Er du en dedikeret studerende, der altid stræber efter det perfekte? Måske har du bemærket, at dine høje krav og trang til altid at gøre det godt kan have en slagside: stress, pres og en følelse af aldrig at være tilfreds.
Ambitioner og stræben efter kvalitet kan være godt, men perfektionisme og dens negative konsekvenser kan spænde ben for dig og stå i vejen for din læring.
At være perfektionist indebærer en dyb stræben efter at opfylde høje standarder – det kan både være på studiet, sociale relationer og livet generelt. Desværre kan denne stræben nogle gange være på bekostning af ens eget velvære og medføre en overvældende mængde selvkritik og følelse af utilstrækkelighed.
Hvis du trives med dine ambitioner og de krav og forventninger, du stiller til dig sekv, er alt i orden, Hvis du derimod oplever, at dine forventninger spænder ben for din trivsel og evne til at studere, er det tid til at stoppe op og gøre noget ved det. Det kan være, at din perfektionisme har taget styringen.
Perfektionismens negative konsekvenser kan være mere eller mindre synlige. Nedenfor finder du klassiske negative konsekvenser, som perfektionismen kan føre til.
Klassiske negative konsekvenser | |
---|---|
At udsætte ting eller lave overspringshandlinger | Det kan være en udfordring at gå i gang med en opgave, hvis du har meget store krav og forventninger til dig selv og er bange for ikke at kunne leve op til dem. Nogle gange kan det så virke mere tiltalende at udsætte opgaven, distrahere sig selv med andre ting eller helt at undgå opgaven. |
At undgå ting | Hvis du har urealistiske forventninger til dig selv, kan det være lettere helt at lade være med for eksempel at skrive opgaven, læse tekster, søge studiejobbet osv. Det er heller ikke unormalt at opleve skriveblokering, lige som du skal til at gå i gang med eksamensopgaven. Det er en måde ubevidst at beskytte sig selv mod nederlag. |
Lavt selvværd | Når du stiller så høje krav til dig selv, at det er nærmest umuligt at leve op til dem, oplever du sjældent at få en succes. Det er med til at påvirke dit selvværd negativt. |
Stress, søvnproblemer, angst og depression | Perfektionister er mere udsatte for stress end andre, og med stress følger ofte søvnproblemer. Svær perfektionisme kan også føre til udvikling af angst og depression, hvis den ikke behandles. |
Problemer i relationer |