Hvordan søger du?

På denne side vil du blive præsenteret for metoder og redskaber til din litteratursøgning.

Begynd med at overveje, hvilke typer af materialer, der passer med dit informationsbehov. Find netop de redskaber, du har brug for til at finde bøger, artikler, love, billeder m.m. i Databaselisten. Hvis du ikke har arbejdet med databaser før, kan du begynde med at lære mere om det her.

Inden du går i gang med den konkrete søgning, kan det være en god idé, at du sætter tid af til at danne dig et overblik over opgavens art, omfang og tidsfrist. På den måde kan du lave en køreplan for din litteratursøgning. 

Sæt tidsrammer om din litteratursøgning

  • Undersøg kravene til art og omfang af litteratur for den pågældende opgave.
  • Lav aftaler om evt. hjælp til søgning i god tid.
  • Sæt tid af til at informationssøge og orientere dig i abstracts.
  • Sæt tid af til informationssøgning ad et par omgange, hvis det er en længere opgave.
  • Sæt dato på, hvornår du skal tale litteratursøgning med din vejleder, og hvornår du skal præsentere en søgestrategi/en litteraturliste for vejleder.
  • Sæt en deadline på din informationsindsamling og -orientering i litteratur, som ligger så tidligt som muligt i forhold til aflevering.

 Rådene stammer fra Den gode opgave af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen.

Forskellige typer af litteratursøgning

  • Begynd med opslagsværker for overblikket. Du finder et bredt udvalg af elektroniske opslagsværker på Databaselisten.
  • Brug bøger til den brede baggrund. Du finder i første omgang bøger på bibliotek.dk og AU Library.
  • Brug artikler til ny og fokuseret viden. Danske artikler findes i bibliotek.dk. Du kan finde tidsskrifter fra dit eget fag under AU Library's fagsider.
  • Udnyt derefter de muligheder bibliotekets databaser giver for at lave fokuserede søgninger ved at lave en søgestrategi og ved at udnytte muligheden for at søge med emneord i bibliotekets baser.

 

Søgestrategi

Lav en strategi for din søgning, så du får styr på fagtermonologien, eller på det du mangler at vide noget om.

Brug din problemformulering som udgangspunkt til at isolere de begreber, der skal optræde i den litteratur, du skal have fundet frem til.

Sørg for først at lave en bred litteratursøgning, eksempelvis på nettet, for at skabe dig et hurtigt overblik over det område, som du undersøger, fx i forbindelse med at du arbejder med en problemformulering.

Synonymerne

I forhold til de valgte søgeord skal du for hvert ord:

  • overveje hvilke synonymer, du også bør medtage for at gøre din søgning så komplet som muligt.
  • finde forslag til overbegreber og underbegreber til dine søgeord. Det giver dig muligheden for at komme, videre selvom du får ingen – eller alt for mange – hits på din søgning.

Afgrænsningerne

Du skal overveje, hvordan du kan afgrænse dine søgninger.

  • Hvilke sprog ønsker jeg at læse på?
  • Er der en geografisk ramme for mine søgninger?
  • Er der en bestemt, afgrænset tidsperiode, jeg søger litteratur om?
  • Hvor ny skal den litteratur, jeg ønsker at læse, være?
  • Hvilken type information ønsker jeg mig: Oversigter? Kun det nyeste? Holdninger og kommentarer eller anmeldelser? Eller eventuelt alt om emnet?

Du kan her se et eksempel på, hvordan du kan bruge en søgetrekant i arbejdet med din søgestrategi:

Præcision og bredde i dine søgninger

Når din søgning ikke giver de forventede resultater, kan det være fordi forholdet mellem præcision og genfinding ikke matcher dine behov. Nedenfor kan du læse om, hvad præcision og genfinding er, samt hvordan du finder den rette balance mellem dem.

Alt efter opgavens type kan det være en fordel at have en søgetaktik, der vægter en høj præcision eller en høj genfinding.

  • Jo mindre tid man vælger at bruge på søgearbejdet, jo mere afhængig er man af høj præcision i sine søgninger.

  • Jo længere tid man vælger at bruge, jo mere i dybden kan man (almindeligvis) også komme.

I det nedenstående skema kan du se, hvilken taktik du kan anvende til at forbedre dine søgeresultater, hvis du enten ønsker at få færre præcise eller flere bredere resultater.

Taktik

Fremgangsmåde

Præcision

En søgning med høj præcision er en søgning, der: 

  • finder få poster, og det meste vil være præcis dét, du har brug for.

  • ved brug af få, præcise emneord vil give dig det, du søger.

  • finder informationen fra én eller to autoritative kilder.

  • giver dig præcis den information, som du søger.

  • benyttes bl.a. til søgning af faktuelle oplysninger. 

Genfinding

En søgning med høj genfinding er en søgning, der:
  • finder mange poster, og nogle vil være præcis det, som du har brug for, mens resten kun vil indeholde dele af det, du har behov for.

  • ofte kræver brug af flere emneord, synonymer, forfattersøgning mm..

  • er meget tidskrævende og bør foretages i forskellige databaser og kilder.

  • kan benyttes til undersøgelse af et genstandsområde og et problemfelt.

Logbogsskrivning

Logbogsskrivning er en metode til at fastholde og udvikle bevidstheden om din proces med at søge information. I din logbog kan du notere:

  • hvor, du søger.
  • hvilke søgeord, du har brugt.
  • resultatet af din søgning.

Det vil være tidsbesparende og frustrationsmindskende, hvis du fra første færd laver din egen logbog, så du kan huske, hvor og hvordan du har søgt. Dermed kan du senere i din skriveproces følge op på dine litteratursøgninger.

Metode: Quick'n'dirty

Hvis dit emne er forholdsvist ukendt for dig, eller du simpelthen er i tvivl, om der er skrevet noget om det, kan du overveje at søge først og tænke dig om bagefter.

Quick 'n' Dirty-søgning er en god måde at få et første overblik over, hvad der findes, og hvilke begreber og ord andre har brugt om emnet.

  • Gå til AU Library, Bibliotek.dk, eller en database, der kan tænkes at rumme litteratur om dit emne.
  • Søg med de ord og begreber, du i forvejen kender.
  • Brug de resultater du får til at blive klogere på fagterminologien og de ”rigtige” søgeord.
  • Søg videre med de nye begreber og søgeord.

Bemærk

AU Library lader dig søge i omkring 200 millioner elektroniske artikler sideløbende med din almindelige søgning i bibliotekernes bøger m.m.

Du finder artiklerne under overskriften ”Fuldtekst om…” på resultatsiden.

Tip

Du kan også med fordel starte med at bruge opslagsværker. De kan være helt uundværlige til at få overblik over fagets terminologi og de centrale værker indenfor området.

Metode: Søgning med emneord

I mange databaser er der tildelt præcise emneord til de enkelte poster. Dem kan du udnytte til at lave en meget målrettet søgning.

I stedet for at bruge dine egne ord når du søger – se quick'n'dirty-søgning – er det en god idé at begynde med at finde de begreber, som databasen bruger til at karakterisere de enkelte bøger og artikler i basen.

Næsten alle databaser, som du finder på AU Librarys databaseliste, har en liste over anvendte emneord. Du skal lede efter:

  • subject terms
  • index (keyword index eller descriptor index)
  • thesaurus

I listen har du nu mulighed for at søge efter egnede søgeord til din søgning. Det kan du bruge til at lave en oversigt over de begreber og de synonymer, som du vil anvende i en søgning. Du kan også lave en søgning på de ord og begreber, du finder i emneordslisten, og bagefter kombinere de enkelte søgninger.

Du kan her se et eksempel på, hvordan du kan udnytte en databases emneordsliste:

Søgning med kontrollerede emneord

Når du er længere i søgeprocesen kan du få brug for søgninger med højere præcision. Hvis du vil øge præcisionen yderligere, kan du bruge kontrollerede emneord.

Databaseudbyderne til de internationale, akademiske databaser vurderer den litteratur, der indekseres og tildeles emneord, som stammer fra enten en thesaurus eller en emneordsliste, og der er så tale om ’kontrollerede emneord’.

Tildeling af kontrollerede emneord skal sikre, at artikler omhandlende det samme emne indekseres ensartet. Disse registre eller emneordslister kan således hjælpe dig med hhv. at udvide og afgrænse dine søgninger. De kontrollerede emneord er typisk forskellige fra database til database. Se mere om thesaurus under 'Tips og Tricks' i litteratursøgningen nedenfor.

Metode: Kædesøgning

Find både ældre og ny litteratur om dit emne ved at søge ud fra noget kendt.

Søgning efter litteratur eller information handler om at udfylde 'gabet' mellem det du i forvejen ved om et emne, og det du har behov for at vide. Det kan du blandt andet gøre ved at tage udgangspunkt i den litteratur du kender, og udnytte den til at finde mere litteratur om emnet.

  • Du kan anvende litteraturlisten i de gode bøger og artikler du i forvejen har om emnet til at finde ny litteratur.

  • Du kan derefter udnytte litteraturlisten i de nye bøger/artikler til igen at finde mere litteratur om emnet.

De referencer du finder på litteraturlister tilhører tit den samme tradition, paradigme eller skole. Du har derfor behov for at supplere med en eller flere af de andre søgemetoder, hvis du vil have litteratur, der kan diskutere eller gå i clinch med den allerede fundne litteratur.

Du kan her se et eksempel på hvordan du kan udnytte kædesøgning.

Ældre eller nyere litteratur?

Når du kædesøger ved at udnytte litteraturlister, finder du kun frem til bøger og artikler, der er ældre end den bog eller artikel som litteraturlisten er optrykt i.

Når du søger din bog eller din artikel frem i en database og får en oversigt over bøger og artikler med samme emnekode eller emneord, har du muligheden for at finde nyere materiale om dit emne. Her kan du eksempelvis også bruge citationsindekter, for at finde sammenfald mellem citationer eller for at finde de enkelte teksters litteraturhenvisninger eller referencer. Læs mere om dette nedenfor under Tips og Tricks til litteratursøgning.

Tips & Tricks til litteratursøgningen

Opnå bedre søgeresultater.

Du får ofte behov for at justere din søgestrategi undervejs. Enten fordi du bliver klogere på, hvad der er skrevet om emnet, eller fordi du ikke umiddelbart finder det, du skal bruge.

Du vil søge efter...

Teknik

...flere endelser

Trunkering

Med trunkering får du muligheden for at kombinere en søgning på alle et ords forskellige endelser. Du kan også søge på forskellige stavemåder af samme ord. Du kan i næsten alle databaser bruge et særligt trunkeringstegn.

"Diskurs*" søger på ordstammen og alle afledte former heraf, blandt andet:

  • diskurs
  • diskurser
  • diskursteori
  • diskursteorier

...forskellige stavemåder

Maskering

Med maskering har du mulighed for, at din søgning tager højde for forskellige stavemåder. I nogle databaser har du muligheden for at erstatte netop et, to eller tre tegn med et maskeringstegn.

Skriv "Pe?ersen" for at få poster med både "Petersen" og "Pedersen".

En anden mulighed er "col?r" for at tage højde for stavemåderne: "colour" og "color".

Trunkerings- og maskeringstegnet er næsten overalt enten "*" eller "?".

...relationer mellem emnerne

Thesaurus

En thesaurus er en emneordsliste, som er udbygget med relationer mellem de enkelte ord. Når du finder et begreb i listen, får du derfor også:

  • en kort beskrivelse af begrebet.
  • hvilke andre begreber, det erstatter.
  • nærtbeslægtede begreber.
  • over- og underordnede begreber.

En thesaurus definerer emneordenes forhold til hinanden – typisk i:

  • BT ’broader termes’ (overordende begreber)
  • NT ’narrower terms’ (mere specifikke og præcise begreber)
  • RT  ’related terms’ (relaterede emner og synonymer).

...referencer eller sammenfald mellem tekster

Citationsindeks

Citationsindekser er databaser, som er specielt beregnet til at lave kædesøgning.

Her søger du direkte på de enkelte artiklers litteraturhenvisninger eller referencer. Dermed kan du både finde ældre litteratur ud fra en bestemt artikel ved at udnytte dens litteraturliste og nyere litteratur ved at udnytte oplysningerne om, hvilke senere artikler der refererer til artiklen.

Du kan også anvende citationsindekser til at finde dokumenter, der har sammenfaldende citationer, og som derfor kan være emnemæssigt beslægtede.

...mere end ét ord

Booelske operatorer

Du kan angive relationerne mellem dine søgeord ved at bruge de såkaldte booelske operatorer. Operatorerne er de tre ord: "og", "eller" og "ikke":

  • Og - finder alle poster, hvor begge ord optræder: Læring OG uddannelse
  • Eller - finder alle poster, hvor bare et af ordene optræder: Læring ELLER uddannelse
  • Ikke - finder den andel af poster hvor første ord optræder, men ikke andet: Læring IKKE uddannelse

Hvis du søger på engelsksprogede sider, skal du i stedet bruge AND, OR, NOT.

Få de ønskede resultater.

At gennemføre en søgeproces kan være en udfordring, og søgningen giver ikke altid de resultater, du ønsker. Når du søger efter information, kan du opleve, at du ikke finder det, du leder efter. Få tips til hvad der kan gøre din søgning bedre, hvis du får for få, for mange, eller de forkerte søgeresultater.

Du får...

Strategi

..for få resultater

  • Kontrollér dine søgeord for stave- og slåfejl.
  • Kontrollér om du har brugt "og", "eller" og "ikke" rigtigt. Se tips og tricks.
  • Har du søgt på personnavne, så udelad fornavn(e).
  • Trunkèr dine søgeord. Se tips og tricks.
  • Find flere synonymer til dine søgeord.
  • Hvis du har sat begrænsninger, fx tid eller geografi, så gør dem bredere eller udelad dem.
  • Søg med færre søgeord.
  • Søg i andre databaser.

..for mange resultater

 
  • Søg på dine valgte underbegreber.
  • Kontrollér om du har brugt "og", "eller" og "ikke" rigtigt. Se tips og tricks.
  • Sæt begrænsninger – fx på tidsperiode, geografi, sprog, udgivelsesår.
  • Brug gåseøjne rundt om en sætning for at søge præcist på det samlede indhold, fx "Kvalitet i videregående uddannelser".

...forkerte resultater

  • Overvej om du har trunkeret dine søgeord så kraftigt, at du også søger på ord udenfor dit interesseområde.
  • Kontrollér om nogle af dine søgeord kan have andre betydninger end den ønskede.
  • Søg i andre databaser.

Kig også efter:

Toneangivende forfattere og velrenommerede forlag:

  • Når du kædesøger og analyserer litteraturlister, vil du finde frem til de toneangivende forfattere indenfor et emne.
  • Søg på forfatterne i de bibliografiske databaser. Måske de har udgivet nyere litteratur, end det du har fundet referencer til?
  • Er det et universitetsforlag, der har udgivet en bog, eller er det et kommercielt forlag? Et forlags navn og tilhørsforhold kan indikere kvalitet.

Oversigtsværkernes referencer:

  • Har du mange referencer fra forskellige litteraturlister, så stol på referencer fra oversigtsartikler i encyklopædier eller andre oversigtsværker.

Se også:


AU Library om referencehåndtering

Hvis du vil vide mere om referencehåndtering, har AU Library lavet en side om emnet. Her finder du bl.a. information om forskellige referencestandarder, og gode råd om håndtering af mange kilder i store opgaver.


Kursus i referencehåndtering

AU Library tilbyder jævnligt kurser i brugen af de referencehåndteringsprogrammer, du kan få adgang til som studerende på Aarhus Universitet. Læs mere og tilmeld dig hos AU Library


Brug Scribo

Brug Scribo til at udarbejde en velovervejet problemformulering og guide din litteratursøgning i forhold til dit emne. Det er gratis for studerende ved Aarhus Universitet at bruge Scribo – log in med dit WAYF.


Sidens indhold er udarbejdet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Arts, Aarhus Universitet i samarbejde med Søren Elle, AU Library Arts, Jette Bohn, AU Library Arts, Anders Nyegaard Mikkelsen, tidl. AU Library Campus Emdrup samt Jesper Boserup Thestrup, Statsbiblioteket.