Din studieordning er din ”lovsamling”. Her kan du se hvilke regler, der gælder for dig, mens du er studerende. Det er dit eget ansvar at sætte dig ind i den studieordning, du hører under.
De enkelte fags studieordninger kan ses via Aarhus Universitets hjemmeside.
Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.