Som ny studerende på Aarhus Universitet vil du møde nye måder at gøre tingene på. Det er samtidig meget forskelligt, hvad man som studerende mangler hjælp til, og hvornår behovet er der, men på denne side har vi samlet en række råd og emner, som i vores erfaring er særligt vigtige at forholde sig til i starten af ens studietid.
Som ny studerende, træder du ind i en helt ny verden. Der er nye systemer, nye måder at gøre tingene på, nye ord, nye omgivelser. Nedenfor finder du både en tjekliste for helt nye studerende og en ordbog, hvor du kan få forklaringer på noget af det, som de garvede AU studerende tager for givet.
En person, der studerer ved eller er uddannet fra et universitet eller en anden højere læreanstalt.
Begrebet bruges især på universiteter, hvor undervisningen ofte starter 15 minutter efter det annoncerede tidspunkt.
En tidligere studerende, der har studeret og afsluttet en uddannelse på universitetet.
Campus er de fysiske områder, hvor du har undervisning og færdes som studerende. Du kan bruge AU Find til at finde bygninger og lokaler på campus. Hvis du skal have adgang til bygningerne uden for lukketid, kan du bruge dit studiekort som nøglekort. Det skal dog aktiveres først. Aktivér studiekortet her.
På Aarhus Universitet er der 5 overordnede fagområder, som kaldes fakulteter.
ARTS
Det humanistiske fakultet
BSS
Det samfunds-videnskabelige fakultet
HEALTH
Det sundheds-videnskabelige fakultet
NAT
Det natur-videnskabelige fakultet
TECH
Det teknologiske fakultet
Hvert fakultet er underinddelt i institutter, som udbyder forskellige uddannelser indenfor det overordnede fagområde.
På universitetet har du selv ansvar for at forberede dig tilstrækkeligt til undervisningen, men det er ikke lektier, som bliver tjekket om du har lavet.
En undervisningsform på universitetet, der i høj grad består af underviserens faglige oplæg og plenumdiskussioner.
Du går ikke længere i en klasse, men på et hold. Hvis din uddannelse er meget stor, vil der måske være flere hold per årgang.
Kurser vil typisk være betegnelsen på det, du på din ungdomsuddannelse har kaldet et fag. På nogle uddannelser kalder vi det også fag, moduler, seminarer eller forløb. Sommetider vil betegnelserne være overlappende, så vær opmærksom på sprogbruget på din uddannelse. Du møder fx betegnelsen “kursus” i kursuskataloget, der er en oversigt over alle “fag”, der udbydes på AU.
Året inddeles på universitetet i 2 semester. Efterårssemestret går fra september til og med januar og forårssemesteret går fra februar til og med juni. På nogle uddannelser vil semesteret være opdelt i moduler.
Du kan ikke være sikker på at have det samme skema hele semestret igennem eller at skulle være i samme lokaler. Tid og sted for undervisningen kan ændre sig løbende, så husk at holde dig opdateret.
Aarhus Universitet rummer et rigt foreningsliv. Hvad end du er til sport, teater eller musik, så er der helt sikkert en forening for dig. Du kan kigge i listen over foreninger og finde et tilbud der passer til dig.
Du er ikke længere elev, men studerende. Dette indebærer at du har ansvar for egen læring.
Studiegrupper kan tage mange former fx læsegrupper, skrivegrupper, projektgrupper mf., hvor I eksempelvis gennemgår tekster, regner opgaver, eller laver forskellige gruppeopgaver og –projekter sammen.
I folkeskolen og på gymnasierne kalder du din underviser for din lærer. På universitet kalder vi dem undervisere.
Selvom der er fest og glade dage, lige når man starter på universitetet, kan nogle nye studerende også blive ramt af en følelse af overvældelse, når første semester rigtig går i gang. Der er meget nyt, man skal forholde sig til og nye måder at gøre tingene på.
Mange studerende synes, det er udfordrende med krav om selvstændighed og selvdisciplin på universitetet. Her forventes det nemlig, at du tager ansvar for din egen læring.
Helt lavpraktisk betyder det også, at det er dit ansvar at vide, hvornår du har undervisning, hvilket lokale du skal være i, og hvad du skal forberede inden du møder op til undervisningen. Du skal også selv være opmærksom på praktiske informationer og tidsfrister, eksempelvis at du får tilmeldt dig undervisning og eksamen. Du finder information om undervisning og eksamen på din studieportal via studerende.au.dk.
Din studietid består af mere end bare undervisning. Alt det, der foregår uden for undervisningen, er nemlig en lige så vigtig del af dit studie. Det er din forberedelsestid, som eksempelvis kan være være læsning, gruppearbejde, projektarbejde, øvelser, opgaveskrivning, at læse op til eksamen mm.
Og på universitetet er der ingen lektier og ingen der tjekker op på, om du har lavet dine ting. Der er en tiltro til, at du selv sørger for at forberede dig, så du lærer, det du skal.
På mange fag er der en meget lang pensumliste, hvor der for hver undervisningsgang listes mange flere sider, end du føler, du kan nå at læse. Det er i hvert fald oplevelsen blandt mange nye studerende. Og hen ad vejen vil du nok også opdage, at du ikke behøver læse alle ord, på alle sider i alle tekster til hver undervisningsgang. Du skal finde en måde at studere på, som passer til dine præferencer og til de krav, der stilles i de enkelte fag.
Du kan ikke nå at forberede dig på alt, men du kan heller ikke nå alt ved siden af studiet. Når du er ovre de første uger på studiet og får en fornemmelse for din nye studiehverdag, kan du begynde at tilpasse både studielivet og dit øvrige liv med venner, familie, interesser og evt. studiejob. Det handler i høj grad om at prioritere, både hvordan du planlægger din studietid, som forventes at svare til 37 timer/ugen som udgangspunkt, og balancen mellem studietid og fritid.
Du vil opleve nye måder at studere på, end du er vant til - uanset om du kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, har skiftet uddannelse, eller hvis du ikke har været på skolebænken i mange år. Man skal lære at lære på uni.
Studiestrategier er en måde at arbejde bevidst med sin tilgang til at lære. Og uanset hvilket studie, du er startet på, vil der være forskellige studiestrategier, der er mere hensigtsmæssige end andre. Vi vil anbefale at afprøve forskellige studiestrategier og tilpasse dem gennem dine egne præferencer og de fag, du har. Du kan eksempelvis kigge nærmere på:
Det gode er, at det arbejde du lægger i at tilegne dig nye studiestrategier kan bruges gennem hele din uddannelse.
Du kan gå til AU Studypedia som en værktøjskasse, som du kan rode lidt rundt i og finde præcis de værktøjer, du skal bruge for at opbygge en god ramme for dit studieliv.
Studypedias forside er opbygget omkring 6 forskellige temaer, som berører forskellige aspekter af studielivet.
