Skriftlig eksamen kan se ud på mange forskellige måder, men fælles for dem er, at du skal udtrykke dig og argumentere fagligt på skrift og vise, at du kan arbejde akademisk. Hvordan du forbereder dig til eksamen, afhænger derfor også af eksamensformen. Det er også en god idé at planlægge din eksamensperiode.
Uanset hvilken eksamen du skal til, er det en god idé at kigge grundigt på din studieordning, så du ved, hvilke faglige og akademiske forventninger der er til dig.
Der er mange skriftlige eksamensformer, som alle kræver noget forskelligt af dig og din eksamensforberedelse.
Skriftlig stedprøve | Du sidder i samme lokale som alle dine medstuderende i et bestemt tidsrum. Sommetider er prøven med hjælpemidler, andre gange uden. Hvordan forbereder du dig?
|
Multiple choice test
| En multiple choice test er typisk designet til at teste din faglige viden bredt rundt i pensum. Prøven kan være som stedprøve, og den kan være både med og uden hjælpemidler. Hvordan forbereder du dig?
|
Tidsbegrænsede hjemmeopgaver (fx 24-timers, 48-timers, tre-døgns, ugeprøve) | En tidsbegrænset hjemmeopgave foregår typisk ved, at du får adgang til en opgaveformulering på et bestemt tidspunkt og herefter har du et vist tidsrum til at besvare opgaven. Opgaveformuleringen er typisk en bunden opgave. Prøven kan være individuel eller i grupper. Hvordan forbereder du dig?
|
Længerevarende projekter og skriftlige opgaver (også BA-projekt og speciale) | En længere skriftlig opgave giver tid til mere fordybelse og ofte vil forventningerne til din opgave være større i forhold til argumentation, taksonomi og selvstændighed. Opgaven kan være bunden eller fri, og den kan være både individuel eller i grupper. Det kan også være, at du kan få faglig vejledning undervejs. Hvordan forbereder du dig?
|
På nogle måder kan det føles som hele dit studie, der skal gå op i en højere enhed, når du skal skrive dit speciale. Det er studiets største frie opgave, og det er her, du skal vise, at du har lært at arbejde akademisk og selvstændigt med det faglige stof – og du skal selv styre din skriveproces.
I starten af projektet skal du have valgt et emne og formuleret det problem, du vil undersøge. I den forbindelse kan du overveje, hvilken type opgave du gerne vil lave – vil du arbejde med data og empiri, fremstille et produkt eller arbejde rent teoretisk?
Undervejs møder du sikkert spørgsmål om både litteratursøgning, opgavens opbygning, argumentation og formalia - og måske du også skal huske nogle frirum til at gøre andre ting.
Heldigvis er du ikke helt alene med dit projekt. Du har din vejleder, og måske du også overvejer at have en skrivemakker eller en sparringsgruppe.
Skriftlige opgaver kan have forskellige fokus, formål og undersøgelsestilgang, som du kan være mere eller mindre fri til selv at bestemme.
Nogle gange møder du en bunden opgave, hvor du typisk skal besvare nogle spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer. Hvis du kan gennemskue spørgsmålenes taksonomiske niveau, kan det være lettere for dig at afkode, hvad du egentlig skal - og hvilke spørgsmål, du skal prioritere mest.
Andre gange får du stillet en fri opgave, hvor du selv skal lave en problemformulering, der lægger op til analyse og måske diskussion eller vurdering – alt efter hvad der forventes af opgaven. I en fri opgave kan du vælge, hvilken type opgave eller undersøgelsestilgang, du har lyst til at arbejde med – eller du kan kombinere dem.
Formål: I en empirisk opgave undersøger du et emne og et fænomen ved brug af teorier og begreber - uden at indsamle empiri. Formålet er at analysere, diskutere og forstå emnet ud fra et teoretisk perspektiv, ofte ved at sammenligne teorier, anvende dem på cases eller diskutere deres styrker og svagheder. Muligheder:
Udfordringer:
|
Eksempler:
|
Formål: I en empirisk opgave undersøger du et emne og et fænomen ved at indsamle og analysere empiri – altså data fra fx interviews, spørgeskemaer, observationer eller eksperimenter. Formålet er at belyse et problem eller spørgsmål ved at koble teori sammen med faktiske data. Du bruger altså teorien til at forstå og analysere noget, du selv har undersøgt i virkeligheden. I science-fagene følger den empiriske opgave ofte IMRAD-strukturen. Hvis du vil lave kvalitative eller kvantitative undersøgelser, må du først sætte sig ind i, hvordan du fx strukturerer et interview, laver feltarbejde, udformer spørgeskemaer eller udfører eksperimenter. Med andre ord skal du have styr på både din indsamlings- og analysemetode. Muligheder:
Udfordringer:
|
Eksempler:
|
Formål: Formålet med en opgave, hvor du har et samarbejde med en organisation er at anvende din teoretiske og analytiske viden på reelle problemstillinger og måske diskutere og forslå handlingsmuligheder. Det kan give inspiration og energi, at der er andre, der interesserer sig for din opgaves resultater. I sådan et samarbejde, er det vigtigt at lægge en plan for processen, som både du og organisationen kan blive enige om på forhånd. Lav også aftaler om fortrolighed. Husk, at det endelige produkt skal bedømmes som en akademisk opgave og ikke primært skrives til organisationen. Muligheder:
Udfordringer:
|
Eksempler:
|
Formål: I et produktorienteret arbejde kombinerer du et praktisk fokus med et teoretisk og evt. empirisk perspektiv. Formålet er at udvikle et konkret produkt, som kan have nytteværdi for andre, samt at analysere og diskutere fx designet eller brugen af produktet. Snak med din vejleder, om hvordan du bedst vægter de forskellige elementer. Muligheder:
Udfordringer:
|
Eksempel:
|
