For nogle kan det være grænseoverskridende både at give og modtage feedback. Du skal måske vænne dig til at lade andre se på dit arbejde, inden du selv er helt tilfreds, eller vænne dig til at skulle kommentere kritisk på andres arbejde. Men når du har lært at give og modtage feedback, får du et mere professionelt forhold til dit eget arbejde, og du bliver bedre til at vurdere det selv fremadrettet.
Nogle gange faciliterer underviser feedback, men opsøg gerne selv feedback meget oftere fx i din studiegruppe.
Opsøg gerne forskellige feedbackgivere, så du kan få bred respons på dit arbejde. Du kan få forskellig feedback fra forskellige modtagere, fx feedback på det faglige indhold fra dine medstuderende, undervisere og vejledere, eller mere direkte på din formidling fra nogle udefra, der ikke har indsigt i faget.
I forbindelse med gruppefeedback, kan det være en god idé at aftale inden for hvilke rammer, I giver feedback. Sørg for at forventningsafstemme med alle i gruppen, så der ikke er nogle, der føler, at det er ubehageligt.
trænet dit blik for eksempelvis dine teksters eller oplægs opbygning og virkemidler.
større forståelse, som du kan bruge på dit eget arbejde og dermed eksempelvis blive en bedre skribent eller oplægsholder.
Når du skal give feedback, er der en række ting at tænke på, hvis modtageren af feedbacken skal kunne bruge den til at forbedre sit arbejde og til at lære. En brugbar feedback er både konstruktiv og konkret, og den er respektfuld over for feedbackmodtageren og teksten eller oplægget.
Gode råd til at give feedback | |
|---|---|
Feedbacken skal være konstruktiv | At feedbacken er konstruktiv betyder, at den tager udgangspunkt i de kvaliteter, arbejdet allerede indeholder. Som feedbackgiver skal du altså ikke udpege alle de fejl og mangler, du kan finde, men derimod pege på potentialer og komme med forslag til, hvad der kan forbedres - og hvordan, det kan forbedres. |
Tag højde for processen | Som feedbackgiver skal du have øje for processen for arbejdet. Hvis du skal give feedback på et tidligt udkast af en skriftlig opgave, er der ikke så meget mening i at give detaljeret feedback på formuleringer, men derimod fokusere på de overordnede pointer. Omvendt, hvis du giver feedback på en tekst, der er tæt på færdig (eller tæt på deadline), så er det ikke lige tiden at lancere en helt ny idé eller en helt ny struktur. Kort sagt, sørg for at give feedback, som feedbackmodtageren har mulighed for at handle på, og som er meningsfuld i forhold til processen. |
Giv konkret feedback | Konkret feedback betyder, at du skal knytte din feedback til specifikke steder i teksten eller oplægget. Fx ved at understrege ord, sætninger eller afsnit i en tekst, du undrer dig over, eller synes er særligt gode. Det betyder også, at du skal komme med konkrete forbedringsforslag, altså ved at sige “X kunne blive bedre, hvis du gjorde Y eller Z…”. |
Begrund din feedback | Samtidig skal du huske at begrunde, hvorfor du synes noget er godt eller skidt, eller hvorfor du foreslår en specifik ændring. Det er også med til at gøre feedbacken konkret og dermed mere brugbar. Feedbacken skal helst være så konkret, at feedbackmodtageren ved præcis, hvad han eller hun skal hjem og gøre. En feedback, der blot siger “Jeg synes, det er rigtig godt”, er dejlig at få, men det hjælper hverken til at forbedre eller til at forstå, hvad der er godt ved det, så man kan gøre det igen. Derfor bør du som feedbackgiver sige: “Jeg synes, det er rigtig godt, fordi…”. Når du skal begrunde din feedback, kan du bruge enten din læseoplevelse eller specifikke kriterier fra fx studieordningen eller underviseren. Se skema nedenfor. |
Feedbacken skal være respektfuld | At få feedback på en tekst, man har skrevet, kan føles grænseoverskridende - især i starten. Derfor må man først og fremmest være enige i sin feedbackgruppe om, at feedbacken gives i en ånd, der handler om at hjælpe hinanden til at blive bedre, ikke om at sable hinanden ned. Det handler om at undgå, at feedbackmodtageren går i forsvarsposition, men i stedet kan lytte åbent til feedbacken. Som feedbackgiver kan du tænke på at give din feedback som meldinger eller forslag, og ikke diskussionsoplæg som inviterer feedbackmodtageren til at kommentere på feedbacken og evt. forsvare sin tekst. Dernæst kan man som feedbackgiver sørge for at:
|
indsigt i, hvordan andre oplever dit arbejde som modtager.
andres vurdering af, om dit arbejde lever op til de krav, man kan stille til det.
input til, hvad du fremadrettet kan gøre bedre, så du kan undgå at lave samme fejl flere gange.
Gode råd til at modtage feedback | |
|---|---|
Få feedback tidligt | Det er en god idé at få feedback allerede tidligt i processen, så du kan inddrage den i dit arbejde med teksten eller oplægget. Du kan fx bede din feedbackgruppe forholde sig til brainstorms, hurtigskrivninger og løse udkast. Senere i processen kan du få feedback på tekst, du selv opfatter som mere færdig. Fortæl altid dine feedbackgivere hvilken type tekst, du sender til dem, så de kan tilpasse deres feedback derefter. Har du brug for hjælp til at komme i gang med at skrive? Så prøv fx øvelsen "Nonstopskrivning", som er velegnet til, når du hurtigt skal have produceret tekst eller er gået i stå. Du kan også prøve øvelsen "Udfold opgaven", som hjælper dig med at udvikle ideer, når du har valgt et emne. Læs mere om begge øvelser her |
Undgå at forsvare og forklare | Undlad at undskylde eller forsvare din tekst eller dit oplæg. Pointen med at modtage feedback er at høre andres mening om din tekst. Lyt derfor til deres vurdere - du kan altid efterfølgende afgøre om du vil bruge deres feedback, eller om du netop har en god grund til de valg du har truffet. Det behøver din feedbackgiver ikke få indsigt i. Når du modtager feedback, skal du huske at:
|
Giv teksten fra dig | For at få feedback skal man give sine tekster fra sig, selvom de ikke er færdige. Nogle synes, det er svært at lade medstuderende læse deres tekster, især når teksterne endnu ikke er helt færdige. Som feedbackmodtager lærer man efterhånden at have et professionelt forhold til sine egne tekster, og det bliver nemmere at distancere sig personligt fra teksten, jo oftere man indgår i feedbackprocesser. Tænk på, at feedbacken handler om din tekst, ikke om dig, og at feedback ikke er ensbetydende med kritik. Feedbackgiverne arbejder sammen med dig om at gøre din tekst endnu bedre. |
Brug feedbacken | Som modtager af feedback er det din opgave at lytte og notere. Feedback er en service, og det er altid dig, der bestemmer, om feedbacken i sidste ende skal bruges. Men husk, at hvis der er noget, feedbackgiveren har misforstået, kan andre læsere sandsynligvis også misforstå det. |
Feedbacken kan være mundtlig eller skriftlig, på papir eller elektronisk. Husk at tage noter ved mundtlig feedback eller at optage den, fx med din mobiltelefon. Du kan også eventuelt få feedbackgiverens noter efterfølgende.
AKTIVITET | UDFØRELSE |
|---|---|
3+3 | Feedbackgiveren peger på tre gode ting ved dit produkt, og tre ting, der kan forbedres. Derefter bytter I, så feedbackmodtageren nu bliver feedbackgiver. Aftal på forhånd, om I må spørge ind til feedbacken eller kommentere på den. |
Feedback-burger | Nævn først tre specifikke og gode ting ved produktet. Nævn herefter et udviklingspunkt og kom med forslag til, hvordan det kan udvikles. Afslut med en generel positiv feedback Ved at give feedback på denne måde kommer der fokus på, hvad der fungerer godt og forslag til forbedringer bliver mere overskuelige. Husk derfor alle tre lag af feedbackburgeren. |
Hvis det var mit produkt, så ville jeg... | Feedbackgiveren fortæller, hvordan vedkommende ville arbejde videre med teksten. Giv gerne konkrete forslag eksempelvis til teori, metode, sprogbrug mm., så feedbackmodtageren ikke er i tvivl om, hvordan de skal forbedre deres arbejde. Metoden fungerer både mundtligt og skriftligt. |
Find pointen i teksten | Feedbackgiveren genfortæller med tre sætninger pointen i produktet. Præsenter, hvad der argumenteres for, og hvordan der nås frem til pointen. På denne måde bliver det tydeligt, om teksten fremstiller pointen klart. Diskuter gerne, hvordan pointen kan gøres tydeligere. Metoden kan både bruges på afsnit eller på en hel opgave. |
Genfortælling | Feedbackgiveren genfortæller hovedtrækkene i din tekst eller dit oplæg. Dette kan både gøres ved at gennemgå fremgangen i teksten/præsentationen eller overordnet beskrive, hvad arbejdet omhandler. På denne måde kan du finde ud af, om teksten/præsentationen er tilstrækkeligt klart formuleret. Metoden kan også benyttes til at skrive tekstens konklusion eller understrege oplæggets overordnede pointe. |
Indledning-konklusion | Feedbackgiveren får kun udleveret og giver feedback på indledning og konklusion. Tekstens formål og beskrivelse heraf bliver tydelig, når man går direkte fra indledning til konklusionen. Sammenhængen mellem de to dele af opgaven er vigtig, da det ofte er disse, din læser først læser. Du eller feedbackgiveren kan eventuelt læse indledningen og konklusionen højt i forlængelse af hinanden. |
Marginreaktioner | Feedbackgiveren noterer sine reaktioner og forslag i marginen under læsningen. Fx: “denne formulering er god fordi…”, “dette argument er godt fordi…”, “jeg foreslår, at du uddyber…” eller “jeg foreslår, at du flytter…”. Som feedbackgiver er det vigtigt ikke kun at fokusere på de enkelte sætninger og ord, men også have blik for de større linjer og tekstens overordnede sammenhæng. Du får teksten tilbage med feedbackgiverens noter og kan spørge ind til noter, du ikke forstår eller gerne vil have uddybet. |
Man kan give feedback dels på baggrund af kriterier, teksten skal leve op til, og dels ud fra ens egen oplevelse af teksten som læser. Som regel kombinerer man begge dele i en feedback.
| Læserbaseret feedback |
|---|
Feedback baseret på ens læseoplevelse kan handle om, hvordan teksten virker på læseren. Hvor føler du dig eksempelvis grebet eller forvirret. Peg gerne på konkrete steder i teksten, der skaber reaktioner hos dig, eller stil nogle generelle læserbaserede feedbackspørgsmål: |
|
| Kriteriebaseret feedback |
|---|
Specifikke kriterier for forskellige akademiske opgaver finder du ofte i din studieordning, hos din underviser eller på dit instituts eller fagets hjemmeside. Det er dog ikke altid, at der er nogle. Her kan du så vælge at stille nogle generelle kriteriebaserede feedbackspørgsmål: |
|
Du kan hente et handout med spørgsmål til feedback på akademiske tekster.
Spillet er udviklet som en metode til at støtte struktureret peer-feedback i grupper: en gruppe studerende mødes og giver på skift feedback på hinandens tekster – ansigt til ansigt.
Fremgangsmåden sikrer, at alle kommer til orde, og den giver mulighed for, at skribenter kan få specifik og fokuseret feedback på deres tekster.
Spillet kan frit downloades af studerende til brug i studiegrupper.
Spillet 'Tekstfeedback - et processpil' er udviklet af Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen og Mads Lund Jensen gennem Aarhus Universitet.
Hvis man skal holde et mundtligt oplæg i undervisningen eller til eksamen, er feedback lige så vigtigt og brugbart. For det første er det en god idé at øve sig foran et publikum, fx sin gruppe, og for det andet kan gruppen give feedback, så du kan gøre oplægget endnu skarpere.
Om man giver og modtager feedback på en tekst eller et oplæg, gælder de samme gode råd (se Sådan giver du feedback og Sådan modtager du feedback). Men når feedbacken handler om mundtlig fremstilling, er der dels nogle andre kvalitetskriterier i spil end for en skreven tekst, og dels er feedbackmodtageren endnu mere sårbar, fordi det er sværere at skille “bolden” og manden ad. Derfor må man som feedbackgiver være endnu bedre til at gebærde sig respektfuldt. Læs mere om de særlige kvalitetskriterier, der gør sig gældende for mundtlige oplæg under "Mundtlig formidling".
Når studerende giver hinanden feedback, kalder man det peer-feedback. Det kan betragtes som en træning til peer review. Peer review er en essentiel akademisk proces, hvor akademikere bedømmer fagfællers artikler for at kvalificere og validere både indhold, metode og argumentation, før de bringes i videnskabelige tidsskrifter. Det er altså en måde at sikre den videnskabelige kvalitet i vores arbejde.
Udover den formelle brug af peer review i den akademiske verden, foregår feedback også mere uformelt i alle mulige sammenhænge på arbejdsmarkedet. Derfor er peer-feedback god træning, uanset hvad man vil efter sin uddannelse.
Hør to forskere fortælle om feedback og peer review i videoen nedenfor. De fremhæver at peer review:
er en hurtig måde at lære noget om sig selv som skribent.
er med til at sikre kvaliteten af teksten.
sørger for at teksten giver mening for andre - ikke kun for dig selv.
er givende, men kræver at feedbackgiveren siger sandheden og er ligefrem i sin kritik.
er en sårbar proces, fordi man er investeret i sin tekst.
Der findes en række gratis digitale tjenester, som din gruppe kan have glæde af. Her er et udsnit:
Med Dropbox kan I dele dokumenter, artikler og empiri.
Word Online er særlig velegnet til at skrive og rette i samme dokument.
Brug Evernote som et samlet workspace til at idégenerere, skrive sammen og dele links.
Lav en fælles to-do-liste ved hjælp af Microsoft To Do.
