Når du søger litteratur til din opgave, vil internettet være et naturligt sted at starte. Hvad enten det er for at søge fysiske materialer frem i vores eget bibliotekssystem eller for at finde litteratur, data eller information online. Det er langt fra alle hjemmesider og databaser, som indeholder kilder af akademisk karakter. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig kildekritisk til det materiale, du finder online.
Høj akademisk kvalitet indenfor specifikke fagområder
Akademiske databaser er specialiserede databaser, som giver adgang til videnskabelige tidsskrifter, artikler, publiceringer og andre kilder, der er relevante inden for specifikke fagområder. Ved at søge i disse akademiske databaser får du adgang til nøje udvalgte kilder af høj akademisk kvalitet.
Databaserne kræver en licens for at få adgang til materialer i fuldtekst-version. Som studerende får du adgang ved at logge dig ind på bibliotekssystemet via AU Library.
Brug søgekriterier
Akademiske databaser giver dig mulighed for at tilvælge et søgekriterie som ”peer-reviewed” eller på dansk, fagfællebedømt. Det betyder, at flere uafhængige fagfolk har bedømt og kontrolleret materialet. Dermed opnås højst mulig troværdighed for kilden, hvilket er afgørende for validiteten i akademisk skrivning og forskning.
Find de rette databaser
Du kan finde relevante akademiske databaser inde på din uddannelses fagside. Her finder du også fagrelevante hjemmesider, databaser, links til offentlige myndigheder samt udvalgte kilder.
Stort udvalg af kilder, men kræver kritiske øje
Google Scholar er en let tilgængelig søgemaskine til akademisk litteratur. Den afsøger nettet for et omfattende udvalg af videnskabelige artikler, afhandlinger, rapporter og konferencebidrag mm. - fra forskellige fagområder. Google Scholar er brugervenlig og giver oftest direkte adgang til materialet.
Du skal dog være opmærksom på, at Google Scholar ikke kvalitetskontrollerer det indhold, den fremsøger. Det er derfor vigtigt at evaluere kilderne nøje og bekræfte deres troværdighed, da søgeresultaterne ikke altid vil være kilder fra anerkendte tidsskrifter, websider eller forlag.
Giver overblik, men er ikke en pålidelige kilde
Brugergenererede encyklopædier, såsom Wikipedia, kan være nyttige til at få en overordnet introduktion til et emne. Selvom Wikipedia er omfattende og let tilgængelig, er det vigtigt at huske, at indholdet skrives af brugere og ikke er gennemgået af eksperter. Derfor skal du bekræfte oplysningerne fra pålidelige kilder og bruge Wikipedia som et udgangspunkt for videre søgning snarere end som en endelig kilde.
Du kan søge information og viden ved hjælp af kunstig intelligens (AI), når du skriver opgave. Der findes mange forskellige systemer på markedet, som på den ene eller anden måde bygger på AI.
En god start til at søge inspiration og få overblik
AI systemer er gode at bruge i starten af din opgaveskrivning, hvor du er åben overfor, hvad der findes af materiale, og hvor du har en mere nysgerrig og undersøgende tilgang til det emne, du vil beskæftige dig med. Systemerne er ofte gode til at give overblik og vise dig dine søgeresultater på en anden og anderledes måde.
Begrænsning i materiale
AI systemer søger i materiale, der ligger åbent tilgængeligt på Internettet og kan derfor ikke ikke altid komme ind omkring databaser, der ligger bag en betalingsmur, hvilket flere akademiske databaser gør. Omvendt har nogle systemer aftaler med forlag og giver adgang til metadata om materiale, men det er ikke sikkert, du kan hente materialer i fuldtekst.
Systemerne kan være et godt supplement til andre faglige databaser, som du får adgang til gennem dit universitetsbibliotek, hvor du også kan finde det materiale, som et AI-system kan søge frem for dig.
Pas på opdigtede referencer
Du kan godt bede generative AI systemer, som fx ChatGPT, om forslag til litteratur inden for dit emne, men forslagene til titler og forfattere kan være opdigtede. Generativ AI genererer nemlig indhold til dig, der er baseret på sandsynlige svar ud fra den data, den er trænet på. Svarene er altså genereret på baggrund af statistiske modeller, og sprogmodellerne ved derfor ikke, om det de skriver er rigtigt eller forkert. Du kan læse mere om AI og chatbots her.
Husk at forholde dig til AUs regler om brug af kunstig intelligens i forbindelse med eksamen.
Henvisning til AI systemer
Hvordan du henviser til diverse AI systemer afhænger af hvilken referencestil du bruger. Du kan orientere dig på AU’s sider om AI samt læse mere om brug af AI og chatbots her.
ChatGPT | ChatGPT har vist sig brugbar til at foreslå f.eks. søgetermer og synonymer, som du kan bruge i din litteratur- og informationssøgning. Husk altid at forholde dig kritisk til forslagene. Tjek om der mangler centrale begreber eller om forslaget indeholder begreber, der ikke giver mening i sammenhængen. Vær også kritisk, hvis du beder om ”kontrollerede” emneord - her ser vi også eksempler på noget, der ikke stemmer. |
Perplexity | I Perplexity.ai kan du, ligesom ved ChatGPT, også chatte og diskutere videnskabelige spørgsmål. Perplexity genererer svar på dit spørgsmål ved at søge på nettet efter både almindelige websider og akademiske kilder. Du kan tilvælge en 'co-pilot', hvor du kan bede Perplexity om kun at finde/bruge akademiske kilder. |
Elicit | Elicit fungerer ved at søge i en stor mængde artikler og literature reviews. Elicit vil præsentere dig for relevant litteratur i en forkortet udgave (abstract summary), der hjælper dig med at relevansvurdere materialet. I Elicit kan du også skrive et spørgsmål eller uploade en pdf, som du gerne vil finde noget lignende litteratur om. |
Ikke-transparente AI-systemer | En anden måde at bruge AI, når du søger litteratur til din opgave, er via værktøjer som f.eks. Iris.ai, Keenious, Research Rabbit eller Connected papers. Disse er blot et lille udpluk af mange systemer, der ved hjælp af kunstig intelligens foreslår dig litteratur på baggrund af dine emneord, en anden videnskabelig artikel eller et længere tekststykke, du har skrevet. Disse systemer søger efter artikler/materiale baseret på algoritmer, som ikke er transparente, Så du kan aldrig være helt sikker på, hvorfor du får det resultat, du får. |
Se denne korte video og bliv mere bevidst om teknologien bag mange informationssystemer, vi omgiver os med:
Hvis du vil vide mere om referencehåndtering, kan du få orientere dig på AU Library’s side om referencehåndtering. Her finder du bl.a. information om forskellige referencestandarder og gode råd om håndtering af mange kilder i store opgaver.
AU Library tilbyder jævnligt kurser i brugen af de referenceværktøjer, du kan få adgang til som studerende på Aarhus Universitet. Læs mere om kurserne og tilmeld dig.
Sidens indhold er udarbejdet i samarbejde med AU Library.
