Det ville være skønt, hvis det var muligt at absorbere viden fra bøgerne, fra AI eller forelæsningerne. Men for at løbe et maraton, kræver det træning og at vi får nogle kilometer i benene. Det samme gælder læring - det kræver at vi selv arbejder aktivt med stoffet og tager ejerskab over vores læring. Nogle gange kan vi læse hver eneste ord i teksten og staid ikke forstå noget, og andre gange kan vi skimme et afsnit og alligevel forstå det meste.
På uni skal man lære at arbejde selvstændigt og akademisk. Men der er mange måder at lære på, og hver studernede skal finde sin egen vej. Du kan hjælpe din egen læreproces ved at være nysgerrig på, hvordan du lærer bedst. Et sted at starte er ved at reflektere over, hvilke studiestrategier og tænkestrategier, der virker for dig.
Spørg dig selv “hvordan lærer jeg bedst?”. Spørgsmålet understreger nemlig, at der er forskellige måder, og det er et godt afsæt for at finde ud af, hvordan du kan arbejde med stoffet bedst muligt – fx når du forbereder dig til undervisningen.
Prøv at reflektere over disse spørgsmål: |
|
Derudover er det lettere at forberede sig godt, hvis du giver dig selv gode betingelser for at arbejde koncentreret. Det gør du blandt andet ved at prioritere din tid ud fra, hvornår du arbejder mest effektivt.
Når du skal lære noget nyt, kan det hjælpe at sætte dine tanker i gang på bestemte måder, som bidrager til at forstå indholdet bedre. Det kaldes en tænkestrategi.
Du kan bruge tænkestrategier, når du skal i gang med en studieaktivitet, eksempelvis en svær tekst eller en skriftlig opgave, eller hvis du er kørt fast i din læsning eller skrivning. De hjælper dig på hver deres måde med at forstå.
Tænkestrategier | |
At planlægge og sætte målDenne strategi handler om, at:
Strategiens formål: Du bliver bevidst om formålet med dit arbejde, og hvordan du kan gribe det an. |
|
At trække på kendt videnDenne strategi handler om, at:
Strategiens formål: Du bliver bevidst om, hvad du ved, og hvad du ikke ved om emnet. |
|
At stille spørgsmål og lave forudsigelserDenne strategi handler om, at:
Strategiens formål: Du bliver bevidst om vigtige fokuspunkter i din opgave eller i dit studiearbejde. |
|
At konstruere kernenDenne strategi handler om, at:
Strategiens formål: Du bliver bevidst om, hvad der er kernen i det, du arbejder med. |
|
At monitorere og rekonstruereDenne strategi handler om, at:
Strategiens formål: Du bliver bevidst om, hvorvidt din fremgang er meningsfuld, og derigennem opnår du en be-/afkræftelse af dit eget arbejde. |
|
At reflektere og relatereDenne strategi handler om, at:
Strategiens formål: Du bliver bevidst om betydningen af dit arbejde – både din proces og dit produkt. |
|
At evaluereDenne strategi handler om, at:
Strategiens formål: Du bliver bevidst om, hvad dit arbejde er værd, hvad det betyder for dig selv og/andre, og hvad der er det meningsfulde i dit arbejde. |
|
Det er også givende at bruge strategierne i en studiegruppe. Her kan I for eksempel afprøve hver jeres strategi og dele ud af jeres viden og erfaringer. Det kunne være i arbejdet med et emne eller en tekst. For eksempel er der én, der laver en sammenligning til en lignende tekst, én der opsummerer hovedpointer, én der stiller kritiske spørgsmål til teksten og én der overvejer, hvordan teksten kan bidrage til en faglig problemstilling. Dermed får I fælles et større udbytte ud af teksten.
Som studerende skal du lære at arbejde selvstændigt og akademisk. Det er også det, du ofte skal vise i dine oplæg eller opgaver – det kaldes også den akademiske genre.
Du arbejder akademisk ved: | |
At producere ny viden
| Du kan producere ny viden på mange måder:
Du behøver ikke genopfinde den dybe tallerken, men du skal bringe noget nyt til bordet. Læs også om emnevalg og at formulere problemet. |
At forholde dig kritisk
| Forhold dig kritisk til både de teorier og metoder, du anvender, samt til din egen undersøgelse, analyse og resultater. Du kan fx forholde dig til, hvilke antagelser, teorierne bygger på, om de er tidssvarende, og om der er noget i dem, der ikke hænger sammen, eller om der er mangler eller fejlkilder i din metoder. |
At begrunde og argumentere
| Begrund de valg, du foretager i opgaven, og argumenter løbende for, hvorfor du har taget disse valg. Det skaber transparens og gør det lettere for læseren at følge din logik og dine rationaler. Læs mere om argumentation. |
At udvælge og inddrage relevant litteratur
| Den viden, du producerer, er ikke uafhægig af al den viden, der er produceret før dig. Tværtimod bygger den ovenpå. Derfor skal du inddrag den eksisterende viden på området, der er relevant for din undersøgelse. Nogle gange skal det ske i et litteratur review/state of the art, andre gange i introduktionen til din undersøgelse. Her er det vigtigt, at du er tydelig omkring, hvad det er for en viden, du bygger ovenpå, og hvad din undersøgelse bidrager med af nye fund. Det kræver både et sprog, der skaber transparens, og ikke mindst brug af referencer. |
At anvende fagets terminologi
| Anvend fagets udtryk, begreber og terminologi korrekt og præcist. Sørg også for at være konsekvent, altså at bruge det samme ord for samme ting hver gang. Ofte er det en god idé at udarbejde en begrebsoversigt, hvor du afklarer, hvordan du forstår og arbejder med begreberne. Hvis du introducerer nye begreber, skal du definere dem så præcist som muligt. |
At italesætte antagelser og afgrænsning
| Italesæt de antagelser, du har vedrørende dit problemfelt, så det er tydeligt og transparent for læseren. Vær samtidig tydelig omkring opgavens afgrænsning, dvs. hvad du ikke undersøger, og hvordan det påvirker din undersøgelse og konklusion. |
At bruge fagets metoder
| Brug dit fags metoder. Nogle fag arbejder primært teoretisk, mens andre laver eksperimenter eller interviews eller anden empiri. |
Du kan bruge taksonomier til at forstå, hvad du forventes at lære. Læringsmålene i din studieordning er nemlig ofte formuleret ud fra en taksonomi, som er en beskrivelse af forskellige niveauer af læring eller abstraktion.
De to mest anvendte taksonomier på Aarhus Universitet er Blooms taksonomi og SOLO-taksonomien, som du kan læse om herunder. Vær dog opmærksom på, at nogle uddannelser gør brug af en anden taksonomi.
Blooms taksonomi beskriver viden, mentale færdigheder og processer. Taksonomien kategoriserer niveauer fra den simple viden til den mere komplekse viden.
Blooms taksonomi placerer seks læringsmål i en hierarkisk struktur, hvor man på de simpleste niveauer kan huske og forstå, og de mere avancerede niveauer kan evaluere og skabe. Hvert trin i taksonomien er en forudsætning for det næste. Det betyder, at du ikke kan springe niveauer over; eksempelvis kan du ikke vurdere uden at forstå. Generelt kan man sige, at jo højere et taksonomisk niveau du demonstrerer, des bedre resultat får du. Men vær opmærksom på, at nogle eksamener måske ikke stiller højere taksonomiske krav end fx anvendelse. Læs derfor din studieordning, så du ved, hvad der forventes af dig.
I tabellen herunder får du inspiration til, hvilke handlinger der knytter sig til de enkelte niveauer i Blooms taksonomi:
Taksonomisk niveau | Relevante handlinger |
| Huske |
|
| Forstå |
|
| Anvende |
|
| Analysere |
|
| Evaluere |
|
| Skabe |
|
SOLO-taksonomien inddeler forståelse af emnet i niveauer af kompleksitet.
På de laveste niveauer forstår du enkeltdele, som du kan genkende og beskrive, mens du med en dybere forståelse kan sammenligne, diskutere og perspektivere.
Taksonomien er en hierarkisk struktur, hvor hvert trin er en forudsætning for det næste. Det betyder, at man ikke kan springe niveauer over; du kan fx ikke relatere uden at identificere. Generelt kan man sige, at jo højere et taksonomisk niveau du demonstrerer, des bedre resultat får du. Men vær opmærksom på, at nogle eksamener måske ikke stiller højere taksonomiske krav end fx at beskrive. Læs derfor din studieordning.
Mange studerende har glæde af at have en læseplads. Se hvilke faciliteter AU Library / Det Kgl. Bibliotek kan tilbyde dig som studerende. Forhør dig også om mulighederne for at få en læseplads på dit institut.
