Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Krav til eksamen

Til eksamen skal du vise, at du har opnået de færdigheder og læringsmål for kurset. Men det er ikke altid helt let at forstå de krav, der stilles.

Hvordan demonstrerer jeg bedst mine færdigheder, når jeg går til eksamen? Hvornår og hvordan er jeg akademisk? Hvilke forventninger har min underviser og censor til mig? Lever jeg op til de akademiske krav på universitetet?

At gå til eksamen kan være forbundet med mange spørgsmål til både arbejdsmetoder og de akademiske krav, du skal leve op til.

Forstå eksamenskrav gennem taksonomier

De krav, der bliver stillet til dig til eksamen, hænger sammen med kursets læringsmål, som står i din studieordning. Læringsmålene beskriver den viden, færdigheder og kompetencer, du kan opnå i faget. Læringsmålene er ofte formuleret ud fra en taksonomi, som er en beskrivelse af forskellige niveauer af læring. Du kan bruge taksonomier til at forstå, hvad der forventes af dig til eksamen.

De mest anvendte taksonomier på Aarhus Universitet er Blooms taksonomi og SOLO-taksonomien, som du kan læse om herunder. Vær dog opmærksom på, at der på din uddannelse kan gøres brug af en anden taksonomi.

Blooms taksonomi

Blooms taksonomi beskriver viden, mentale færdigheder og processer. Taksonomien kategoriserer niveauer fra den simple viden til den mere komplekse viden.

Blooms taksonomi placerer seks læringsmål i en hierarkisk struktur, hvor man på de simpleste niveauer kan huske og forstå, og de mere avancerede niveauer kan evaluere og skabe. Hvert trin i taksonomien er en forudsætning for det næste, hvilket betyder, at du ikke kan springe niveauer over; eksempelvis kan du ikke vurdere uden at forstå. Generelt kan man sige, at jo højere et taksonomisk niveau du demonstrerer at kunne arbejde på, des højere karakter får du. Men vær opmærksom på, at nogle eksamener måske ikke stiller højere taksonomiske krav end fx anvendelse. Læs derfor din studieordning, så du ved, hvad der forventes af dig.

Hvordan demonstrerer du Blooms taksonomiske niveauer?

I tabellen herunder får du inspiration til, hvilke handlinger der knytter sig til de enkelte niveauer i Blooms taksonomi:

Taksonomisk niveauRelevante handlinger

 Huske

  • Gengive, hvad der er sket

  • Nævne fakta, eksempelvis hvornår, hvor mange osv.

  • Beskrive en observation

  • Identificere, hvad der er sandt og falskt.

Forstå

  • Give et overblik over …

  • Forklare, hvad hovedpointen var

  • Klassificere noget ud fra bestemte kendetegn

  • Lave en sammenligning for at belyse forskellene mellem to ting

  • Give eksempler på ...

  Anvende

  • Applicere en teori på en case, data eller tilsvarende

  • Anvende en metode på dine egne erfaringer

  • Formulere dine egne spørgsmål til emnet

  • Udvikle et sæt instruktioner baseret på emnet

  Analysere

  • Sammenligne med andre tilfælde samt finde ligheder og forskelle

  • Nedbryde og kategorisere enkeltdele

  • Uddrage centrale dele

  • Identificere bagvedliggende temaer

  • Identificere problemer

  • Skabe brugbare distinktioner og kategorier

  • Undersøge motiver, vendepunkter og vigtige perspektiver

  Evaluere

  • Rangere forskellige løsninger

  • Diskutere, om der findes bedre løsninger på problemet

  • Kritisere et perspektiv

  • Anbefale en løsning frem for andre

  • Forsvare dit synspunkt

  • Argumentere for, hvorfor noget er godt eller dårligt

Skabe
  • Opfinde nye måder at anvende...

  • Designe en eller to mulige løsninger på...

  • Fremsætte mulige scenarier for ønskelige ændringer

  • Forestille dig, hvordan du ville handle i en situation

  • Udvikle forslag til handlinger, der kan løse et problem

SOLO-taksonomien

SOLO-taksonomien inddeler studerendes forståelse af emnet i niveauer af kompleksitet. 

På de laveste niveauer forstår du enkeltdele, som du kan genkende og beskrive, mens du med en dybere forståelse kan sammenligne, diskutere og perspektivere.

Taksonomien er en hierarkisk struktur, hvor hvert trin er en forudsætning for det næste. Det betyder, at man ikke kan springe niveauer over; du kan fx ikke relatere uden at identificere. Generelt kan man sige, at jo højere et taksonomisk niveau du demonstrerer at kunne arbejde på, des højere karakter får du. Men vær opmærksom på, at nogle eksamener måske ikke stiller højere taksonomiske krav end fx at beskrive. Læs derfor din studieordning.

 

Brug taksonomier i skriftlige opgaver

Når du skal skrive en akademisk opgave, kan du også bruge en taksonomi - til at formulere din problemformulering, at strukturere opgaven og at prioritere i indholdet.

I skriftlige opgaver kan du lade dig guide af taksonomierne, men du skal huske at du ikke kan springe niveauer i taksonomierne over, da hvert trin er en forudsætning for næste. Så selvom et højere taksonomisk niveau sandsynligvis resulterer i en højere karakter, kan det trække ned, hvis der er huller i de lavere taksonomiske niveauer. Du skal også være opmærksom på, at ikke alle opgaver kræver alle taksonomiske niveauer.

Bundne og frie opgaver

Bundne opgaverTil en bunden opgave bliver du typisk stillet nogle spørgsmål. Hvert spørgsmål eller underspørgsmål vil ofte dække ét taksonomisk niveau, som du altså skal demonstrere, at du mestrer i besvarelsen. Hvis du kan gennemskue spørgsmålenes taksonomiske niveau, kan det være lettere for dig at afkode, hvad du egentlig skal - og hvilke spørgsmål, du skal prioritere mest.
Frie opgaverI en fri opgave er det dit eget ansvar, at du demonstrerer alle taksonomiens trin. En god opgave er altså ikke kun på et redegørende niveau. En god problemformulering, der ligger op til analyse og måske endda diskussion eller vurdering, kan hjælpe dig.

Akademiske fremstillingsformer

Akademiske fremstillingsformer er de forskellige “handlinger”, du gør, når du skriver en opgave. Det er gennem fremstillingsformerne, at de taksonomiske niveauer kommer til udtryk.

Fremstillingsformer på lave taksonomiske niveauer

Akademiske fremstillingsformer på de lave taksonomiske niveauer kræver begrænset indsigt og selvstændighed, fordi du primært reproducerer og behandler eksisterende viden, fx når du redegør for en teori. Man kunne sige, at du sidder med en teoribog åben og fører viden fra bogen over i din opgave.

Fremstillingsformer på høje taksonomiske niveauer

De akademiske fremstillingsformer på de høje taksonomiske niveauer kræver derimod større indsigt og mere selvstændighed, fordi du anvender og producerer viden. Her kunne man sige, at du har smækket bogen i og selv skal tænke og vise, at du selvstændigt kan udføre “akademiske handlinger” såsom at analysere, diskutere og vurdere.

Der er også ikke-akademiske fremstillingsformer, fx at synes og at føle, som ikke hører til i en akademisk opgave.

Se akademiske fremstillingsformer er også tæt knyttet til bestemte dele af opgavens indholdselementer. Få et overblik over sammenhængen herunder:

Opgavens .... BeskrivelseAkademiske fremstillingsformer

Redegørelse / beskrivelse

Giver en fokuseret gennemgang af et  emne, en tekst, en genstand eller ud fra et bestemt formål.

Citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre, definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere

Analyse

Opdeler et emne, en tekst, en genstand i dets bestanddele og sammenholder med enten teori eller sammenligner ligheder og forskelle med andre genstande, fænomener, emner mv.

klassificere, kategorisere, sammenligne, sammenholde, analysere

Diskussion / Vurdering

Bringer forskellige synspunkter på det samme fænomen ind i en tekst, redegør for de forskellige argumenter for endeligt at nå frem til en konsekvens af diskussionen eller konklusionen.

Tager stilling til noget på baggrund af fagligt acceptable kriterier.

teoretisere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede


Studieordning

Orienter dig i din studieordning om krav til hvert enkel fag på din uddannelse.


Kend reglerne

Læs om reglerne i forhold til eksamen på Aarhus Universitet.


Undgå snyd i din opgave

Det er vigtigt at forholde dig til regler og retningslinjer om eksamenssnyd og plagiering. AU Library guider dig til hvordan, så du let kan undgå det.


Podcast til studerende

Studiekammeraten er en podcast til dig, der studerer på universitetet. Den handler om de udfordringer og muligheder, studielivet byder på, og i hvert afsnit taler podcastens to værter, som er studievejledere, med studerende eller eksperter om forskellige aspekter ved livet som universitetsstuderende. Lyt til podcasten her:

 

Podcasten er produceret af Studievejledningen på Fakultetet Health.