Aarhus Universitets segl

Hjælp og støtte til studerende

Aarhus Universitet står klar til at hjælpe dig

På og uden for AU er der mange forskellige støttetilbud, der kan være relevante for dig under din studietid. Du har selv ansvaret for at opsøge det, du har behov for. Og er du i tvivl, om du spørger det forkerte sted eller om det også gælder dig, så husk at det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt og at de fleste steder kan guide dig videre til den rette. Nedenstående liste viser hvilke tilbud du finder på AU og eksternt som kan hjælpe dig videre på din vej.




Hvad skal du have hjælp til?





Nogen at tale med

Fysiske udfordringer og diagnoser

Social og psykisk trivsel og diagnoser

Fællesskab på AU

Seksualitet

Studie og karriere

Selvskade, selvmordstanker og traumer

Misbrug

Vold

Juridisk hjælp


Hjælp og støtte til studerende

Aarhus Universitet står klar til at hjælpe dig

Rundt omkring på AU er der mange forskellige mennesker og tilbud, der kan være relevante for dig under din studietid. Du har selv ansvaret for at opsøge det, du har behov for. Og er du i tvivl, om du spørger det forkerte sted eller om det også gælder dig, så husk at det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt og at de fleste steder kan guide dig videre til den rette.

Nedenstående liste kan måske hjælpe dig videre på din vej: 

 

AU Elite

Vejledning i at kombinere elite-sport og studie. 

AU Helpline

AU Helpline er en organisation stiftet af studerende på Aarhus Universitet med interesse i at forbedre universitetsmiljøet ved direkte at indlede samtaler i øjenhøjde. De ønsker at drage nytte af hinandens støtte på kryds og tværs af studierne og derigennem forsøge at aflaste nogle af de udfordringer studerende oplever igennem studietiden.

AU Jobbank

På AUs jobbank kan du søge spændende studierelevante jobs og projekter. Du kan oprette din egen profil, abonnere på relevante jobopslag og bruge jobbanken til at eksponere dig selv selv over for attraktive arbejdsgivere.

AU Karriere

Vejleder i forhold til at kombinere studieliv og erhvervsliv. Styrker studerende i at opbygge karrierekompetence gennem arbejdsmarkedskendskab, kompetencebevidsthed og redskaber til jobsøgning.

AU Library

Vejledning i informationssøgning og referencehåndtering. Derudover tilbyder AU Library fagspecifik vejledning af fagreferenter.

AU Studypedia

AU Studypedia er et studieværktøj, der guider dig omkring den akademiske side af dit studieliv. Her kan du blandt andet læse om forskellige læseteknikker, om at arbejde i grupper, gode råd om opgaveskrivning, videnskabelighed og litteratursøgning.

Elitesport

Elitesport styrker muligheden for at elitesportsudøvere kan forfølge deres sportslige ambitioner uden at miste muligheden for uddannelse og en karriere ved siden af sporten.

Iværksætter

AU Iværksættere styrker muligheden for, at studerende kan afprøve iværksætterambitioner og udvikle egen virksomhed sideløbende med deres uddannelse.

Specialpædagogisk Støtte

Hos Specialpædagogisk Støtte kan du få information og vejledning om støtte til studerende med funktionsnedsættelser.

Studenterforeninger

Vælg mellem AU’s mange studenterforeninger, hvis du gerne vil være aktiv ved siden af studierne. 

Studenterpræsterne

Hos studenterpræsterne har du mulighed for at få samtaler med en præst om hvad som helst, der måtte røre sig under din studietid. Tilbuddet er gratis, og du kan være anonym. Alle uanset tro og kulturel baggrund er velkomne. Desuden afholdes forskellige gruppeforløb og sociale arrangementer.

Studenterrådet

En politisk aktør, der fungerer som de studerendes talerør, både internt på Aarhus Universitet og i den generelle offentlige debat. Studenterrådet tilbyder en lang række services, blandt andet Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, studiemesse, studiekalender, kurser, retshjælp og en studenterhåndbog.

Studenterrådgivningen

Studenterrådgivningen er eksperter i korttidsterapi for studerende på videregående uddannelser.

Studievejledningen

Studievejledningen kan give dig svar på praktiske spørgsmål vedrørende generelle og fagspecifikke regler, der har betydning for dit studieforløb, samt tilbyde dig fagnær vejledning i forhold til dit studieprogram. Du kan også henvende dig med spørgsmål af mere personlig karakter, såsom studietvivl og din trivsel på studiet.

SU-kontoret

Administration og vejledning om SU-spørgsmål.

Styrkditstudieliv

En online ressource, du kan benytte, hvis du har brug for en hjælpende hånd i forbindelse med din trivsel på uddannelsen.

Vi siger fra

Har du oplevet chikane eller diskrimination? AU opfordrer til, at du siger fra over for krænkende adfærd.

Har du andre behov eller udfordringer, der umiddelbart ikke dækkes af ovenstående vejledningstilbud på Aarhus Universitet? Du kan her se andre tilbud, som du også kan kontakte: ekstern hjælp.

Ved du ikke, hvor du skal få hjælp?

Hvis du ikke ved, hvor du skal starte eller oplever andre behov eller udfordringer, end der dækkes af listen, så kan du kontakte studievejledningen, som kan hjælpe dig videre til rette vejledningstilbud.

Har du brug for nogen at tale med?