Gruppearbejde indgår som en vigtig eller obligatorisk del af mange uddannelsers opbygning. Det er derfor vigtigt, at gruppemedlemmerne kan samarbejde - fx når I skal skrive opgaver eller holde oplæg i fællesskab. Det kan derfor godt betale sig at bruge tid og kræfter på at få gruppearbejdet til at fungere eller få det på rette køl, hvis samarbejdet er gået lidt skævt.
Vær opmærksom på, at gruppearbejde er et fagligt samarbejde, og at din gruppe er en ressource, hvor du kan hente hjælp til at løse faglige problemer. Det er derfor vigtigt, at I i gruppen taler højt om jeres forventninger til jeres samarbejde, så du ved, hvad de andre medlemmer forventer af din deltagelse i gruppen, og du ved, hvad du kan forvente af de andres arbejde.
Det kan være en god hjælp at lave gruppeaftaler, når man skal etablere et fagligt samarbejde i en gruppe eller undervejs, hvis man oplever problemer i samarbejdet. Gruppeaftaler er en måde at sørge for, at alle medlemmer i gruppen er enige om, hvad der forventes af gruppearbejdet fra dette øjeblik. Hæng jer ikke i fortiden, men tag udgangspunkt i, hvad I ønsker fremadrettet. Hvis I ønsker det, kan samtalen munde ud i et aftaledokument eller en form for gruppekontrakt.
For en nystartet studie- eller læsegruppe er det en god idé at tage et møde, hvor I kan tale om jeres indbyrdes forventninger til gruppearbejdet. Brug listen herunder til at få talt igennem, hvad I forventer af hinanden i gruppen, og hvordan jeres samarbejde skal forløbe. I kan eventuelt skrive ned, hvad I bliver enige om, så har I en gruppeaftale, som I senere kan vende tilbage til efter behov.
INSPIRATION TIL FÆLLES FORVENTNINGSAFSTEMNING |
---|
1. Forventninger: Hvilke forventninger har I hver især – både til jer selv og til gruppen. Skriv dem evt. ned hver for sig, før I taler om dem sammen. Brug også tid på at snakke om ambitionsniveau, arbejdstempo og grundighed. Skal det fx være i orden, at man i perioder sænker ambitionsniveauet? |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Du kan også downloade de 5 punkter til etablering af gruppearbejde og tage dem med til et gruppemøde
Hvis I ikke har lavet en forventningsafstemning fra starten, er det aldrig for sent at snakke om fremtidige forventninger til samarbejdet ud fra erfaringerne, I allerede har gjort fra jeres gruppearbejde.
Tænk på din gruppe som et fagligt samarbejde, hvor du kan sammenligne dine gruppemedlemmer med kollegaer på en arbejdsplads. Derfor giver det god mening at investere energi i at få en konfliktramt studiegruppe på ret køl igen. Hvis aspekter af jeres gruppearbejde ikke fungerer, kan det være en god idé, at gruppen mødes og forsøger at løse problemet sammen. Tag udgangspunkt i jeres faglige samarbejde og måden i arbejder sammen på og undgå at bebrejde hinanden.
INSPIRATION TIL KONFLIKTHÅNDTERING |
---|
|
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Du kan også downloade de 5 punkter til løsning af gruppekonflikter og tage dem med til et gruppemøde.
Der findes en række gratis digitale tjenester, som din gruppe kan have glæde af. Her er et udsnit:
Med Dropbox kan I dele dokumenter, artikler og empiri.
Google Docs er særlig velegnet til at skrive og rette i samme dokument.
Brug Evernote som et samlet workspace til at idégenerere, skrive sammen og dele links.
Lav en fælles to-do-liste ved hjælp af Microsoft To Do.