Et godt samarbejde i gruppen kræver, at I taler højt om jeres forventninger og skaber fælles rammer for, hvordan I arbejder sammen. Så ved du, hvad de andre medlemmer forventer af din deltagelse i gruppen, og du ved, hvad du kan forvente af de andre. Det styrker både det faglige udbytte og trivslen i gruppen.
Men samarbejde er ikke altid så let; et godt samarbejde skal både etableres, vedligeholdes og tilbage på sporet, hvis det er gået lidt skævt.
Det kræver altså lidt arbejde – for samarbejde er også en kompetence, man skal lære - så brug de værktøjer, der passer til jer, og husk, at det aldrig er for sent at justere samarbejdet.
Når du arbejder i en gruppe, foregår samarbejde ikke på samme måde hver gang. Nogle gange mødes I fast hele semesteret, andre gange arbejder I intenst sammen om en opgave i en kort periode. Uanset kan det være en fordel at tænke samarbejde som teaming:
”Teaming [er] at spille hinanden gode på tværs af forskelle og skabe resultater sammen”
- Elisabeth Plum
Teaming betyder, at I arbejder som et team – også selvom det kun er midlertidigt eller uformelt. Det handler om at skabe et samarbejde, hvor alle deltager aktivt, lærer af hinanden og tager ansvar for, at gruppen fungerer.
I stedet for at fokusere på at være en perfekt gruppe fra starten, handler teaming om at arbejde sig til et godt samarbejde – hver gang. Det er en tilgang, I kan bruge både i faste studiegrupper og i kortere samarbejder i og uden for undervisningen.
Eksempler på teaming i praksis | |
|---|---|
| Aftal spilleregler fra starten: Tal om, hvordan I vil samarbejde – fx hvordan I fordeler opgaver, giver hinanden feedback og tager beslutninger. |
| Skab tryghed Gør det klart, at det er okay at stille spørgsmål, komme med idéer og sige, hvis noget er uklart. Det gør det lettere at lære sammen. |
| Del viden løbende: Fortæl hinanden, hvad I har fundet ud af, og vær åbne omkring, hvad I har svært ved. Det gør det nemmere at hjælpe hinanden fremad. |
| Evaluer undervejs Brug fem minutter sidst i mødet på at snakke om, hvad der fungerede godt, og hvad I vil gøre anderledes næste gang. |
I et samarbejde indtager vi ofte forskellige roller. Nogle er snakkesalige og tager ordet, mens andre lytter og tænker mere, før de taler. Nogen i gruppen er måske gode til det kreative, mens andre måske er bedre til struktur eller til at indsamle faglig viden.
Det er naturligt, at man påtager sig bestemte roller – fx den, der tager styring, holder overblik eller tager referat. Det vigtige er, at I i gruppen er bevidste om hinandens forskelle og styrker, og at alle trives med den rolle, de har i samarbejdet.
Grupper fungerer bedst, når der er plads til forskellige måder at bidrage på – og når alles roller bliver anerkendt som værdifulde.
Belbins teamroller som værktøj
En måde at forstå og tale om roller i grupper er gennem Belbins teamroller. Modellen identificerer ni forskellige roller, som hver især bidrager til et velfungerende samarbejde. Man har typisk en eller to foretrukne roller, men man kan også træde ind i andre afhængigt af situationen. Der er ikke nogen roller, der er forkerte eller dårlige – de er alle vigtige for gruppen.
Rollerne kan hjælpe jer med:
At sætte ord på jeres egne og andres styrker
At skabe balance i gruppen
At undgå misforståelser og skæve forventninger
Teamrollerne kan anvendes til at øge forståelsen af, hvordan gruppen fungerer, og hvordan man selv bidrager. Ud fra teorien er der brug for ni forskellige roller i et godt samarbejdende team:
Tænkende roller: idemager, analysator og specialist
Handlende roller: opstarter, organisator og afslutter
Sociale roller: koordinator, formidler, kontaktskaber
| Teamrolle | Typiske styrker | Typiske svagheder |
Idémager
| Begavet, kreativ og idérig. Ser vanskelige problemstillinger fra nye vinkler. | Kan være svag i sin kommunikation med andre. Glemsom og ikke praktisk anlagt. |
Kontaktskaber
| Udadvendt, entusiastisk, nysgerrig g meddelsom. Undersøger muligheder. Skaber kontakter. | Flygtig. Taber let interessen, når den første entusiasme har lagt sig. Taler meget. |
Koordinator
| Moden, selvsikker og tillidsfuld. Kan prioritere. Klargør mål og frembringer beslutninger. Har øje for andres talenter. | Kan have en tendens til at manipulere og være imperiebygger. Ikke nødvendigvis den mest vidende i teamet. |
Opstarter
| Dynamisk, højt gearet og rastløs. Udfordrer og skaber pres, finder veje uden om forhindringer. | Kan have et heftigt temperament. Er utålmodig, påståelig og stædig. Kan virke provokerende. |
Analysator
| Analytisk, nøgtern og objektiv. Præcis dømmekraft. Ser alle rationelle aspekter af en sag. | Opfattes ofte som meget direkte, kritisk og skeptisk. Noget træg og ikke så inspirerende for andre. |
Formidler
| Socialt orienteret, udadvendt og skarp iagttagende. Sensitiv, diplomatisk og fleksibel. God lytter. Undgår gnidninger og skaber et godt klima. | Kan være ubeslutsom og usikker i afgørende situationer. Kan være overfølsom. |
Organisator
| Disciplineret, pålidelig og loyal. Effektiv i gennemførende faser. Realistisk og praktisk. | Noget ufleksibel. Reagerer langsomt overfor nye muligheder og er langsom i sin tilpasning. |
Afslutter
| Omhyggelig og samvittighedsfuld. Leder efter fejl og forglemmelser. Perfektionistisk, vedholdende og præcis. | Kan have en tendens til at bekymre sig unødvendigt. Emsig samt bange for at begå fejl. Utilbøjelig til at delegere. |
Specialist
| Bidrager med specialviden og tekniske færdigheder. Stærk fagligt engagement og selvtillid. Meget koncentreret om sine mål og opgaver. | Tendens til at isolere sig og være uinteresseret i andre mennesker. Vogter sit område og bidrager snævert inden for dette. |
Ovenstående tabel er udarbejdet ud fra https://potential.dk/
Tag en snak om, hvilke roller I hver især kan genkende jer selv i (fx 2-3).
Undersøg, om I har nogen roller, der er “overrepræsenterede” eller mangler i gruppen
Brug rollerne til at fordele opgaver mere bevidst
Tal løbende om, om nogen føler sig fastlåst i en rolle – og byt om, hvis det giver mening - eller gerne vil øve sig i en anden rolle
Der er mange gode grunde til at skabe nogle gode vaner eller ritualer i gruppen. Struktur på jeres møder og arbejdet med det faglige stof kan bidrage til jeres individuelle og gruppens trivsel.
| Her er eksempler på andre gruppers ritualer/vaner: |
|
En god øvelse til teaming er, at lave et check-in og -out.
Her er nogle eksempler på spørgsmål i kan tage udgangspunkt i starten og slutningen af jeres møde:
Check in spørgsmål: | |
|---|---|
|
|
Check out spørgsmål: | |
|---|---|
|
|
Det er helt normalt, at der opstår uenigheder eller spændinger i en studiegruppe – især når I arbejder tæt sammen over længere tid. Nogle uenigheder handler om fagligt indhold og kan være både nødvendige og givende, mens andre uenigheder kan skyldes forskellig arbejdsmoral, kommunikation eller forventninger til samarbejdet.
Som et udgangspunkt for jeres samtale, kan I bruge denne model:
Hvis samarbejdet slår fejl, er det ofte når uenigheder ikke bliver håndteret i tide, når medlemmerne undgår svære samtaler, eller når gruppen hænger sig i konflikten.
I kan styrke samarbejdet ved at turde tage samtalen eller bede en studievejleder om hjælp til det – og ved at se uenigheder som en naturlig del af det at arbejde sammen. Det vigtigste er ikke at undgå uenigheder, men at lære at håndtere dem konstruktivt og respektfuldt. Det bidrager også til at I tager jeres trivsel seriøst.
For en nystartet studie- eller læsegruppe er det en god idé at tage et møde, hvor I kan tale om jeres indbyrdes forventninger til gruppearbejdet. Brug listen herunder til at få talt igennem, hvad I forventer af hinanden i gruppen, og hvordan jeres samarbejde skal forløbe. I kan eventuelt skrive ned, hvad I bliver enige om. Så har I en gruppeaftale, som I senere kan vende tilbage til efter behov.
Inspiration til fælles forventningsafstemning | |
|---|---|
Forventninger
| Hvilke forventninger har I hver især – både til jer selv og til gruppen. Skriv dem evt. ned hver for sig, før I taler om dem sammen. Spørg jer selv:
Brug også tid på at snakke om ambitionsniveau, arbejdstempo og grundighed. Skal det fx være i orden, at man i perioder sænker ambitionsniveauet? |
Klare rammer
| Hvad er gruppens holdning til manglende forberedelse, manglende deltagelse og manglende overholdelse af aftaler? |
Mødefrekvens
| Hvor tit skal I mødes? Find eventuelt én eller flere faste ugedage, og planlæg gerne for længere perioder frem for at planlægge løbende. Aftal også de fysiske rammer for mødet: Mødes I på universitetet, på biblioteket, privat eller online? |
Logbog
| Har I brug for mødereferater? Ved at skrive et kort referat hver gang, I har holdt møde, kan I bedre huske, hvad I har aftalt, og fraværende medlemmer kan nemt opdateres. Logbogen kan føres i et online dokument, så alle kan tilgå og redigere på lige fod, og I kan skiftes til at være logbogsansvarlig. |
Evaluering
| Hvordan fungerer samarbejdet egentlig? Ved at reflektere over jeres samarbejde løbende er det lettere at undgå, at det går skævt. Overvej fx: Er I tilfredse med samarbejdet og med hinandens indsats? Når I omkring alt det, I skal? Hvad fungerer rigtig godt? Er der noget, der kan gøres bedre? |
Du kan også downloade de 5 punkter til etablering af gruppearbejde og tage dem med til et gruppemøde
Der findes en række gratis digitale tjenester, som din gruppe kan have glæde af. Her er et udsnit:
Med Dropbox kan I dele dokumenter, artikler og empiri.
Word Online er særlig velegnet til at skrive og rette i samme dokument.
Brug Evernote som et samlet workspace til at idégenerere, skrive sammen og dele links.
Lav en fælles to-do-liste ved hjælp af Microsoft To Do.
