Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Opgavens opbygning

En akademisk opgave er ofte bygget op efter en standarddisposition, som indeholder en række grundelementer. 

Opbygningen kan dog variere fra opgave til opgave alt afhængig af emnet og faget, der skrives i. På denne side finder du information om de typiske elementer i en akademisk opgave. Du kan bruge siden som inspiration til at opbygge din opgave, men husk, at opbygningen skal tilpasses til netop dit projekt og ikke omvendt.

Typiske indholdselementer 

Opbygningen af din opgave afhænger blandt andet af, om din opgave er teoretisk, empirisk eller produktorienteret. Du kan læse mere om de forskellige opgavetyper på siden Opgavetyper. Derudover bør opbygningen afspejle, at din opgave præsenterer ét overordnede argument, som underbygges af faglige belæg. Læs mere om opgaven som ét argument på siden Argumentation.

Orienter dig i din studieordning 

Nedenstående indholdselementer er typiske elementer i en akademisk opgave, men vær opmærksom på, at der kan være særlige krav eller anbefalinger til din opgaves opbygning og indhold. Orienter dig derfor i din studieordning, og forhør dig eventuelt hos din vejleder eller underviser tidligt i forløbet, så du kan indtænke kravene til din opgave fra start. Du skal desuden være opmærksom på, at indholdselementerne kan hedde noget andet inden for dit fagområde, så følg fagtraditionerne på din uddannelse.

 

Abstract

Det er ofte et krav i større universitetsopgaver, at der er et abstract eller et kort resumé i enten starten eller slutningen af opgaven. Et abstract opsummerer opgavens formål, metode, analyseresultater, konklusion og perspektivering. Det giver læseren et kort indblik i opgaven, så han eller hun kan vurdere, om det er relevant for vedkommende at læse det hele. Er du tvivl om, hvorvidt din opgave skal indeholde et abstract, kan du orientere dig i din studieordning eller spørge din vejleder eller underviser.

 

OBS: Ikke alle opgaver skal indeholde et abstract. Orienter dig i din studieordning eller spørg din vejleder, hvis du er i tvivl. Vær også opmærksom på, at et abstract sommetider skal være på et andet sprog end resten af opgaven.

Indledning

I indledningen skal du introducere læseren til rammerne for din opgave og give et overblik over, hvad du vil med opgaven og hvorfor. Det indebærer en præsentation af dit emne og din problemstilling, herunder hvorfor det er relevant at undersøge det, og hvordan du vil gøre det. 

I INDLEDNINGEN KAN DU FX KOMME IND PÅ OPGAVENS:

  • emne og problem

  • formål og relevans

  • brug af teori(er), empiri og metode

  • begrebsdefinitioner

  • opbygning eller en læsevejledning

  • problemformulering / hypotese

Læs gerne indledningen igennem løbende i skriveprocessen og til slut for at sikre, at du ikke lover mere, end opgaven giver. Spørg til slut dig selv, om konklusionen svarer på din problemformulering, og om opgaven kommer omkring alle de aspekter, du lover i indledningen.

Problemfomulering / hypotese

Din opgaves problemstilling skal altid være tydeligt markeret, uanset om den formuleres som en problemformulering eller en hypotese. Det kan du fx gøre ved at kursivere den, markere den med fed, eller ved at placere den i et særskilt afsnit med overskrift. Du kan læse mere om, hvordan du udformer og arbejder med en problemformulering på siden Problemformulering og hypotese.

Opgavens formål

Opgavens overordnede formål skal tydeliggøres i indledningen. Formålet handler om at begrunde, hvorfor din opgave er interessant for andre, og hvad den bidrager med i forhold til det problem, du undersøger. Dit formål kan eksempelvis være:

UNDERSØGELSESFORMÅL

FORKLARING

Forklarende

Du undersøger for at forklare et fænomen. Det kan du gøre induktivt, dvs.ud fra fænomenet eller empirien, eller deduktivt, dvs. ud fra teorien.

Normativt

Du undersøger for at finde ‘best practice’ eller for at kunne vurdere, om et fænomen er godt eller skidt

Problemløsende

Du undersøger for at finde en eller flere løsninger på problemet

Interventionsorienteret

Du undersøger for finde mulige interventioner eller for at se virkninger af interventioner

Eksplorativt

Du undersøger for at opdage noget nyt om et fænomen.

Forskningsoversigt / Literature review

På universitetet forventes det, at du forholder dig aktivt til eksisterende viden om dit emne og til, hvordan man hidtil har behandlet emnet inden for dit fag. Det kan gøres på flere måder afhængig af typen af opgave og det fagfelt, du studerer. 

Nogle gange skal man præsentere forskningen i et særskilt kapitel eller afsnit, hvor du forholder dig til og diskuterer state of the art, dvs. den seneste forskning på området, og giver relevante litteraturreviews. Andre gange er det nok at præsentere den vigtigste forskning helt kort i indledningen, i teoriafsnittet eller løbende i opgaven. 

Orienter dig i studieordningen

Orienter dig i din studieordning, eller forhør dig hos din vejleder eller underviser om, hvilke krav der er til inddragelse af en forskningsoversigt og eksisterende viden i netop din opgave.


OBS: Ikke alle skriftlige opgaver skal indeholde en decideret forskningsoversigt. Orienter dig i din studieordning, eller spørg din vejleder, hvis du er i tvivl. 

Videnskabsteori

Videnskabsteori handler om, at du skal præsentere din tilgang til, hvad viden er, og hvordan viden produceres. Der findes forskellige videnskabsteoretiske retninger, der ser forskelligt på, hvad videnskab er og bør være.

Det vil sige, at retningerne bygger på forskellige ontologiske forståelser (dvs. forståelser af, hvordan noget eksisterer) og forskellige epistemologiske grundlag (dvs. erkendelsesteorier og antagelser om verden). Eksempler på videnskabsteoretiske retninger er socialkonstruktivisme, positivisme, fænomenologi og hermeneutik. 

Begrund din videnskabsteoretiske tilgang

Din videnskabsteoretiske tilgang skal være begrundet i litteratur om videnskabsteori samt hænge tæt sammen med dit metode- og teorivalg, som du også kan uddybe i dette afsnit. 

Metode og undersøgelsesdesign

Opgavens kapitel om metode og undersøgelsesdesign udgør begrundelsen for, at din undersøgelse og analyse er acceptabel. Dette kaldes også opgavens hjemmel, som du kan læse mere om under Argumentation.

Beskriv dit undersøgelsesdesign

Metodeafsnittet ser forskelligt ud alt efter, om din opgave er teoretisk, empirisk eller produktorienteret. Men uanset hvad skal det indeholde en beskrivelse af, hvordan du udfører din opgave. Dette kan også kaldes et undersøgelsesdesign.

Undersøgelsesdesignet refererer til opgavens overordnede ramme for indsamling og analyse af data. Undersøgelsesdesignet skal tage udgangspunkt i de faglige metoder, du har lært i undervisningen, og skal bakkes op af teori om metoder.

METODEAFSNITTET KAN EKSEMPELVIS INDEHOLDE:

  • Undersøgelsesdesign: Hvad har du gjort og hvorfor?

  • Indsamlingsmetode: Hvordan har du indsamlet empiri/data?

  • Behandlings- og dokumentationsmetode: Hvordan har du behandlet og dokumenteret empiri/data?

  • Analysemetode: Hvordan analyserer du empiri/data?

  • Adgang: Hvordan har du adgang til feltet? Hvad har du adgang/ikke adgang til?

  • Rolle: Hvad var/er din rolle? Har din rolle skiftet?

Begrund valg og fravalg

Refleksion og bevidsthed om, hvorfor du gør som du gør, er en vigtig del af det at arbejde akademisk. I dit metodeafsnit bør du derfor både reflektere over dine bevidste valg og de valg, du har været nødsaget til at tage, fx grundet ydre omstændigheder, samt hvad dette har haft af konsekvenser for dit undersøgelsesdesign eller din analyse. Du kan også begrunde, hvorfor du har valgt en bestemt metode, hvis der var andre oplagte valg.

Teori

I teoriafsnittet skal du præsentere og redegøre for den teori, du bruger i opgaven. Her er det vigtigt at være anvendelsesorienteret, hvilket vil sige, at du kun redegør for de dele af teorien, du rent faktisk anvender til at besvare din opgaves problemstillingen nede i analysen. Teoriafsnittets funktion er nemlig ikke at vise alt, hvad du ved inden for feltet, men at støtte din undersøgelse og din analyse som en del af argumentationen.

Forskellige måder at inddrage teorien

Du kan inddrage teoriafsnittet på forskellige måder. I nogle opgaver giver det mest mening at have et samlet teorikapitel, hvor du redegør for alle de teoretiske begreber, du anvender i opgaven. I andre opgaver giver mere mening med et kort præsentation af teorien i et særskilt afsnit og så en løbende redegørelse for begreberne de steder, du anvender dem i din analyse. Tal eventuelt med din vejleder eller underviser om, hvad der vil fungere bedst i din opgave.

Analyse

Din opgaves analyseafsnit kan se ud på mange forskellige måder, og det afhænger blandt andet af, om din opgave er teoretisk, empirisk eller produktorienteret. Analysen er oftest den mest omfattende del af opgaven, fordi det er her, du selvstændigt skal besvare problemstillingen ved at fremsætte alle dine belæg for opgavens samlede påstand.

Guide din læser gennem analysen

Fordi analysen er så omfattende,  er det en god idé at metakommunikere undervejs, så læseren kan følge med i logikken og fremgangen. Læs mere om, hvordan du kan guide din læser under Akademiske normer.

Analysens opbygning

Det første du skal gøre i analysen er at præsentere den genstand, fx empiri, data eller artefakter, du vil analysere, samt de redskaber, du vil analysere med, fx din metode, teori eller begreber. Derefter kommer selve analysen, hvor du bruger redskaberne til at undersøge din udvalgte analysegenstand.

I nedenstående video kan du høre Cand.mag Rikke Gottfredsen introducere til, hvad en analyse er.

Selve analysen kan du eksempelvis bygge op efter BAV-strukturen:

  • Beskrivelse: Hvor du beskriver den del-genstand, du nu vil analysere (fx et citat eller en tabel)

  • Analyse: Hvor du analyserer del-genstanden ved brug af teorier og begreber

  • Vurdering: Hvor du vurderer, hvad analysen af del-genstanden siger om den samlede genstand

BAV-strukturen kan således gentages igen og igen indtil alle dine del-genstande er analyseret.

Diskussion

I opgavens diskussion skal du på en og samme tid kritisere og forsvare din egen undersøgelse både fagligt og metodisk. Du skal altså forholde dig til opgavens svage punkter og samtidig gøre det klart, hvorfor den stadig er pålidelig. Det styrker samlet set argumentationen i din opgave.

I DISKUSSIONEN KAN DU FX KRITISERE:

  • Din analyse. Her kan du fx påpege analysens usikkerheder eller udfordre analysens resultater
  • Din metode og din teori. Her kan du fx påpege styrker og svagheder.
  • Det videnskabsteoretiske ståsted ved at påpege, hvad det betyder for opgavens undersøgelse.

Forhold dig til dine udfordringer

Det er normalt at møde udfordringer undervej i skriveprocessen, og disse kan i nogle tilfælde fungere som input til dit diskussionsafsnit. Vær derfor opmærksom på løbende at skrive ned, når du møder udfordringer, og hvorfor de opstod, således at du til sidst har en samling af stof at tage udgangspunkt i til din diskussion.

Konklusion

Konklusionen præsenterer resultaterne af din analyse og hvorfor, opgaven er vigtig. Den skal indeholde et klart og velformuleret svar på den problemformulering eller en be-/afkræftning af den hypotese, som du har undersøgt i din opgave.

Alt efter formålet med din undersøgelse, som du har præsenteret i din opgaves indledning, tager konklusionen forskellige former:

UNDERSØGELSESFORMÅL

KONKLUSIONEN SKAL

Forklarende

Forklare, hvordan eller hvorfor det undersøgte fænomen er

Normativt

Vurdere, hvad der er “best practice”, eller hvorvidt det undersøgte fænomen er godt/skidt

Problemløsende

Opstille en eller flere mulige løsninger på det undersøgte problem

Interventionsorienteret

Opstille en eller flere mulige interventioner eller forklare virkningerne af undersøgte interventioner

Eksplorativt

Udvide forståelsen af det undersøgte fænomen eller forklare noget, der hidtil har været uforklaret

Læs mere om kendetegnene ved de forskellige undersøgelsesformål under Opgavens formål.

Konklusionen skal udover at svare på din problemformulering eller be-/afkræfte din hypotese, også opsummere opgavens hovedpunkter og resultater. Derudover skal den indeholde en vurdering af din metode og din fremgangsmåde. Du skal ikke præsentere nyt stof i din konklusion, men lave en kort opsamling af din undersøgelses overordnede pointer. 

Hænger indledning og konklusion sammen?

Når du har skrevet din opgave færdigt, så prøv at læse din indledning og konklusion igennem i direkte forlængelse af hinanden. Vurdér derefter om dét, indledningen lover, bliver indfriet i konklusionen, samt om konklusionen svarer på opgavens problemformulering/hypotese.

Perspektivering

I nogle universitetsopgaver forventes det, at du afrunder med en perspektivering. Perspektiveringen kan placeres i et selvstændigt afsnit efter konklusionen, være en del af konklusionen eller inddrages i din diskussion. Det, du skriver i perspektiveringen skal tage udgangspunkt i det, du allerede har skrevet i opgaven. Du skal således ikke inddrage ny teori eller nye påstande, der kræver nye belæg.

PERSPEKTIVERINGEN KAN INDEHOLDE:

  • hvordan opgavens resultater har betydning eller relevans

  • hvordan opgavens undersøgelse og resultater relaterer sig til den eksisterende faglige viden

  • hvordan opgavens undersøgelse og resultater relaterer sig til en bredere samfundsmæssig kontekst

  • hvordan man kan undersøge emnet fremadrettet

Orienter dig i din studieordning

Orienter dig studieordningen, eller tal med din vejleder eller underviser, hvis du er i tvivl om, om din opgave skal indeholde en perspektivering, eller hvordan den skal inddrages i opgaven.

Se også:

Inspiration fra andres opgaver

Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres opgaver.


Undgå snyd i din opgave

Det er vigtigt at forholde dig til regler og retningslinjer om eksamenssnyd og plagiering. AU Library guider dig til hvordan, så du let kan undgå det.