Synopser, der er skriftligt oplæg til eksamen, kan fx være
Begge typer af synopser kan have meget varierende længde. Der bliver stillet forskellige krav til synopser på forskellige studier, så du skal altid tjekke din studieordningen eller forhøre dig hos din underviser, før du begynder arbejdet med din synopsis.
Uanset om synopsen kommer forud for en mundtlig eller en skriftlig præsentation, skal du overveje, hvad der skal med i synopsen, og hvad du først vil præsentere i den egentlige fremstilling af undersøgelsen. Det er tit en god idé at gemme nogle væsentlige pointer til selve præsentationen. Samtidig skal du være klar over, at en synopsis brugt i forbindelse med en eksamen tit vil have indflydelse på den endelige vurdering. Spørg din vejleder, hvordan det forholder sig på dit fag.
Kravene til indholdet af en synopsis varierer meget, men generelt bør en synopsis altid præsentere undersøgelsens problem. Den bør altså indeholde den problemformulering, du arbejder ud fra.
Derudover vil det ofte være en god idé at medtage
Du kan også lægge op til mulige diskussionspunkter. Det er især relevant, hvis synopsen lægger op til et mundtligt eksamensoplæg, hvor der efterfølgende er tid til diskussion med underviser og censor.
En synopsis til dig selv (eller din arbejdsgruppe) har en anden karakter, da der ikke er en ekstern modtager. Her behøver du derfor ikke arbejde med fremstillingen, men kan bruge synopsen udelukkende som arbejdspapir og styrepind i en større proces.
I nedenstående video forklarer Cand.mag. i retorik og fransk Helle Hvass, hvad en synopsis er, og hvordan en synopsiseksamen typisk forløber. Derudover giver hun gode råd til, hvordan du kan gribe en synopsiseksamen an.
Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.
