Aarhus Universitets segl

Kollektiv vejledning

En kollektiv vejledning er for en gruppe på tre til fem studerende fra samme fag, som har oplevet udfordringer med at skrive akademiske opgaver – sammen eller hver for sig – og som ønsker hjælp til at få deres skriveprocesser på rette spor.

Hvad tilbyder vi?

En kollektiv vejledning kan fx handle om:

  • Hvordan man kan få gang i en skriveproces, som er gået i stå
  • Hvad en akademisk opgave egentlig er
  • Hvordan man kan arbejde videre med en opgave, som ikke bestod i første omgang

Hvem vejleder vi?

Grupper af kandidat- og masterstuderende på DPU som ønsker at lære, hvordan de kan støtte hinanden i deres nuværende og kommende skriveprocesser.

Hvordan vejleder vi?

Jeres tekster er i fokus, og som hovedregel tager vores vejledning udgangspunkt i dem. Vi vejleder jer altså, når I er i gang med jeres opgaver.

Ansøg om en vejledningsaftale

I kan ansøge om at få en individuel vejledning ved at sende en mail til: skriv.edu@au.dk
For at vi kan vurdere om vores vejledning kan hjælpe jer, vil vi bede en fra gruppen svare på følgende spørgsmål i en mail:

  • Hvilke opgaver er I i gang med at skrive?
  • På hvilken uddannelse og hvilket modul skriver I opgaver?
  • Hvornår skal I aflevere opgaverne?
  • Hvor er I nu i jeres processer med at skrive opgave?
  • Hvilke forhindringer er I stødt på i din opgaveskrivning?
  • Hvor mange er I i gruppen og hvad hedder I?

Læs mere om vores andre vejledningstilbud hér