På de fleste uddannelser på Aarhus Universitet indgår gruppearbejde som en naturlig del af både undervisning og eksamen. Mange studerende vælger også frivilligt at danne studiegrupper for at sparre, diskutere pensum og forberede sig sammen. Både faste studiegrupper og kortvarigt gruppearbejde er værdifuldt, hvis du aktivt og bevidst går ind i samarbejdet.
At være i en studiegruppe kan give dig:
Mulighed for faglig fordybelse og fælles motivation
Nye perspektiver på det, du læser og lærer
Hjælp og støtte til svære emner
Træning i samarbejde og kommunikation – vigtige kompetencer i arbejdslivet
Et socialt fællesskab, der kan gøre studielivet sjovere og lettere Godt gruppearbejde bygger på åbenhed, engagement og respekt for hinandens forskelligheder. Det kan dog kræve tid og kræfter at opbygge et godt samarbejde i en studiegruppe, men udbyttet kan i det lange løb være godt for både din læring og studietrivsel.
Alt efter formål og varighed kan gruppearbejdet have forskellige navne, og det kan variere, hvem der sammensætter grupperne:
| Type | Formål |
| Læsegruppe | Diskutere og forstå pensum sammen |
| Skrivegruppe | Støtte hinanden i skriveprocessen |
| Projektgruppe | Skrive en opgave eller lave et projekt sammen |
| Sparringsgruppe | Arbejde parallelt og give sparring |
| Feedbackgruppe | Sende udkast til hinanden og give feedback |
| Rapportgruppe | Skrive rapport sammen |
| Labgruppe | Udføre lab-arbejde sammen |
Ofte virker det som en selvfølge, at alle bare kan arbejde i grupper, og at det ikke kræver noget særligt. Men det kræver, at du har kompetencer til at samarbejde, og at du fra start får skabt de gode rammer for det.
Kortvarigt gruppearbejde opstår typisk i forbindelse med konkrete opgaver, oplæg eller projekter i undervisningen. Grupperne har et afgrænset mål og en kort tidsramme.
Eksempler på kortvarigt gruppearbejde: |
|---|
|
Etablerede studiegrupper består ofte af de samme personer og mødes jævnligt gennem et semester – eller længere. Grupperne bruges til forberedelse, sparring og støtte, og det er forskelligt, hvem der står for at danne dem.
Formål med en studiegruppe kan fx være at: |
|---|
|
Hvis gruppearbejde ikke er obligatorisk på dit studie, kan du reflektere over, hvad der vil være bedst for dig. Måske du har erfaringer fra tidligere, eller du er tvivl, om du arbejder bedst alene. Du kan med fordel lave en liste over fordele og ulemper:
Reflekter over: |
|---|
|
Det kan fx være i forbindelse med en skriftlig opgave, du skal vælge om du vil skrive alene eller andre. Hvis du vælger at skrive alene, kan du også overveje at indgå i en sparringsgruppe.
I dine overvejelse kan du tage disse fordele og ulemper i betragtning:
Fordele | Ulemper | |
|---|---|---|
At skrive alene
| 1) Frihed til at bestemme over både projekt og skriveproces. 2) Lettere at planlægge i forhold til job og fritidsaktiviteter. | 1) Risiko for isolation og ensomhed. 2) Lettere at lave overspringshandlinger. |
At skrive sammen
| 1) Man er forpligtet af samarbejdet og fælles deadlines. 2) Man har altid en at sparre med. | 1) Man er afhængig af at samarbejdet fungerer. 2) Kræver kompromisser undervejs. |
Hvis du har brug for at vende dine tanker eller få nye øjne på, så kan du snakke med en studievejleder.
Første møde i en nyopstartet gruppe er afgørende. Tag en snak om jeres indbyrdes forventninger til gruppearbejdet. Brug listen herunder til at få talt igennem, hvad I forventer af hinanden i gruppen, og hvordan jeres samarbejde skal forløbe. I kan eventuelt skrive ned, hvad I bliver enige om.
I kan også lave en gruppeoversigt, hvor I skriver gruppeaftalerne ned. Her kan I også udfylde lidt om hver jeres person.
Der er mange muligheder for, hvad arbejdet i gruppen skal handle om, og dernæst hvordan I så bærer jer ad. Herunder kan du finde forslag til arbejdsformer i gruppen:
Mange bruger deres studiegruppe til at forberede sig til undervisningen ved at gennemgå de tekster, der optræder på undervisningsplanen. Men hvordan griber man det an? Hvordan kan man behandle tekster sammen i en gruppe?
Aktivitet | Udførelse |
|---|---|
Fremlæg hovedpointer
| Fremlæg kort tekstens vigtigste pointer for hinanden. Det kan starte en diskussion ud fra, om I har forstået teksten på samme måde eller forskelligt. |
Fordel teksterne
| Fordel teksterne mellem jer, og skriv fælles noter. I læser hver én eller få tekster i dybden, som I tager noter til eller skriver resumé af, mens de andre tekster kan skimmes. På gruppemødet præsenterer i noter eller resuméer for hinanden, så I kan diskutere teksterne inden undervisningen. Ved at lave fælles noter eller resuméer får alle i gruppen et samlet overblik over teksterne i faget, som kan være til gavn, når I læser op til eksamen. |
Stikord til teksten
| Skriv hver tre-fire stikord til teksten, og sammenlign dem i gruppen. Diskuter ligheder og forskelle mellem jeres stikord, og begrund hver især jeres eget valg. På denne måde får i kategoriseret teksten eller teoretikeren og har lettere ved at sammenligne den med andre. |
Spørgsmål til stoffet
| Stil hver mindst tre spørgsmål til hver tekst, og besvar dem i gruppen. I kan enten bruge spørgsmålene til at diskutere teksten i gruppen eller besvare hinandens spørgsmål til teksten i et samlet dokument. På denne måde kan I få styr på tvivlsspørgsmål eller synliggøre svære problemstillinger i stoffet, som I kan bringe op til undervisningen eller diskutere i gruppen. |
Djævelens advokat
| Diskuter teksten ved at opdele jer i forsvarere og djævlens advokater. Djævlens advokat har til rolle at angribe en tekst ved at stille kritiske spørgsmål og påpege tekstens svagheder. Forsvarets opgave er at forsvare og tydeliggøre tekstens pointer. Efterfølgende kan alle i gruppen sammen forsøge at vurdere teksten. I kan orientere jer i Toulmins argumentationsmodel, hvis I gerne vil forbedre jeres argumentationsteknikker. Læs mere om Toulmins argumentationsmodel og akademisk argumentation her. |
Tekstens relevans
| Skriv hver især fx fem linjer om en teksts forbindelse til faget. Medbring jeres egen korte tekst til gruppemødet, og diskuter, hvordan I hver især forstår tekstens relevans i forhold til faget og det emne, teksten behandler. |
Når I skal lave et mundtligt oplæg i jeres gruppe, er der nogle særlige ting, I kan overveje: |
|---|
|
Nogle gange skal du skrive en opgave i samarbejde med andre. I den situation er det vigtigt, at I får talt om forventninger og ambitioner til både processen og det færdige produkt, så usagte uenigheder ikke skaber konflikter undervejs.
Der er forskellige måder at arbejde sammen om skriftlige opgaver:
I kan skrive alle afsnit sammen
I kan skrive nogle afsnit hver især
I kan skrive udkast til afsnit hver især, som en anden eller I sammen redigerer
Uanset hvilken arbejdsform I vælger, skal opgaven hænge sammen - både indholdsmæssigt og sprogligt. Det kræver ofte en grundig gennemskrivning, når der er flere skribenter.
Husk at tjekke i jeres studieordning eller med jeres underviser/vejleder, om I skal angive i opgaven, hvem der er forfatter til de forskellige afsnit. Hvis det er tilfældet, er det en god idé at være omhyggelig med fordelingen af afsnit, så alle har sit navn på både redegørende, analyserende og diskuterende afsnit.
I en sparringsgruppe skriver I hver jeres opgave, men mødes regelmæssigt for at sparre, give feedback og holde hinanden i gang. Gruppen er et fællesskab – ikke et fælles projekt.
Fordelen ved en sparringsgruppe er blandt andet, at: |
|---|
|
Hvem skal du lave en sparringsgruppe med? |
|---|
|
Opgaveregning er en central del af mange studier – både i undervisningen og op til eksamen. Det handler om at omsætte teori til praksis og forstå metoderne bag løsningen. Her kan en studiegruppe være en stor hjælp, men det er vigtigt, at du også selv får arbejdet dig igennem stoffet.
| Få overblik sammen:
Den fælles forståelse gør det nemmere at se, hvad opgaverne handler om – og hvad der skal fokuseres på. |
| Vælg en arbejdsform der virker: Der er forskellige måder at gribe gruppearbejdet an på, og det kan være en fordel at afstemme forventningerne:
Uanset formen er det vigtigt, at du selv får arbejdet med opgaverne. Det er her, læringen sker. En god øvelse kan være, at I laver en liste over typiske opgavetyper, og arbejder jer igennem dem. I kan også lave skabeloner eller trin-for-trin-metoder til, hvordan man griber bestemte typer opgaver an. |
| Diskuter og del viden: Når I har regnet opgaver, er det gavnligt at tage en fælles gennemgang:
|
På nogle studier spiller udenadslære en stor rolle. Der er mange begreber, definitioner, navne, processer og klassifikationer, som skal sidde helt fast. Her kan studiegruppen være et afgørende værktøj: I kan hjælpe hinanden med at huske, forstå og gentage stoffet på forskellige måder. Udenadslære handler ikke kun om at gentage – men om at arbejde smart med hukommelsen.
I kan få meget ud af hinanden, hvis I arbejder aktivt med udenadslæren sammen. Her er nogle velafprøvede metoder, som mange studerende bruger – og som fungerer ekstra godt i grupper:
Teknikker til udenadslære i gruppen | |
|---|---|
Begreb
| Forklar begreber for hinanden: At forklare for andre er en af de mest effektive måder til at forstå og huske. Brug tavle eller whiteboard og lad alle skiftes til at forklare. Skriv eventuelt begreberne op i et skema for at huske det bedre. |
Quiz
| Quiz hinanden: Lav fx små quizzer eller flashcards og lav evt. “ugens quizmaster”, hvor I skiftes ugentligt med at quizze hinanden. |
Oversigtstavle
| Lav fælles opslagsark eller oversigtstavler med vigtige begreber, inddelt i temaer (fx nervesystemet eller kongerækken). |
Chatbot
| Bed en chatbot om at stille jer spørgsmål til emnet. Hvis I er i tvivl om noget, så kan I spørge chatbotten ind til det, men husk at være kritisk, tjekke kilder og finde reel litteratur, der bakker svarene op. |
Laboratoriearbejdet består ofte både af en praktisk del og en skriftlig del, typisk i form af en rapport. Det er ikke bare en øvelse i at dokumentere forsøg og data, men også en direkte forberedelse til større projekter som bachelor- og specialeskrivning. Derfor er det en god idé at bruge studiegruppen til at træne de forskellige dele af laboratorie- og rapportarbejdet.
| Planlægning og forberedelse: Tænk over, hvad der skal være klar inden I går i gang:
|
| Samarbejde og roller: Når I er i gang med forsøget, handler det om at arbejde effektivt – og samtidig lære af processen. Overvej:
Fordel rollerne – og byt roller næste gang, så alle får erfaring med alle dele. Det styrker både samarbejdet og jeres individuelle kompetencer. |
| Rapportskrivning og refleksion: Gode vaner i rapportskrivning nu gør det lettere at skrive selvstændige projekter senere. Det handler ikke kun om at få afleveret noget – men om at blive tryg ved processen. Overvej:
En stærk rapport handler ikke kun om godt sprog eller flotte grafer – men om forståelse, samarbejde og evnen til at dokumentere jeres faglige arbejde. |
Har du og din gruppe ikke mulighed for at mødes fysisk, kan I gøre det online. I kan fx mødes i Zoom. Her kan I holde videomøder, chatte og dele fælles dokumenter, og det er også muligt at fastholde samtaler i mellem møder i studiegruppen til et skriftligt samarbejde.
Online videomøder, mens I arbejder
I forbindelse med visse former for gruppearbejde kan det være en fordel at diskutere og snakke sammen, imens I producerer. På den måde kan I løbende diskutere spørgsmål, muligheder og udfordringer med den opgave, I sidder med. Til det kan det være en fordel at bruge funktionen ‘del skærm’.
Det er en god ide at aftale på forhånd, hvordan I vil bruge det online værktøj, og hvad I forventer af hinanden: | |
|---|---|
| Forventningsafstem: Det er en god ide at aftale på forhånd, hvordan I vil bruge det online værktøj, og hvad I forventer af hinanden.
|
| Vær tålmodige: Det tager tid at komme i gang med et nyt værktøj, så giv jer selv og hinanden plads til at finde jer til rette. Et værktøj skal være en hjælp i jeres daglige studie, så målet er at finde en måde at bruge værktøjet, så det rent faktisk er en hjælp. |
| Vær bevidst om mængden af deltagere i en chat: En chat med mange deltagere kan nemt blive "støjende" og løbe af sporet. Men fordelen er samtidig, at hele gruppen kan følge med I samtalerne på tværs, og kan dermed undgå at misse information eller aftaler. |
Der findes en række gratis digitale tjenester, som din gruppe kan have glæde af. Her er et udsnit:
Word Online er særlig velegnet til at skrive og rette i samme dokument.
