Har du oplevet at miste studiemotivationen i en periode eller ved bestemte situationer eller aktiviteter, eksempelvis når du skal læse, lave gruppearbejde eller skrive opgave? Så er du ikke alene. Motivation varierer fra person til person på tværs af tid og sted og er en tilstand, der giver os energi i vores aktiviteter og handlinger. Motivation kan både komme indefra og udefra:
Ved at være bevidst om, hvad der særligt motiverer dig - eller være bevidst om, hvilken type motivation du mangler - kan du gøre rigtig meget for at få den tilbage.
Studietiden kan til tider virke uoverskuelig og frustrerende. Det handler om at finde ud af, hvordan studietiden kan give mening for dig. Tænk over, hvordan du kan få lyst til at udføre de studierelaterede opgaver, som ikke altid appellerer til din egen interesse.
Det kan være en god idé at tænke din studietid som en forberedelse til resten af dit liv. Når du kommer ud på arbejdsmarkedet, skal du bruge den viden og de kompetencer, du har opnået på dit studie. Selv de ting, der i løbet af din studietid ikke virker relevant, er også med til at forbedre din forståelse for fagligheden og dine akademiske kompetencer. Det er derfor vigtigt, at du studerer for faktisk at lære, ikke bare for at få en god karakter til eksamen.
Studiemotivationen skal gerne komme fordi, "man skal lære med henblik på det liv, som man skal leve bagefter", Lektor Per Blenker.
Carina forsøger at vinkle sine fag og litteraturen over på noget, hun synes er spændende.
Ved at gøre din udvikling synlig kan du opnå en følelse af tilfredsstillelse, hvilket kan øge din studiemotivation og styrke din egen indsats for at nå dine mål.
Når du arbejder mod et konkret mål, er det en god idé at holde styr på progressionen i dit arbejde, så du kan holde styr på, hvor langt du er fra at nå det. Gennem de foreslåede metoder nedenfor kan du synliggøre og måle progressionen i dit arbejde. På den måde skaber du et positivt miljø for dig selv at arbejde i.
Med denne post-it-metode kan du se, hvor langt du er kommet med det arbejde, du har planlagt for dagen eller ugen. Med denne metode vil du få en følelse af at have opnået noget, samtidig med at du kan gøre dit arbejde mere overskueligt.
Det skal du bruge: | Sådan gør du: |
|---|---|
|
|
Denne metode synliggør den tidslige progression i dit arbejde. Metoden kan hjælpe dig med at følge dit tidsskema samt arbejde mere effektivt. Det kan desuden føles godt at se, hvor lang tid der er tilbage af din planlagte arbejdsdag.
Det skal du bruge: | Sådan gør du: |
|---|---|
|
|
Når du laver en prioriteret tjekliste over dine opgaver og din læsning, kan du gøre din fremgang synlig ved at markere, når du er færdig med hver enkelt opgave. Det kan give motivation undervejs, så du kan se frem til, at du er færdig, og kan holde fri, når listen er tom.
Nedenunder kan du finde ud af, om dit mindset hindrer eller forstærker din motivation, og ikke mindst hvad du kan gøre ved det.
Mange vil på et tidspunkt i løbet af deres studie opleve at miste motivationen af forskellige årsager. Hvis du oplever det, kan du prøve selv at sparke liv i motivationen igen ved at "Fake it till you make it". Det kan du eksempelvis gøre ved at sige til dig selv, at emnet eller faget er spændende, så det bliver sjovere at arbejde med. Og hvis du ikke selv kan finde motivationen igen, kan du tage kontakt til studievejledningen.
Se denne video om effekten af at lade som om
Overspringshandlinger er naturlige, og vi har alle prøvet at udskyde studieaktiviteterne til fordel for noget, vi i situationen havde mere lyst til. Nogle bebrejder sig selv for at overspringshandle, men overspringshandlinger kan faktisk være nyttige, hvis de bruges konstruktivt i dit studiearbejde. Det kræver selvfølgelig selvkontrol og at du ikke lader dem tage overhånd.
Din hjerne kan nemlig ikke præstere optimalt hele tiden og overspringshandlingen kan være et pusterum til hjernen, hvor du giver den lov til at holde en pause og lade op, eksempelvis ved at gå en tur, tegne, scrolle på sociale medier eller tale i telefon. Når du vender tilbage til studiearbejdet kan du endda opleve, at du får nye idéer og bedre kan koncentrere dig.
Gode råd til overspringshandlinger |
|---|
|
|
Nogle studerende udskyder meget af deres studiearbejde til en stor deadline presser sig på, eksempelvis op til eksamen. Når studiearbejdet forskydes til sidst mulige øjeblik, kan det skabe en form for panik, hvor man står overfor en stor arbejdsbyrde, hvilket kan få det til at føles presset. Andre studerende foretrækker at sætte løbende og mindre deadlines for sig selv, så de fordeler studiearbejdet ud over semesteret. På den måde undgår de at være stressede op mod eksamen, da de føler sig bedre forberedte og ikke har en masse studiearbejde, der skal indhentes.
I videoen herunder kan du se mere om overspringshandlinger og den panik-følelse, der kan ramme op til deadlines.
Din selvkontrol kan styrkes ved eksempelvis:
|
|
|
Studiekammeraten er en podcast til dig, der studerer på universitetet. Den handler om de udfordringer og muligheder, studielivet byder på, og i hvert afsnit taler podcastens to værter, som er studievejledere, med studerende eller eksperter om forskellige aspekter ved livet som universitetsstuderende. Lyt til podcasten her:
Podcasten er produceret af Studievejledningen på Fakultetet Health.
Det kan styrke din motivation at afprøve din faglige viden og kompetencer i praksis i løbet af din studietid. Et studiejob, praktikforløb eller frivilligt arbejde kan få studiet til at give mere mening og klæde dig på til arbejdsmarkedet. Læs mere om:
