Der er mange elementer at holde styr på, når man skal skrive en opgave: krav, tidsfrister, planlægning af forløbet og selve opgaveskrivningen og afleveringen. For at få en god skriveproces er det vigtigt, at du sætter dig ind i tidsfrister og kravene til opgaven fra start, og at du får lagt en plan for dit skriveforløb. På den måde får du et overblik over, hvornår du vil have hvilke dele af opgaven færdige, så du kan sikre dig, at du kan nå det hele.
Det er normalt at opleve udfordringer undervejs i skriveprocessen – det kan ske både i starten, undervejs og lige op til afleveringsfristen. Her er det godt at kende til forskellige øvelser og metoder, der kan gøre det nemmere at komme videre i processen.
På denne side finder du gode råd til at komme godt i gang med din skriftlige opgave, planlægge din skriveproces og få skrevet opgaven færdig.
En akademisk opgave bliver bedømt ud fra en række bedømmelseskriterier. I starten af din skriveproces, bør du derfor kende til de kriterier, din opgave i sidste ende skal vurderes ud fra. Det kan du gøre ved at:
Tale med din vejleder eller underviser om eventuelle specifikke formelle krav eller formalia
Læse om akademiske normer under videnskabelighed
Læse mere om krav til eksamen.
Du bør også være opmærksom på tidsfrister for tilmelding til eksamen og aflevering samt på praktiske informationer om et eventuelt mundtlig forsvar af opgaven.
Det kan være en god idé at overveje, hvordan du vil udføre opgaveskrivningen, og om der er nogle arbejdsprocesser, du vil inddrage. Ligeledes kan det hjælpe dig at reflektere over din proces undervejs og over, om nogle af dine arbejdsmåder kan forbedres.
Ved at planlægge din skriveproces kan du få overblik over de vigtigste arbejdsopgaver i skriveperioden. Indtænk eksempelvis tilretning og redigering af tekst, feedback fra andre, løbende deadlines, samt eventuel empiriindsamling. Herunder giver vi nogle konkrete forslag til, hvordan du kan planlægge en god skriveproces.
| Sæt tid af til at skrive | Du behøver ikke være inspireret, inden du går i gang med at skrive. Afsæt et bestemt tidsrum til skrivning, og gå så i gang med at skrive, uanset om du er inspireret eller ej. Husk ikke at sætte hele dagen af til at skrive, men inddel din skrivning i mindre blokke. På den måde kan du skrive, når du har planlagt det og koncentrere dig specifikt om dette. Ved at gøre én ting ad gangen og afsætte et tidsrum til din skrivning, opnår du bedre udnyttelse af din arbejdstid. Ellers går der hurtigt tid med at falde i staver ved skærmen. |
| Lav en projektplan | Når du skal arbejde med en større opgave, eksempelvis bachelor eller speciale, kan du med fordel arbejde med en projektplan, så du kan holde styr på din opgaveproces. Det er en god idé at lave en projektplan sammen med eller i overensstemmelse med din vejleder. Du kan bruge en oversigt over en projektplan for større skriftlige opgaver (pdf). Tidsangivelserne for de enkelte faser er vejledende og kan med fordel drøftes med din vejleder. |
| Brug en logbog | Du kan bruge en logbog til at reflektere over processen og stille dig selv følgende spørgsmål:
På denne måde bliver det tydeligt for dig, hvordan du flytter dig i opgaveskrivningen. Dette kan være motiverende for store opgaver, hvor processen kan flyde meget sammen. |
| Brug en skrivepartner eller -gruppe | Du kan både vælge at skrive din opgave med en anden studerende, så I er sammen om opgaven, men du kan også vælge at forme en skrivegruppe, så du kan skrive din egen opgave, men få sparring og støtte fra dine medstuderende. Aftal med din skrivegruppe eller -makker, hvilke forventninger I har til samarbejdet, og hvordan I vil arbejde. Planlæg gerne faste deadlines for bestemte dele af projektet. Uanset om du vælger at skrive alene eller i gruppe, får du en individuel bedømmelse for opgaven. Læs mere om fordelene og ulemperne ved at skrive alene og flere sammen her. |
| Få løbende feedback | Feedback på din opgave er brugbar uanset, hvornår i processen, du får den. Feedback på din idé helt fra start kan være med til at skærpe opgavens fokus og problemformulering, så du kommer godt fra start og undgår at bevæge dig ud af en tangent, du egentlig ikke ville. Feedback på din tekst undervejs kan hjælpe dig til at holde fokus, strukturere indholdet og vurdere om noget er overflødigt eller skal have mere fokus - måske noget er så spændende, at din opgave skal ændre fokus. Men hvis du venter til slutfasen med at få feedback, kan det være for sent at ændre større, grundlæggende ting i din opgave. Feedback i slutfasen kan derimod bruges til at færdiggøre og finpudse teksten. Sørg derfor at få feedback løbende fra både din vejleder, medstuderende og evt. andre. |
| Kom godt i mål med opgaven | Sæt gerne god tid af til den afsluttende fase af arbejdet med opgaven. Her skal du både sikre, at du besvarer problemformuleringen, at din opgave hænger sammen, og at den lever op til krav og formalia. Det gør du ved grundigt at gennemlæse og redigere opgaven samt ved at modtage feedback fra dine medstuderende. Ved at få andres øjne på din opgave bliver det nemmere at spotte, hvis der er indforståetheder eller mangler i opgaven, du selv har overset. Du kan desuden også selv blive klogere ved at læse og give feedback på andres opgaver. Kom gerne med konkrete ønsker til, hvad du ønsker feedback på. |
I din skriveproces kommer du til at skrive på forskellige måder, og du kan komme til at skrive meget mere, end der skal med i den endelige opgave. Men det er nødvendigt for processen og for at finde ud af, hvad der er det vigtigste at have med.
Ofte kommer man til at producere og redigere tekst i små ryk: Man skriver et par sætninger, sletter noget og skriver lidt mere, fordi man gerne på én gang vil finde ud af, hvad man vil sige, og hvordan man vil sige det.
Men det er bedre at gøre én ting ad gangen - det gør din skrivning mere overskuelig og effektiv.
GODE RÅD TIL AT SKRIVE | |
|---|---|
| Tænk ved at skrive | Til større opgaver er det en god idé at bruge skrivningen som et redskab for tænkningen. Denne slags skrivning kaldes tænkeskrivning og har typisk form af hurtigtskrivning, post-its, noter, tegninger og lignende. Tænkeskrivning kan forbedre dit skrivearbejde, fordi du ofte vil få flere ideer at arbejde med, når du tvinger dig selv til at skrive tankerne ned. Du vil samtidig få produceret mere stof, og dermed kan du udvælge det bedste til din endelige opgave. Under “Kickstart din skrivning” længere nede på siden kan du finde øvelser, du kan bruge, når du skal i gang med at skrive din opgave, eller hvis du er gået i stå i skriveprocessen. |
| Visualiser din opgave | Arbejd med at visualisere din opgave, fx ved at tegne et mindmap. Du kan også sætte delene af din opgave op på flere stykker papir, og så kan du rykke rundt med dem og prøve forskellige sammensætninger af. |
| Producer først, rediger bagefter | Det kan være svært samtidigt at forholde sig til, hvad der skal skrives, og hvordan det skal skrives. Prøv derfor at tillade dig selv først at skrive løs uden at forholde dig til, om det lyder godt. På den måde sikrer du, at du får skrevet de vigtige pointer ned, som du så efterfølgende kan redigere i, så de står skarpt formuleret. Det hjælper dig til at gøre skrivningen mere overskuelig, fordi du ikke kræver for meget af dig selv på én gang. |
| Lav analysen, før du skriver den | Analysen er typisk den mest omfattende del af opgaven, og derfor er det særligt vigtigt, at du først laver analysen; altså sidder med din(e) analysegenstand(e) (fx empiri, data eller artefakt) og dine overstregningstuscher og finder nøgletal, centrale citater osv. Først når du har fundet analysens nøglepunkter, kan du se de delanalyser, mønstre og kategorier, som skal formidles og som kan strukturere dit analyseafsnit. |
| Lav løbende justeringer | Du vil i løbet af skriveprocessen bevæge dig frem og tilbage mellem tænkeskrivning, tekstproduktion og redigering. I redigeringen skal du vurdere, om noget af teksten skal omformuleres, slettes, tilføjes eller flyttes. Det er også i denne del, korrekturlæsningen foregår. Redigeringen foregår typisk af flere omgange og er en stor del af skriveprocessen. Det er her, du sikrer, at hele opgavestrukturen - den såkaldte røde tråd - og opgavens overordnede argument hænger sammen. |
Det kan være svært at gå i gang med at skrive; curseren blinker i det tomme dokument på skærmen, og du ved ikke helt hvor du skal starte, så du udsætter skrivningen og kommer til at lave alt mulig andet. Men den bedste måde at komme i gang er ved bare at skrive. Måske skal du starte med at skrive i hånden eller tegne i stedet for at sidde ved computeren. Prøv dig frem.
Det er også helt normalt, at du går i stå undervejs og får svært ved at skrive - måske oplever du en reel skriveblokade. Her er kuren også at skrive. Måske begynde med at skrive om det, der er svært lige nu, årsagen til at du er gået i stå, og hvad du gerne vil fortsætte med skrive om. At reflektere over skriveprocessen kan faktisk skubbe gang i den igen.
I de to næste fold ud-kasser finder du konkrete øvelser, du kan bruge, når du skal i gang med at skrive din opgave, eller hvis du er gået i stå undervejs i skriveprocessen.
Nonstop-skrivning er hurtigskrivning uden afbrydelser, hvor du bruger skrivningen som et redskab for tænkningen. Det er en metode, der kan hjælpe dig til at producere tekst på en koncentreret og effektiv måde – når som helst og uden først at være inspireret. Nonstop-skrivning kan bruges til:
at komme i gang med at skrive tidligt i processen.
at forhindre og overkomme skriveblokeringer.
at give teksten fokus.
problemløsning undervejs i skrivearbejdet.
Vælg emnet, du vil skrive om, og bestem hvor længe du vil gøre det. Du kan skrive om lige det, du har lyst til - du kan fx skrive på et konkret afsnit til din opgave, eller tanker omkring dit emne for at komme nærmere en problemformulering.
Skriv i det valgte interval i et højt tempo. Du skriver i et sort felt og kan derfor ikke se din tekst - det er meningen. Formålet er at hjælpe dig til at koncentrere dig om at producere tekst uden at bruge tid på at rette i teksten.
Koncentrer dig om at holde fingrene i gang, så du ikke går i stå. Over det sorte felt kan du blandt andet se, hvor lang tid der er gået siden sidste tastetryk. Undgå at statusbarren bliver rød ved at skrive fyldord, indtil du kan komme på noget relevant - det kommer af sig selv.
Brug tiden. Du får mest ud af øvelsen, hvis du skriver tiden ud. Men hvis det er nødvendigt, kan du stoppe øvelsen før tid.
Når øvelsen er slut, skal du redigere din tekst: ret tastefejl, lav linjeskift, ret for stavefejl.
Kopier din tekst, sæt den ind i din opgave, og skriv videre på den herfra.
Normalt vil din nonstopskrivning handle om noget fagligt: Hvad du skal skrive opgave om, hvilken problemformulering du skal vælge, eller hvordan du skal komme videre i et kapitel. Du kan lære nonstop-metoden at kende ved at skrive om et hvilket som helst emne, som du ved bare lidt om. I den interaktive nonstop-øvelse kan du selv finde på et emne, eller du kan vælge et fra en liste.
Det er vigtigt ikke at stoppe nonstop-skrivningen, selvom du ikke kan komme i tanke om mere at skrive. Skriv i stedet om, at du er løbet tør for ideer, eller prøv at skrive emneordet nogle gange. Fortsætter du med at skrive, vil der ofte dukke idéer op efter noget tid. Ideer som du ikke ville have fået, hvis du havde afbrudt øvelsen.
For nogle er det en stor udfordring at producere tekst uden samtidig at redigere i den. Prøv nogle gange, og se hvordan din tekst og skrivning udvikler sig. Som alt andet er nonstop-skrivning noget, man kan lære.
Når du har lært metoden at kende, kan du bruge den i arbejdet med at skrive opgaver. Opret et dokument i dit tekstbehandlingsprogram, sluk for skærmen, sæt et ur til at ringe – og skriv løs. Du kan også lave nonstop-skrivning i hånden.
Når du er inde i opgaven, kan Terningemetoden være et godt redskab til at generere nye idéer, producere stof til din akademiske opgave og komme i gang med at skrive. Terningemetoden bygger på en idé om, at man kan undersøge et emne ved at se på det fra forskellige synsvinkler, og det er en effektiv måde at få nye idéer og erkendelser på. Ved at gå systematisk frem og tage én synsvinkel ad gangen, kan man få nye idéer og flere perspektiver på sit emne.
Metoden opstiller seks forskellige synsvinkler, som du kan anlægge på dit emne, og kan bruges til:
At få alle idéer - både de gode og de dårlige - med tidligt i arbejdsprocessen og på den måde komme ind på emnet.
At afklare, hvad det mest interessante ved dit emne er, og dermed hjælpe dig med at lave en problemformulering.
At komme i gang med beskrivende, analyserende og argumenterende opgaveafsnit.
At give nye idéer eller vinkler på et emne, hvis du er kørt fast.
At give dig mulighed for at nuancere det, du allerede ved, og dermed give dig nyt stof at arbejde med.
Øvelsen varer 15-30 minutter, hvor du kan få nye idéer og erkendelser om dit emne.
Vælg et emne.
Brug 3-6 minutter på hver af terningens seks sider, og skriv alt det ned, som du kommer i tanke om.
Når øvelsen er slut, kan du redigere din tekst: ret tastefejl, lav linjeskift, ret for stavefejl.
Kopier din tekst, sæt den ind i den opgave, og skriv videre på din tekst.
Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres opgaver undervejs i din skriveproces.
Har du svært ved at lægge mobilen og de sociale medier fra dig under dit studiearbejde?
