I din opgave skal du henvise til den videnskabelige litteratur og de kilder, du bruger. Se også videnskabelighed.
Der findes forskellige referencesystemer for litteraturhenvisning, hvor du automatisk kan generere både litteraturhenvisninger og -lister. Beslut dig tidligt i skrivefasen for, hvilket system du vil bruge, eksempelvis APA-systemet eller MLA-systemet. Brug det konsekvent i citater, noter og litteraturliste. Dine undervisere kan foretrække forskellige litteraturhenvisningssystemer. Spørg på dit studie, eller tjek din studieordning.
Når du henviser til en bog, kan henvisningen oplyse om:
Nedenfor ser du tre eksempler på, hvordan man kan henvise til Thomas Hylland Eriksens bog 'Internett i praksis' vha. forskellige referencesystemer:
APA: Eriksen, T. H. (2005). Internett i praksis : Om teknologiens uregjerlighet. Oslo: SAP.
MLA: Eriksen, Thomas Hylland. Internett i Praksis : Om Teknologiens Uregjerlighet. Oslo: SAP, 2005. Print.
Harvard: ERIKSEN, T.H., 2005. Internett i praksis : om teknologiens uregjerlighet. Oslo: SAP.
Referencerne minder meget om hinanden, men det er vigtigt, at du er konsekvent i dine henvisninger, så din litteraturliste fremstår ensartet.
Når du henviser til en artikel, kan henvisningen oplyse om:
Hvis artiklen findes i en bog, skal du anføre de samme oplysninger som beskrevet ovenfor. Hvis artiklen står i et tidsskrift, oplyses tidsskriftets:
Nedenfor ser du to eksempler på, hvordan man kan henvise til Bent Flyvbjergs artikel 'Fem misforståelser om casestudiet' vha. forskellige referencesystemer
APA: Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. In L. P. Tanggaard, & S. Brinkmann (Eds.), Kvalitative metoder: En grundbog. (s. 463-488). København: Hans Reitzels Forlag.
MLA: Flyvbjerg, Bent. "Fem misforståelser om casestudiet". I Brinkman. S. & Tanggaard, L.(red.) Kvalitative metoder – en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag (2010).
Nedenfor ser du to eksempler på, hvordan man kan henvise til Noella Mackenzie og Sally Knipes artikel artikel 'Research dilemmas: Paradigms, methods and methodology.' vha. forskellige referencesystemer:
APA: Mackenzie, N., & Knipe, S. (2006). Research dilemmas: Paradigms, methods and methodology. Issues in Educational Research, 16(2), 193-205.
MLA: Mackenzie, Noella, and Sally Knipe. "Research dilemmas: Paradigms, methods and methodology." Issues in educational research 16.2 (2006): 193-205.
Referencerne minder meget om hinanden, men det er vigtigt, at du er konsekvent i dine henvisninger, så din litteraturliste fremstår ensartet.
Hvis du vil henvise til litteratur eller hjemmesider på internettet så husk:
Uddannelses- og Forskningsministeriet (2015). Karakterskalabekendtgørelsen. Lokaliseret den 30. november 2015 på www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx.
Forkortelserne ibid. og op.cit. bruges ofte i flæng. Men der er en nuanceforskel på de to forkortelser, der er relateret til det sidst citerede værk (fx en bog, artikel eller webside)
Ibid. er forkortelsen for det latinske ord ibidem, der betyder "det samme sted". Forkortelsen bruges til at referere til det samme værk, der er blevet citeret umiddelbart før.
Op.cit. er forkortelsen for enten opere citato, der betyder "i det citerede værk", eller opus citatum, der betyder "det citerede værk". Forkortelsen bruges til at referere til et værk, der er blevet citeret før, men som ikke er det samme som det sidst citerede værk. Op.cit. bruges altså, når det mere præcise ibid. ikke kan anvendes.
Rienecker mener revision af opgaven bedst foretages på papirudskrifter (Rienecker 1997, s. 28). Det siger hun med henvisning til hvor svært det er at få overblik over større tekstmængder på en computerskærm (ibid.).
Referenceværktøjer er værktøjer, der kan hjælpe dig med at organisere dine referencer og samtidigt anvende dem nemt i dit tekstdokument. Studerende og ansatte på AU kan gratis anvende EndNote.
Der findes mange vejledninger, som beskriver APA referencesystemets standarder i forhold til udarbejdelse af teksthenvisninger, citater og litteraturliste i skriftlige opgaver. Du kan eksempelvis bruge denne guide udarbejde af Professionshøjskolen Absalon, guiden fra Curtin University eller Kildekompasset (norsk).
Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.