Aarhus Universitets segl

Brug en studiegruppe

Din studiegruppe kan både være et fagligt og socialt fællesskab

For de fleste er det en god idé at indgå i en studiegruppe, da det både er et fagligt og socialt fællesskab på studiet. Mange oplever derfor øget studieglæde, når de deler erfaringer, får faglig sparring og har et sted, hvor spørgsmål og tvivl kan vendes.  

En god studiegruppe er kort sagt, hvor I er enige om forventninger til og formålet med gruppearbejdet samt bruger hinanden i den udstrækning, I har behov for og lyst til. 

At være i en studiegruppe kan have en række fordele: 

  • Du skærper din faglighed 
  • Du arbejder aktivt med stoffet, så du lærer det bedre 
  • Du har et fagligt forpligtende fællesskab 
  • Du kan føle dig mindre alene med udfordringer 
  • Du kan blive en del af et socialt fællesskab 
  • Du kan se det som træning i at samarbejde eller forberedelse til arbejdsmarkedet 

Det kan dog kræve tid og kræfter at opbygge et godt samarbejde i en studiegruppe, men udbyttet kan i det lange løb være godt for både læring og trivsel.

Forskellig brug af studiegrupper

Afhængig af uddannelse og formål kaldes studiegrupper også for fx opgavegrupper, projektgrupper, læsegrupper og skrivegrupper. Nogle gange sammensætter underviser grupperne og andre gange skal du selv opsøge eller danne en studiegruppe. 

Der er mange forskellige måder at bruge en studiegruppe på: 

Er en studiegruppe for mig?

På mange studier er gruppearbejde enten obligatorisk eller en stor del af det faglige. Hvis du egentlig foretrækker at arbejde alene eller er i tvivl om, hvad der vil være bedst for dig, kan du lave en liste over fordele og ulemper ved gruppearbejde:

Reflekter over:
  • Fordele ved at være i en studiegruppe
  • Ulempler ved at være i en studiegruppe
  • Fordele ved at læse selv
  • Ulemper ved at læse selv

Hvis du har brug for at vende dine tanker eller få nye øjne på, så kan du snakke med en studievejleder. 

Tekstlæsning i grupper

Mange bruger deres studiegruppe til at forberede sig til undervisningen ved at gennemgå de tekster, der optræder på undervisningsplanen. Men hvordan griber man det an? Hvordan kan man behandle tekster sammen i en gruppe? 

Aktivitet

Udførelse

Fremlæg hovedpointer

Fremlæg kort tekstens vigtigste pointer for hinanden. Det kan starte en diskussion ud fra, om I har forstået teksten på samme måde eller forskelligt. 

Fordel teksterne

Fordel teksterne mellem jer, og skriv fælles noter. I læser hver én eller få tekster i dybden, som I tager noter til eller skriver resumé af, mens de andre tekster kan skimmes.  

På gruppemødet præsenterer i noter eller resuméer for hinanden, så I kan diskutere teksterne inden undervisningen. 

Ved at lave fælles noter eller resuméer får alle i gruppen et samlet overblik over teksterne i faget, som kan være til gavn, når I læser op til eksamen. 

Stikord til teksten

Skriv hver tre-fire stikord til teksten, og sammenlign dem i gruppen. Diskuter ligheder og forskelle mellem jeres stikord, og begrund hver især jeres eget valg. På denne måde får i kategoriseret teksten eller teoretikeren og har lettere ved at sammenligne den med andre.

Spørgsmål til stoffet

Stil hver mindst tre spørgsmål til hver tekst, og besvar dem i gruppen. I kan enten bruge spørgsmålene til at diskutere teksten i gruppen eller besvare hinandens spørgsmål til teksten i et samlet dokument. På denne måde kan I få styr på tvivlsspørgsmål eller synliggøre svære problemstillinger i stoffet, som I kan bringe op til undervisningen eller diskutere i gruppen. 

Djævelens advokat

Diskuter teksten ved at opdele jer i forsvarere og djævlens advokater. Djævlens advokat har til rolle at angribe en tekst ved at stille kritiske spørgsmål og påpege tekstens svagheder. Forsvarets opgave er at forsvare og tydeliggøre tekstens pointer. Efterfølgende kan alle i gruppen sammen forsøge at vurdere teksten. 

I kan orientere jer i Toulmins argumentationsmodel, hvis I gerne vil forbedre jeres argumentationsteknikker. 

Tekstens relevans

Skriv hver især fx fem linjer om en teksts forbindelse til faget. Medbring jeres egen korte tekst til gruppemødet, og diskuter, hvordan I hver især forstår tekstens relevans i forhold til faget og det emne, teksten behandler. 

Oplæg i grupper

Når I skal lave et mundtligt oplæg i jeres gruppe, er der nogle særlige ting, I kan overveje: 

  • Lav ét samlet oplæg i fællesskab, så I undgår individuelle oplæg i forlængelse af hinanden. På den måde skaber I større sammenhæng for tilhørerne. 
  • Øv oplægget med og for hinanden. Særligt hvis I uddelegerer, hvem der forbereder forskellige dele af oplægget, så I ikke kommer til at sige det samme eller mangle nogle pointer. 
  • Sørg for, at alle siger noget. I længere oplæg kan det være en god idé, at alle siger noget mere end én gang, så taleturen skifter flere gange. 
  • Tænk over og planlæg overgangene mellem jeres individuelle dele og taleture, så I hver især ved præcis, hvornår det er jeres tur til at tale. 
  • Brug de generelle gode råd til at forberede og holde et oplæg. 

   

Opgaveskrivning i grupper

Der er både fordele og ulemper ved at skrive opgaver alene eller sammen med andre. Du kan også overveje, om du hellere vil have en skrivegruppe til sparring og støtte. 

     

Vil du skrive alene eller sammen med andre? 

Du kan overveje at skrive større opgaver sammen med én eller flere andre . I kan hjælpe hinanden med at læse tekster igennem, diskutere til- og fravalg og holde hinanden i gang i processen. I dine overvejelse kan du tage disse fordele og ulemper i betragtning: 

Fordele

Ulemper

At skrive alene

1) Frihed til at bestemme over både projekt og skriveproces

2) Lettere at planlægge i forhold til evt. job og fritidsaktiviteter

1) Bliver let isoleret og måske ensom i skriveprocessen

2) Lettere at ty til overspringshandlinger

At skrive sammen

1) Forpligtet af samarbejde og af fælles deadlines

2) Altid én at sparre med - både om projektet og om processen

1) Afhængig af at samarbejdet fungerer

2) Kræver kompromisser undervejs

      

Brug en sparringsgruppe 

I en sparringsgruppe sidder I med hver jeres projekt, men har et arbejdsfællesskab om at støtte hinandens skriveproces. I beslutter selv, om I udveksler jeres opgaver mellem hinanden og giver løbende feedback, eller om I mødes for at sikre, at I alle når jeres deadlines. 

Fordelen ved en sparringsgruppe er blandt andet, at: 

  • du forpligter dig til at holde deadlines og sikrer, at dit arbejde skrider frem

  • du har nogen at sparre med undervejs i processen, som er inde i din opgave og dine tanker

  • du ikke skal gå på kompromis med andres ønsker til opgavens retning

  • du har nogen at holde pauser med

Hvem skal du lave en sparringsgruppe med?  

Du kan eksempelvis danne sparringsgruppe med: 

  • Nogen der har samme interesse. Hvis I skriver om emner, der relaterer sig til hinanden, kan I hjælpe hinanden med at afsøge problemstillinger og bidrage til hinandens projekter med nye vinkler og input. 

  • Nogen der har samme arbejdsmoral. Fællesskabet kan også bestå i, at I mødes, arbejder og holder pauser sammen for at skabe struktur omkring jeres arbejdsdag. 

  • Nogen du kender. Det kan give tryghed at arbejde sammen med en gruppe, man på forhånd ved fungerer. 

Online studiegrupper

Har du og din studiegruppe ikke mulighed for at mødes fysisk, kan I gøre det online. I kan fx mødes i  Zoom. Her kan I holde videomøder, chatte og dele fælles dokumenter, og det er også muligt at fastholde samtaler i mellem møder i studiegruppen til et skriftligt samarbejde. 

   

Online videomøder, mens I arbejder

I forbindelse med visse former for gruppearbejde kan det være en fordel at diskutere og snakke sammen, imens I producerer. På den måde kan I løbende diskutere spørgsmål, muligheder og udfordringer med den opgave, I sidder med. Til det kan det være en fordel at bruge funktionen ‘del skærm’.

GODE RÅD TIL ONLINE SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPEN

Forventningsafstem

Det er en god ide at aftale på forhånd, hvordan I vil bruge det online værktøj, og hvad I forventer af hinanden.

  • Hvad chatter vi om? Holder vi os kun til studiearbejde, eller må vi også sende et sjovt kattefoto?
  • Hvornår forventer vi svar? Har vi et tidsrum, hvor vi er "tilgængelig" til chat f.eks. fra kl. 9-12. Har man en aftale om det, kan man undgå frustrationer.
  • Informér hinanden hvis der er tidspunkter, hvor I ikke kan være tilgængelige.
  • Vælg en "mødeleder", der kan samle op eller lukke en samtale. Præcis som et almindeligt møde, er det vigtigt, at der er én, der sikrer progression. 

Vær tålmodige

Det tager tid at komme i gang med et nyt værktøj, så giv jer selv og hinanden plads til at finde jer til rette. Et værktøj skal være en hjælp i jeres daglige studie, så målet er at finde en måde at bruge værktøjet, så det rent faktisk er en hjælp.

Vær bevidst om mængden af deltagere i en chat

En chat med mange deltagere kan nemt blive "støjende" og løbe af sporet. Men fordelen er samtidig, at hele gruppen kan følge med I samtalerne på tværs, og kan dermed undgå at misse information eller aftaler.


Se også


Digitale gruppeværktøjer

Der findes en række gratis digitale tjenester, som din gruppe kan have glæde af. Her er et udsnit:

  • Word Online er særlig velegnet til at skrive og rette i samme dokument.

  • Onedrive kan I dele dokumenter, artikler og empiri.
  • Brug Evernote som et samlet workspace til at idégenerere, skrive sammen og dele links.
  • Lav en fælles to-do-liste ved hjælp af Microsoft To Do.  
  • Doodle kan bruges til at planlægge hvilke dage I kan mødes længere ude i fremtiden.
  • Opret en privat gruppe eller tråd på Facebook og kom med seneste opdateringer, links og kommentarer.