Emnevalg

Du skal ofte selv gøre noget aktivt for at komme frem til en god idé til et emne.

Idéer behøver ikke at være noget, der pludselig kommer dumpede ned i dit hoved fra oven. Du skal ofte selv gøre en aktiv indsats for, at kreative processer går i gang og idéer opstår. Når du prøver at udvikle idéer, er det vigtigt, at du ikke censurerer dig selv og dine tanker. Vær åben over for de idéer eller indfald du får - også dem, der umiddelbart kan virke skøre og ubrugelige. Så kan du altid tage stilling til dem bagefter.

Hvad kan du nå at skrive?

Det er vigtigt at huske på, hvilken tidsramme du arbejder indenfor, og finde et fokus der passer til den. Prøv at finde en problemstilling, der passer til det fysiske omfang din opgave skal have, eller den tid du har til rådighed til at skive den. Mange falder i den fælde, at de er bange for ikke at have nok materiale og derfor vælger et alt for stort emne i forhold til opgavens omfang. 

Din vejleder kan hjælpe dig med at vurdere, om planlægningen af din opgaveproces ser realistisk ud. Du kan også aftale møder med ham eller hende, så du hele tiden har en ny deadline at arbejde hen imod. Det kan være en god måde at tvinge dig selv til at overholde deadlines.

 

Inspirationsøvelser

Nogle gange kommer idéer helt af sig selv, andre gange skal du hjælpe dem lidt på vej.

Herunder ser du eksempler på 4 forskellige metoder, der kan hjælpe dig med at få idéer til et emne.

Inspirationsøvelser

Mindmapping

For at få et overblik over dine tanker og idéer kan det være nyttigt at lave en mindmap.

  • Start med at definere, hvad udgangspunktet for dit mindmap skal være.
  • Skriv ordet eller sætningen ned på midten af et stort stykke papir.
  • Skriv derefter alle dine tanker, teorier og ideer ned rundt om ordet eller sætningen.
  • Hver gang du skriver noget ned, skal du tegne en forbindelseslinje til udgangspunktet eller til et eller flere af de andre notater.

På den måde kan du få øje på nye vinkler og forbindelser, som kan være svære at have styr på inde i hovedet.

Nonstopskrivning

Nonstopskrivning kan hjælpe dig med at videreudvikle en tanke eller idé, og få tanker, du måske ikke engang vidste at du havde, ned på papir.

  • Vælg et overordnet emne.
  • Skriv uden afbrydelser om dette emne i 5 minutter. Du må ikke stoppe på noget tidspunkt, selvom du løber tør for tanker. Så må du i stedet bare skrive fyldeord, indtil nye tanker og idéer presser sig på.
  • Efter de 5 minutter gennemlæser du din tekst og udvælger interessante vinkler - disse kan du med fordel brainstorme videre på bagefter.

Du kan læse om og udføre øvelsen nonstopskrivning her.

Idébank

Idéer kommer ofte vrimlende på en gang eller som en pludselig indskydelse, imens du er i gang med noget andet. Det kan være en stor hjælp at skrive dem ned, med det samme du får dem.

  • Hav altid en notesblok med dig. Idéer kan komme, når du mindst venter det. Hav derfor en blok ved natbordet, en i din daglige taske og eventuelt ved sofaen eller middagsbordet.
  • Skriv videre på idéerne, når du har bedre tid. På den måde får du hurtigt bekræftet eller afkræftet, om emnet eller idéen er værd at arbejde videre med.
  • Du kan med fordel samle alt i et idédokument - så kan du bruge dem igen til din næste opgave.

Gruppeøvelse: Cirkelteknik

Cirkelteknikken er en metode, hvor du samarbejder om idéudviklingen sammen med andre studerende, eksempelvis din læsegruppe.

  • Sæt jer sammen i en gruppe på ca. fire personer.
  • Del et stykke A3-papir ud til hver person.
  • Skriv hver især en løs idé ned. Der er ingen forpligtelser omkring kvaliteten af idéerne.
  • Når det er gjort, sætter alle ring om idéen og sender papiret videre til sidemanden.
  • Når du modtager et stykke papir med idéer på, skriver du alle de ting, du kan komme i tanke om i forbindelse med idéen, ned på papiret. Det kan være gode råd, lignende idéer, forslag til litteratur, spørgsmål eller andet.

På den måde får I hjælp til at bygge videre på eller undersøge de idéer I har, og fællesskabet omkring idéudviklingen kan virke inspirerende.

Kilder til inspiration

Gennemgå punkterne på billedet med et mindmap og forfølg hver pil. Skriv gerne noter til hvert enkelt punkt, og find på den måde det emne, som du gerne vil arbejde med.

Brug din viden og faglighed

Du har gjort dig en række faglige erfaringer med forskellige emner og områder i løbet af din studietid - brug dem!

Når du skal finde frem til et emne til en opgave, kan du finde inspiration i den viden, du allerede har tilegnet dig.

Inspiration fra din viden og faglighed

Brug din viden fra tidligere fag, kurser eller discipliner du har haft

Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang, du skriver en opgave. Nogle gange kan det give mening at genbruge empiri fra tidligere og placere det i en ny kontekst eller arbejde videre med en teori, du tidligere har brugt. Stil eventuelt dig selv følgende spørgsmål for at komme i gang:

  • Hvilke emner og hvilken type empiri har du tidligere beskæftiget dig med? 
  • Hvilke valgfag har du haft? Hvorfor valgte du aktivt disse fag frem for andre?
  • Hvilke redskaber, teorier og vidensområder har du fået på de forskellige fag og kurser?
  • Hvilke opgaveemner har du været oprigtig interesseret i, mens du skrev dem? Kan du videreudvikle på dette emne eller dreje det over i en anden vinkel?
  • Var der et aspekt eller emneområde, som du tidligere ikke havde mulighed for at undersøge, men som du havde lyst til at dykke mere ned i?
  • Er der en form for forbindelse mellem de emner, du har beskæftiget dig med tidligere? Det behøver ikke at være en rød tråd, men måske har du fornemmelsen af en form for sammenhæng eller et overordnet interesseområde.

Hvad vil du gerne lave bagefter?

Hvis du har en idé om, hvad du gerne vil lave, når du er færdiguddannet, kan det være en god idé at tænke det med ind i dit emne - især hvis du skal til at skrive speciale. Tænk over hvilken branche du kan se dig selv i, når du er færdig, eller hvad der kunne være en spændende opgave i et fremtidigt job.

Måske kan du skrive i samarbejde med en virksomhed eller en organisation, der passer ind i dine fremtidsplaner. Du kan også selvstændigt fordybe dig i et emne, der er relateret til det, du gerne vil lave i fremtiden. Dermed kan du bruge dit speciale til at kvalificere dig til arbejdsmarkedet.

Brug din opgave som springbræt til arbejdsmarkedet:
  • Fokuser på hvilke arbejdsopgaver du kunne tænke dig i fremtiden, og find en vinkel på den slags opgaver, som du kan bruge i dit bachelorprojekt eller speciale.
  • Find et felt indenfor det arbejdsområde, som du gerne vil være en del af, hvor der mangler viden eller undersøgelser.
  • Hvilken funktion vil du gerne have? Kunne du tænke dig at undervise, forske, skrive, koordinere, analysere eller noget helt andet? Måske kan du undersøge aspekter af din foretrukne arbejdsfunktion i en opgave, så du kommer ud med en specialiseret viden om netop det område.

Erfaring

  • Har du erfaringer fra nuværende eller tidligere job, du kan bruge i din opgave?
  • Er der områder, hvor du har en større viden, som du kan bygge din undersøgelse på?
  • Måske har du været i praktik i løbet af dit studium, hvor du har fået kendskab til nogle spændende problemstillinger.
  • Har du et enestående indblik i en problemstilling, fordi du har været i nærkontakt med en virksomhed/organisation/andet?

Kontakt til virksomheder

Hvis du gerne vil samarbejde med en virksomhed, men ikke har forbindelse til en i forvejen, kan du begynde med at lede på jobbank.au.dk. Her kan man:
  • både som virksomhed og studerende oprette projektforslag.
  • klikke sig ind på de forskellige projektbeskrivelser for at se hvordan, de er udformet.
  • få kendskab til en masse virksomheder, man måske ikke kendte i forvejen.
  • få ny indsigt i, hvad virksomhederne kunne have brug for at få undersøgt.

Under alle omstændigheder er det en god idé at være velforberedt, før du tager kontakt til en virksomhed, så du virker professionel, når du foreslår et samarbejde.

Brug dine omgivelser

Inspiration til opgaver kan komme mange steder fra. Brug gerne dine interesser eller relationer til at finde et spændende og relevant emne.

Inspiration fra dine omgivelser

Brug dine medstuderende, når du vælger emne

Det kan give dig inspiration til nye emner, hvis du taler med andre om deres emne.

På den måde kan du få et indblik i, hvad der måske ikke er skrevet så meget om, hvad der er oppe i tiden, eller du kan blive bekræftet i, hvad du selv finder interessant. Når du ved, hvad andre skriver om, eller hvad der er skrevet om tidligere, kan du også bedre få en fornemmelse af, hvad et speciale er – eller kan være.

Find inspiration i aktuelle diskussioner

Du kan tænke nyheder og debatter fra medierne eller fra dit fag med i dit emnevalg. På den måde kan du aktualisere din opgave og sætte den i relation til problemstillinger, der optager samfundet lige nu.

Er der aktuelle begivenheder eller diskussioner, der optager dig?

  • Hvis der er noget i den aktuelle debat, du finder særligt interessant, kan det måske bruges som en del af dit opgaveemne.
  • Det kan også være, at det kan inkorporeres i diskussionen eller perspektiveringen i din opgave.

Er der aktuelle problemstillinger, som er spændende på dit fakultet?

  • Har der været afholdt seminarer eller gæsteforelæsninger for nyligt, som kunne være igangsættende for at finde frem til et emne?
  • Har nogen taget et emne op, som du gerne ville vide mere om og måske også selv kunne bidrage med et nyt perspektiv til?

Specialeseminar

Mange institutter tilbyder de specialstuderende, at de kan deltage i specialeseminarer eller specialekredse.

Der kan du få hjælp og inspiration fra andre specialestuderende, undervisere og foredragsholdere til fx

  • hvordan et speciale kan se ud.
  • at søge efter litteratur.
  • skriveprocessen.
  • planlægning af dit arbejde, så du kan aflevere til deadline.

Specialeseminaret er et forum, hvor de studerende kan dele erfaringer og sparre med hinanden. Det er et oplagt sted at hente informationer om det at være specialeskrivende.

Få inspiration fra din fritid

Har du interesser uden for studiet? Det kan være, at du kan bruge en specialviden, du har erhvervet dig i din fritid. Eller du kan måske lave en videnskabelig undersøgelse af noget, som du har fået et praktisk kendskab til.

Tænk over hvad du brænder for:

  • Er der noget, der måske ikke umiddelbart har noget med dit fag at gøre, men som du virkelig synes er spændende?
  • Kan det måske inddrages i din opgave?

Hvis du er sportstræner for en gruppe børn i din fritid, kan det være, at du har en særlig interesse for formidling til denne målgruppe. Er du spejderleder i din fritid, ved du måske en masse om organisationskultur og samarbejdsformer. Eller hvis du bruger meget tid på facebook, kan det være, at en undersøgelse af identitetsopfattelser og kommunikationsfora vil være noget for dig.

Eksempler:

  • Interesse: Film. Emne: Udviklingen i dansk filmhistorie 1950-1980 med fokus på kønsroller.
  • Interesse: Online rollespil. Emne: konflikthåndtering i virtuelle verdener.
  • Interesse: Politisk aktiv. Emne: Politisk retorik i konfliktsituationer.

Hvordan vil du gerne arbejde?

Tænk over hvordan du arbejder bedst, og hvornår du har haft gode opgaveprocesser.

Det er forskelligt, hvornår og hvordan du arbejder bedst, og det er derfor en god idé at reflektere over dine arbejdsmetoder:

  • Hvordan kan du undgå overspringshandlinger?
  • Er du for perfektionistisk?
  • Hvad kan du gøre for at sætte skriveprocessen i gang?

Hvis du har svært ved at komme i gang med at skrive, kan det være en god idé at aftale med din vejleder eller din studiegruppe, at du skal aflevere noget tekst på en bestemt dato.

Hvilke undersøgelsestilgange vil du bruge?

De fleste større opgaver, især specialer, består af en kombination af undersøgelsesmetoder. Det er en god ide at overveje, hvilke undersøgelsesmetoder du især gerne vil arbejde med i specialet. Du kan eksempelvis overveje:

  • Hvad har jeg gode/mindre gode erfaringer med?
  • Er der metoder, jeg gerne vil have mere erfaring med, inden jeg er færdiguddannet?
  • Er der metoder, der ofte bruges til at arbejde med emnet/problemformuleringen? Ønsker jeg at bruge disse eller gøre noget andet?
  • Er der metoder, som min vejleder har et ekstra indgående kendskab til?
  • Hvad er vejledernes respons på mine ideer til undersøgelsesmetoder?

Læs mere om undersøgelsesmetoder under opgavetyper.

Se også:


Inspiration fra andres emner

Skaf en oversigt over specialetitler fra dit fag, og lad dig inspirere af andres emnevalg.


Lav et hurtigt og præcist emnevalg

Et hurtigt og præcist emnevalg er vigtigt for en effektiv specialeproces. Det mente flere af de specialevejledere, som blev interviewet i undersøgelsen bag bogen Specialevejledning - rammer og roller af Hanne Leth Andersen og Tine Wirenfeldt Jensen.


Sidens indhold er udarbejdet af Tine Wirenfeldt Jensen.