Når du skriver en akademisk opgave, skal du ofte både inddrage primærlitteratur og sekundærlitteratur.

Din opgaves primærlitteratur er den litteratur, du undersøger. Dvs. de historiske kilder, malerier, skønlitterære værker, data, observationer og andre kilder, der fungerer som den primære genstand for din analyse. Opgavens sekundærlitteratur er dine baggrundstekster. Dvs. de teoritekster og fagbøger, du analyserer og fortolker primærlitteraturen ud fra.

Brug af primærlitteratur

Din primærlitteratur skal som hovedregel være på originalsproget. Dog kan der være tilfælde, hvor en oversættelse fuldt ud kan fungere som primærlitteratur. Spørg din underviser, hvad du må inddrage som opgavens primære analysegenstand.

Brug af sekundærlitteratur

Det kan være svært at vide, hvornår du bruger for lidt eller for meget sekundærlitteratur i din opgave. Det bedste du kan gøre for at få en føling med, hvor meget sekundærlitteratur du skal inddrage, er at:

• undersøge, hvordan sekundærlitteraturen bliver brugt i dit fags tekster.
• spørge din underviser, hvordan du bedst inddrager sekundærlitteraturen i din opgave.

Det vigtigste er, at du:

• introducerer sekundærlitteraturen og ikke tager den for givet i teksten.
• ikke bliver for refererende, men bruger sekundærlitteraturen bevidst og med et bestemt formål for øje.
• markerer, hvornår du selv taler, og hvornår dine forfattere taler – altså citerer korrekt.

I litteraturlisten

I nogle tilfælde kan det være en god idé at dele din litteraturliste op i primærlitteratur og sekundærlitteratur. Det kan give et bedre overblik.