceptuel hypotese, som fordusiger et generelt princip, og en statistisk hypotese, som forudsiger resultatet af din specifikke undersøgelse eller eksperiment, og som kan afkræfte ekker støtte den videnskabelig hypotese.
| I science fag |
I science-fag bruger man ofte hypoteser i videnskabelige undersøgelser. En undersøgelsesproces kan se nogenlunde sådan her ud:
Eksempler på naturvidenskabelige hypoteser:
|
| I samfundsvidenskabelige fag |
I de samfundsvidenskabelige fag bruger man mest hypoteser i empiriske undersøgelser, hvor hypotesen forudsiger en sammenhæng, man forventer at se i det empiriske materiale - ofte kvalitative data som spørgeskema eller statistik Eksempler på samfundsvidenskabelige hypoteser:
|
| I humanistiske fag |
Hvis man bruger en hypotese i de humanistiske fag, er den ofte mere åben og fungerer mere som en ramme for, hvordan man undersøger og fortolker. Man vil altså undersøge, om og hvordan antagelsen er at finde i analysen snarere end at bevise den. Eksempler på humanistiske hypoteser:
|
Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres problemformulering.
