Hvordan demonstrerer jeg bedst mine færdigheder, når jeg går til eksamen? Hvornår og hvordan er jeg akademisk? Hvilke forventninger har min underviser og censor til mig? Lever jeg op til de akademiske krav på universitetet?
At gå til eksamen kan være forbundet med mange spørgsmål til både arbejdsmetoder og de akademiske krav, du skal leve op til.
Du kan bruge Blooms taksonomi til at tilpasse dine arbejdsmetoder og dit akademiske arbejde. Modellen er et redskab, der både kan hjælpe dig i dit daglig arbejde på studiet og til at forbedre dine eksamenspræstationer.
Blooms taksonomi viser, hvordan du kan demonstrere, at du kender og forstår en række teoretiske eller metodiske positioner, og at du ved, hvordan du kan anvende, analysere og vurdere dem.
Det kan hjælpe dig med at fokusere på det rigtige i dine daglige studier og til både mundtlige og skriftlige eksamener. At kunne identificere og skelne mellem forskellige taksonomiske niveauer i eksamensspørgsmål kan hjælpe dig med at prioritere mellem dem.
Taksonomien placerer seks læringsmål i en hierarkisk struktur, der går fra simpel til avanceret. Generelt kan man sige, at jo højere et taksonomisk niveau du demonstrerer at kunne arbejde på, jo højere karakter får du. Det betyder dog ikke, at du kan springe de lavere niveauer over, hvis du gerne vil have en høj karakter.
Demonstrer at du kan huske ved at: |
|---|
|
Relevante handlinger kunne være at: |
|---|
|
Du demonstrerer din forståelse ved at: |
|---|
|
Relevante handlinger kunne være at: |
|---|
Give et overblik over … Forklare, hvad hovedpointen var Fortolke en tekst for at vise, hvem der var hovedpersonen Lave en sammenligning for at belyse forskellene mellem to ting Give eksempler på ... |
Demonstrer at du kan anvende viden ved at: |
|---|
|
Relevante handlinger kunne være at: |
|---|
|
Demonstrer at du kan analysere ved at: |
|---|
|
Relevante handlinger kunne være at: |
|---|
|
Demonstrer at du kan vurdere viden ved at: |
|---|
|
Relevante handlinger kunne være at: |
|---|
|
Du demonstrerer, at du kan skabe viden, når du: |
|---|
|
Relevante handlinger kunne være at: |
|---|
|
Trappemodellen giver dig et overblik over fremstillingsformerne i akademiske opgaver. De enkelte trin bygger ovenpå hinanden, hvilket betyder, at du fx ikke kan hoppe direkte til en diskussion af noget, uden først at beskrive eller redegøre for det.
I opgaver med bunden problemformulering vil du ofte blive bedt om fx at beskrive/redegørefor noget, derefter analyseredet og endeligt diskutere det. I opgaver med selvstændig problemformulering vil du få brug for at gøre det samme for at kunne besvare din egen problemformulering.
At beskrive, redegøre, analysere og diskutere er akademiske fremstillingsformer, og de betyder noget bestemt og tillægges forskellig værdi. Ikke-akademiske fremstillingsformer er fx synes og føler. Disse hører ikke hjemme i akademiske opgaver. Se her et ST-eksempel på brug af akademiske fremstillingsformer.
Kilde: Teksten i modellen er citeret og tilpasset fra Stray Jørgensen, P.; Rienecker, L. (2009): Studiehåndbogen. Samfundslitteratur og S. Skov (2008), Bundne opgaver.
Læs mere om, hvordan du bedst bruger din vejleder i denne tekst fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, Københavns Universitet.
På Styrkditstudieliv.au.dk's tema om eksamensnervøsitet får du hjælp til at gennemføre en eksamensperiode med mål og hensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Sidens indhold er udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier. Det specifikke indhold om trappemodellen er udarbejdet af ph.d. i Læring & Uddannelse, Trine Wirenfeldt Jensen.
