De fleste videnskabelige artikler indledes med et abstract eller resumé, der kort opsummerer artiklens indhold. Det er ofte også et krav, at der er et abstract i større universitetsopgaver. Se din studieordning.
Det er forskelligt, hvad man anbefaler på det enkelte studie vedrørende placering af abstractet. Det kan både stå først og sidst i opgaven. Spørg din underviser.
Læs mere om opgavens opbygning.
Et abstract giver din læser et hurtigt overblik over emnet, selvom han eller hun ikke er fagperson. Samtidig får læseren mulighed for at vurdere, om det er relevant at læse videre.
Der findes flere referencesystemer, der giver konkret vejledning i at udforme et abstract. Se fx: APA-systemet eller MLA-systemet https://library.au.dk/studerende/referencehaandtering.
Oplysningerne om formalia er generelle vejledninger. De erstatter ikke bestemmelserne i din studieordning, dine underviseres vejledning eller oplysninger på dit fags hjemmeside. Orienter dig først de nævnte steder. Er du i tvivl, så spørg din vejleder.