Aarhus Universitets segl

Konflikthåndtering

Når samarbejdet bliver svært

Det er helt normalt, at der opstår uenigheder eller spændinger i en studiegruppe – især når I arbejder tæt sammen over længere tid. Nogle uenigheder handler om fagligt indhold og kan være både nødvendige og givende, mens andre uenigheder kan skyldes forskellig arbejdsmoral, kommunikation eller forventninger til samarbejdet.

At turde at tage konflikten

Hvis samarbejdet slår fejl, er det ofte når uenigheder ikke bliver håndteret i tide, når medlemmerne undgår svære samtaler, eller når gruppen hænger sig i konflikten.

I kan styrke samarbejdet ved at turde tage samtalen eller bede en studievejleder om hjælp til det – og ved at se uenigheder som en naturlig del af det at arbejde sammen. Det vigtigste er ikke at undgå uenigheder, men at lære at håndtere dem konstruktivt og respektfuldt. Det bidrager også til at I tager jeres trivsel seriøst.   

Øvelse: Hvordan går det med studiegruppen?

Som et udgangspunkt for jeres samtale, kan I bruge denne model: 

(Gen)etabler jeres forventninger

Hvis der opstår konflikter i jeres studiegruppe, kan det være en god idé at tage et møde, hvor I kan tale om jeres indbyrdes forventninger til gruppearbejdet. Brug listen herunder til at få talt igennem, hvad I forventer af hinanden i gruppen, og hvordan jeres samarbejde skal forløbe fremadrettet. I kan eventuelt skrive ned, hvad I bliver enige om, så I har en gruppeaftale, som I senere kan vende tilbage til efter behov. 

Inspiration til fælles forventningsafstemning

Forventninger

Forventninger – tanker og refleksion

Hvilke forventninger har I hver især – både til jer selv og til gruppen. Skriv dem evt. ned hver for sig, før I taler om dem sammen. Spørg jer selv: 

  • Hvad ønsker du at bruge en studiegruppe til?
  • Hvilken rolle indtager du helst i gruppen?
  • Hvornår fungerer samarbejdet godt?
  • Hvordan skal jeres møder/arbejde faciliteres? Fx med en dagsorden 

Brug også tid på at snakke om ambitionsniveau, arbejdstempo og grundighed. Skal det fx være i orden, at man i perioder sænker ambitionsniveauet? 

Klare rammer

Klare rammer – fælles aftaler

Hvad er gruppens holdning til manglende forberedelse, manglende deltagelse og manglende overholdelse af aftaler?

Mødefrekvens

Mødefrekvens – planlægning

Hvor tit skal I mødes? Find eventuelt én eller flere faste ugedage, og planlæg gerne for længere perioder frem for at planlægge løbende. Aftal også de fysiske rammer for mødet: Mødes I på universitetet, på biblioteket, privat eller online?

Logbog

Evaluering – refleksion og forbedring

Har I brug for mødereferater? Ved at skrive et kort referat hver gang, I har holdt møde, kan I bedre huske, hvad I har aftalt, og fraværende medlemmer kan nemt opdateres. Logbogen kan føres i et online dokument, så alle kan tilgå og redigere på lige fod, og I kan skiftes til at være logbogsansvarlig.

Evaluering

Evaluering – refleksion og forbedring

Hvordan fungerer samarbejdet egentlig? Ved at reflektere over jeres samarbejde løbende er det lettere at undgå, at det går skævt. Overvej fx: Er I tilfredse med samarbejdet og med hinandens indsats? Når I omkring alt det, I skal? Hvad fungerer rigtig godt? Er der noget, der kan gøres bedre?

 

Du kan også downloade de 5 punkter til etablering af gruppearbejde og tage dem med til et gruppemøde

Konflikttrappen

En uenighed i gruppearbejdet kan udvikle sig trin for trin fra en saglig dialog til en fastlåst konflikt. Dette illustrerer konflikttrappen. Nederst er fokus på sagen, men højere oppe flytter opmærksomheden sig mod personen, hvilket øger risikoen for misforståelser og dårlig stemning i gruppen. 

Jo tidligere man opdager tegn på eskalation, desto lettere er det at bevare en konstruktiv dialog. Det er derfor vigtigt at gribe ind i tide for at forhindre, at konflikten udvikler sig og går ud over arbejdet i gruppen. 

Gruppens kommunikation under konfliker

Sprog og adfærd kan være med til at optrappe eller forebygge konflikter. Her ses to måder på adfærd og sprog, som kan pege på at gå op eller ned ad trappen.  

Hvordan taler I med hinanden i studiegruppen? 

Hvis studiegruppearbejdet bliver påvirket af konflikter, misforståelser og/eller uenigheder, så kan det være svært at få et udbytterigt møde. Det kan være et godt redskab i konflikthåndteringen at overveje, hvilket sprog du eller andre i gruppen anvender. Hvordan taler du til dine medstuderende? 

 

OPTRAPPENDE SPROG OG ADFÆRD:NEDTRAPPENDE SPROG OG ADFÆRD:
Du-sprogJeg-sprog
Går efter personenFokuserer på problemet
Går over på en andens banehalvdelBliver på egen banehalvdel 
AfbryderLytter og spøger nysgerrigt 
Fokuserer på fortidenFokuserer på nutiden og fremtiden 
LigegladInteresseret 
Ledende spørgsmålÅbne spørgsmål  
AbstraktKonkret 

 

Sådan kan I gennemføre en konfliktsamtale

En konfliktsamtale giver jer mulighed for at få forskellige perspektiver frem, skabe fælles forståelse og finde løsninger, som gruppen kan arbejde videre med. En god samtale handler ikke om at placere skyld, men om at forstå problemet og aftale, hvordan I kommer videre sammen.

Når en konflikt opstår i studiegruppen, kan det være svært at vide, hvordan man tager emnet op. En struktureret samtale kan hjælpe jer med at tale om problemet på en respektfuld måde og fokusere på løsninger frem for skyld. Nedenfor finder I en model, som kan støtte jer gennem samtalen trin for trin.

Hvordan I kan håndtere konfliktsamtalen

Beskriv situationen konkret

Forstørrelsesglas

Start med at beskrive det, du har observeret, uden at tolke på den andens intentioner eller placere skyld.

Eksempler på formuleringer:

  • “Jeg oplever, at vi flere gange har manglet din del af arbejdet på det tidspunkt, vi havde aftalt.”
  • “Jeg har lagt mærke til, at du ofte kommer senere til vores møder.”
  • “På de seneste møder har jeg oplevet, at det primært er de samme personer, der tager ordet.”

Undgå:

  • “Du tager aldrig ansvar.”
  • “Du er ligeglad med gruppen.”

Fortæl, hvordan situationen påvirker dig eller gruppen

Sur_Glad_Konflikthåndtering

Forklar, hvilken betydning situationen har for samarbejdet.

Eksempler på formuleringer:

  • Jeg bliver frustreret, fordi det gør det svært at færdiggøre opgaven til tiden.”
  • “Det skaber usikkerhed i gruppen, når vi ikke ved, om alle dele bliver færdige.”
  • “Jeg oplever, at nogle i gruppen holder sig tilbage i diskussionerne.”

Fokusér på oplevelsen frem for personen:

  • Sig: “Jeg oplever …”
  • Frem for: “Du gør altid …”

Lyt til den andens perspektiv

Lytte_Konflikthåndtering

Giv plads til, at den anden kan forklare sin oplevelse af situationen.

Hvis flere i gruppen deler samme oplevelse, kan det være en fordel, at hver person kort beskriver sin egen oplevelse én ad gangen. Undgå at gentage eller forstærke hinandens kritik. Giv derefter den anden part mulighed for at forklare sit perspektiv, før gruppen går videre til andre løsninger.

Eksempler på spørgsmål:

  • “Hvordan ser du situationen?”
  • “Er der noget, vi ikke har været opmærksomme på?”
  • “Hvad tænker du om det, jeg beskriver?”
  • “Hvad skal der til, for at samarbejdet fungerer bedre for dig?”

Gode råde:

  • Lyt færdig, før du svarer.
  • Stil nysgerrige spørgsmål.
  • Undgå at afbryde eller gå i forsvarsposition.

Identificér fælles interesser

Overlappende_cirkler_konflikthåndtering

Find frem til, hvad I faktisk er enige om eller ønsker at opnå.

Eksempler:

  • "Vi vil alle gerne lave en god opgave"."
  • “Vi ønsker, at arbejdsbyrden er fordelt rimeligt.”
  • “Vi vil gerne have, at alle føler sig hørt i gruppen.”
  • “Vi vil gerne undgå stress op til afleveringen.”

Spørgsmål der kan hjælpe:

  • “Hvad vil vi gerne opnå som gruppe?”
  • “Hvad er vigtigt for os alle i denne situation?”

Lav konkrete aftaler

Aftale_konflikthåndtering

Tal om, hvad der skal ske fremadrettet, og vær så konkrete som muligt.

Eksempler på aftaler:

  • "Vi sender besked senest dagen før, hvis vi ikke kan nå en deadline."  
  • "Vi afslutter hvert møde med en tydelig opgavefordeling."  
  • "Vi laver faste deldeadlines undervejs."  
  • “Vi indfører en talerunde, så alle får mulighed for at komme til orde.”

Spørgsmål der kan hjælpe:

  • "Hvad kan vi hver især gøre anderledes?"  
  • “Hvilke aftaler vil gøre samarbejdet lettere?”

Følg op efter en periode

Tilbagevendende_pil_konflikthåndtering

Aftal et tidspunkt, hvor I evaluerer, om løsningen fungerer.

Eksempler på formuleringer:

  • "Skal vi følge op på det om to uger?"  
  • "Lad os bruge 10 minutter på næste møde til at evaluere aftalerne."  
  • "Hvordan oplever vi, at samarbejdet fungerer nu?"

Overvej:

  • Hvad fungerer bedre?  
  • Hvad fungerer stadig ikke?  
  • Er der behov for nye aftaler?

Husk:

Målet med konfliktsamtalen er ikke at finde en skyldig, men at skabe forståelse og finde løsninger, der gør samarbejdet bedre for alle i gruppen. Konflikter løses sjældent ved, at én person får ret, men ofte ved, at gruppen finder en vej videre sammen. 

Hvad gør man, hvis konflikten ikke løses?

Kontakt din studievejleder eller en underviser, som er kontaktperson for jeres hold. 


af studerende på AU har det generelt godt med at arbejde sammen med andre studerende. Og 87% føler, at de kan få hjælp og støtte fra medstuderende, når de har brug for det. (Tal fra Danmarks Studieundersøgelse 2025)

   

Se også

Digitale gruppeværktøjer

Der findes en række gratis digitale tjenester, som din gruppe kan have glæde af. Her er et udsnit:

  • Med Dropbox kan I dele dokumenter, artikler og empiri.

  • Word Online er særlig velegnet til at skrive og rette i samme dokument.

  • Brug Evernote som et samlet workspace til at idégenerere, skrive sammen og dele links.

  • Lav en fælles to-do-liste ved hjælp af Microsoft To Do

  • Doodle kan bruges til at planlægge hvilke dage I kan mødes længere ude i fremtiden.
  • Opret en privat gruppe eller tråd på Facebook og kom med seneste opdateringer, links og kommentarer.