Argumentation

I en akademisk sammenhæng er det ikke nok blot at have en mening. Det forventes, at du som studerende argumenterer, når du kommunikerer i faglige sammenhænge. 

Når du som studerende fremstiller en påstand - både skriftligt og mundtligt - skal du kunne anføre fagligt acceptable grunde til din påstand. Fagligt acceptable grunde kan tage afsæt i et argument bygget på eksempelvis dit fags teori eller en empirisk undersøgelse. 

Når du skriver en opgave, skal du løbende underbygge dine påstande med argumenter. Samtidig kan det være en fordel at opbygge hele opgaven som et samlet argument. Når du opbygger et argument, kan du med fordel tage udgangspunkt i Toulmins model, som er illustreret herunder:

 

 

Modellen består af tre grundelementer: påstand, belæg og hjemmel. Tilsammen danner de tre elementer et argument. Derudover er der tre valgfrie elementer: styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse. Du kan læse mere om modellen under 'Akademisk argumentation'.

 

Akademisk argumentation

Toulmins argumentmodel kan både hjælpe dig til at strukturere enkelte argumenter i din opgave og til at strukturere hele din opgave som et overordnet argument. På den måde kan du undgå at komme til at aflevere en pointeløs opgave uden rød tråd.

Brug figuren nedenfor til at gennemgå dine delargumenter i opgaven eller hele opgaven som et argument.

Her kan du downloade eller printe argumentations-figuren.

Opgaven som et argument

Som nævnt i 'Akademisk argumentation' kan Toulmins argumentationsmodel både bruges til at opbygge delargumenter og til at opbygge hele opgaven som ét samlet argument. 

Hvis du bruger modellen til at opbygge opgaven som et samlet argument, bliver den et redskab til at strukturere opgaven med. Herunder kan du se, hvordan argumentationen fungerer for hele opgaven, og hvordan normer for akademisk sprog, problemformulering og opgavens opbygning hænger sammen.

Hvor i opgaven

Argumentationens dele optræder forskellige steder i opgaven:

  • I indledningen kan du foregribe påstanden i form af hypoteser eller i problemformuleringen. Belæg og hjemmel præsenteres kort, og valget begrundes.

  • I opgavens korpus fremlægger du belæg for din påstand. Hjemmel, gendrivelse og rygdækning fremlægges og diskuteres enten samlet eller løbende.

  • I konklusionen fremsætter du din påstand med passende styrkemarkør og sætter den i forhold til belæg, hjemmel, rygdækning og gendrivelse.

Understøt med ord

Du understøtter argumentationen rent sprogligt ved hjælp af argumentationsord.

Det er ord som: fordi, altså, derfor, så, nemlig, for at, af den grund at, da, eftersom, er årsagen til, følgelig, heraf følger at, således, ikke desto mindre, imidlertid, på den anden side.

Øvelse: Din opgave som argument

Brug Toulmins model til at strukturere din opgave som et overordnet argument.

Du kan med fordel strukturere hele din opgave som et argument ved hjælp af Toulmins model. Ved at prøve den interaktive øvelse nedenfor, som er baseret på Toulmins model, kan du få bedre styr på argumentationen i din opgave.

Udfør øvelsen

Den interaktive øvelse åbner i et nyt vindue. Du skal svare på seks spørgsmål, og til sidst får du mulighed for at gemme din tekst. Formålet er at give opgaven fokus og den berømte røde tråd.

 

Eksempel på en opgave, der er opbygget som et argument:

Det følgende eksempel er fra en opgave på lingvistik. Argumentet fremsættes uden styrkemarkør, men med to gendrivelser, der kræver hver deres rygdækning.

Påstand

American Counsil on the Teaching of Foreign Languages (ACTFL) formulerer ikke sine retningslinjer for vurdering af andetsprogskompetence konsekvent inden for enten det kognitive eller pragmatiske paradigme i lingvistikken, men derimod med en blandet diskurs fra begge paradigmer. Orienteringen mod begge paradigmer gør det uklart, hvorvidt det er grammatiske eller pragmatiske kompetencer, der er kriterierne for vurderingen af andetsprogskompetencen.

Styrkemarkør:

Påstanden fremsættes uden styrkemarkør.

Belæg:

Egen analyse og diskussion af et uddrag af ACTFL’s retningslinjer for vurdering af andetsprogskompetence.

Hjemmel:

Faircloughs kritiske diskursanalyse (Fairclough 1995)

Gendrivelse 1:

Faircloughs kritiske diskursanalyse er designet til ideologiske undersøgelser med henblik på forandring af sociale magtforhold.

Rygdækning 1:

Faircloughs definition af en diskurs som en præsentation af en bestemt social praksis fra et bestemt perspektiv er også anvendelig i denne sammenhæng, da ACTFL’s vurdering af andetsprogskompetence er en bestemt social praksis, og de to lingvistiske paradigmer er bestemte perspektiver. Desuden viser den konkrete sprogbrug i forbindelse med de to paradigmatiske forståelser af andetsprogstilegnelse tydelige diskursive forskelle.

Gendrivelse 2:

Man kunne have anvendt Foucaults eller Laclau og Mouffees diskursteori (Jørgensen & Phillips 1999) i stedet for Faircloughs kritiske diskursanalyse.

Rygdækning 2:

Kun Faircloughs kritiske diskursanalyse inddrager konkret social interaktion, som i dette tilfælde er uddraget af ACTFL’s retningslinjer. Dette er en af den kritiske diskursanalyses styrker (Jørgensen & Phillips 1999).

Idé: Brug også på andres tekster

Du kan også bruge Toulmins model til at give overblik over andres argumenter. Brug den fx når du skal sammenligne to teoretiske tekster i et oplæg eller en opgave.

Se også:


Øvelse: Toulmins model

Prøv den interaktive øvelse med Toulmins model, som kan hjælpe dig til at strukturere hele din opgave som et samlet argument. 


StuDIY kurser

Med StuDIY kan du tage kurser i seks centrale emner inden for skriftlig akademisk formidling og læsning.

 

 


Normer og krav

Teksten på siden er blandt andet inspireret af Rolf Reitan og Ole Togebys tekst om Normer og krav til universitetsopgaver (pdf) fra Nordisk Institut (nu Institut for Æstetik og Kommunikation)


Sidens indhold er udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. Konceptet for indholdet er udarbejdet af Tine Wirenfeldt Jensen med udgangspunkt i bogen Akademisk Argumentation af Signe Hegelund (Samfundslitteratur, 2000). Teksten i øvelsen stammer fra bogen.