Billedmateriale

Her får du retningslinjer for hvordan du bruger billeder i din opgave.

I nogle opgaver kan du indsætte billeder og illustrationer, hvis du bruger dem i analysen eller i øvrigt henviser til dem. Reglen er, at billede følger tekst – dvs. indsæt ikke et billede du ikke skriver om i teksten.

Alle billeder skal, ligesom figurer, skemaer o.l., forsynes med nummer/bogstav, så de er lette at henvise til senere i opgaven.

Eksempel: Aktøren har derfor en central rolle i systemet (Se billede 3, s. 24).

Gengivelser af billeder og skulpturer skal suppleres med oplysninger om:

  • kunstner, titel, årstal (hvis ukendt skrives ”u.å.” = uden årstal), mål (billeder: højde x bredde) og materiale.

Fortæl eventuelt også hvor værket befinder sig, og hvem der har taget fotoet af det.

Arkitekturgengivelser skal have oplysninger om:

  • arkitekt, titel, årstal og sted.

Andre illustrationer forsynes med den information, der er relevant i sammenhængen.

Eksempler på billedtekster

(teksten markeret med fed er obligatoriske oplysninger)

C. W. Eckersberg: Det nathansonske familiebillede, 1818. 126 x 172 cm. Olie på lærred.
Statens Museum for Kunst.

Christian Lemmerz: Scene, 1993-94. Variable mål, installation med døde svinekroppe,
montrer, blod og metalspejl.
 Foto: Esbjerg Kunstmuseum. Gengivelse fra: Lennart Gottlieb:
Skandaler, 1999, Aarhus Kunstmuseum, p. 101

Notre-Dame katedralen (vestlig facade), 1163-1250, Paris.

Ukendt fotograf: Graffiti ved undergrundsstation i New York, u.å.

Oplysningerne på siden er baseret på Gode råd & formelle krav til skriftlige opgaver på Kunsthistorie, Visuel Kultur og Museologiske studier, udgivet af Studienævnet ved Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet.

SØG


Mangler du et opslagsord, eller har du noget at tilføje?

Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.