Begynd med at overveje, hvilke typer af materialer, der passer med dit informationsbehov. Alle de redskaber du har brug for til at finde bøger, artikler, love, billeder m.m. finder du på Databaselisten. Oversigten over dit fags centrale redskaber kan du få på bibliotekets fagsider. Hvis du ikke har arbejdet med databaser før, kan du begynde med at lære mere om det her.
Inden du går i gang med den konkrete søgning, kan det være en god idé, at du sætter tid af til at danne dig et overblik over opgavens art, omfang og tidsfrist. På den måde kan du lave en køreplan for din litteratursøgning.
- Undersøg kravene til art og omfang af litteratur for den pågældende opgave.
- Lav aftaler om evt. hjælp til søgning i god tid.
- Sæt tid af til at informationssøge og orientere dig i abstracts.
- Sæt tid af til informationssøgning ad et par omgange, hvis det er en længere opgave.
- Sæt dato på, hvornår du skal tale litteratursøgning med din vejleder, og hvornår du skal præsentere en søgestrategi/en litteraturliste for vejleder.
- Sæt en deadline på din informationsindsamling og -orientering i litteratur, som ligger så tidligt som muligt i forhold til aflevering.
Rådene stammer fra Den gode opgave af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen.
Quick 'n' Dirty-søgning er en god måde at få et første overblik over, hvad der findes, og hvilke begreber og ord andre har brugt om emnet.
AU Library lader dig søge i omkring 200 millioner elektroniske artikler sideløbende med din almindelige søgning i bibliotekernes bøger m.m.
Du finder artiklerne under overskriften ”Fuldtekst om…” på resultatsiden.
Du kan også med fordel starte med at bruge opslagsværker og håndbøger. De kan være helt uundværlige til at få overblik over fagets terminologi og de centrale værker indenfor området.
Søgning efter litteratur eller information handler om at udfylde 'gabet' mellem det du i forvejen ved om et emne, og det du har behov for at vide. Det kan du blandt andet gøre ved at tage udgangspunkt i den litteratur du kender, og udnytte den til at finde mere litteratur om emnet.
Du kan anvende litteraturlisten i de gode bøger og artikler du i forvejen har om emnet til at finde ny litteratur.
Du kan derefter udnytte litteraturlisten i de nye bøger/artikler til igen at finde mere litteratur om emnet.
De referencer du finder på litteraturlister tilhører tit den samme tradition, paradigme eller skole. Du har derfor behov for at supplere med en eller flere af de andre søgemetoder, hvis du vil have litteratur, der kan diskutere eller gå i clinch med den allerede fundne litteratur.
Du kan her se et eksempel på hvordan du kan udnytte kædesøgning.
Når du kædesøger ved at udnytte litteraturlister, finder du kun frem til bøger og artikler, der er ældre end den bog eller artikel som litteraturlisten er optrykt i.
Når du søger din bog eller din artikel frem i en database og får en oversigt over bøger og artikler med samme emnekode eller emneord, har du muligheden for at finde nyere materiale om dit emne. Her kan du eksempelvis også bruge citationsindekser, for at finde sammenfald mellem citationer eller for at finde de enkelte teksters litteraturhenvisninger eller referencer. Læs mere om dette nedenfor under Tips og Tricks til litteratursøgning.
Brug din problemformulering som udgangspunkt til at isolere de begreber, der skal optræde i den litteratur, du skal have fundet frem til.
Sørg for først at lave en bred litteratursøgning, eksempelvis på nettet, for at skabe dig et hurtigt overblik over det område, som du undersøger, fx i forbindelse med at du arbejder med en problemformulering.
I forhold til de valgte søgeord skal du for hvert ord:
Du skal overveje, hvordan du kan afgrænse dine søgninger.
Du kan her se et eksempel på, hvordan du kan bruge en søgetrekant i arbejdet med din søgestrategi:
Når din søgning ikke giver de forventede resultater, kan det være fordi forholdet mellem præcision og genfinding ikke matcher dine behov. Nedenfor kan du læse om, hvad præcision og genfinding er, samt hvordan du finder den rette balance mellem dem.
Alt efter opgavens type kan det være en fordel at have en søgetaktik, der vægter en høj præcision eller en høj genfinding.
Jo mindre tid man vælger at bruge på søgearbejdet, jo mere afhængig er man af høj præcision i sine søgninger.
Jo længere tid man vælger at bruge, jo mere i dybden kan man (almindeligvis) også komme.
I det nedenstående skema kan du se, hvilken taktik du kan anvende til at forbedre dine søgeresultater, hvis du enten ønsker at få færre præcise eller flere bredere resultater.
Taktik | Fremgangsmåde |
|---|---|
Præcision
| En søgning med høj præcision er en søgning, der:
|
Genfinding | En søgning med høj genfinding er en søgning, der:
|
Logbogsskrivning | Logbogsskrivning er en metode til at fastholde og udvikle bevidstheden om din proces med at søge information. I din logbog kan du notere:
Det vil være tidsbesparende og frustrationsmindskende, hvis du fra første færd laver din egen logbog, så du kan huske, hvor og hvordan du har søgt. Dermed kan du senere i din skriveproces følge op på dine litteratursøgninger. |
I stedet for at bruge dine egne ord når du søger – se quick'n'dirty-søgning – er det en god idé at begynde med at finde de begreber, som databasen bruger til at karakterisere de enkelte bøger og artikler i basen.
Næsten alle databaser, som du finder på AU Librarys databaseliste, har en liste over anvendte emneord. Du skal lede efter:
I listen har du nu mulighed for at søge efter egnede søgeord til din søgning. Det kan du bruge til at lave en oversigt over de begreber og de synonymer, som du vil anvende i en søgning. Du kan også lave en søgning på de ord og begreber, du finder i emneordslisten, og bagefter kombinere de enkelte søgninger.
Du kan her se et eksempel på, hvordan du kan udnytte en databases emneordsliste:
Når du er længere i søgeprocessen, kan du få brug for søgninger med højere præcision. Hvis du vil øge præcisionen yderligere, kan du bruge kontrollerede emneord.
Databaseudbyderne til de internationale, akademiske databaser vurderer den litteratur, der indekseres og tildeles emneord, som stammer fra enten en thesaurus eller en emneordsliste, og der er så tale om ’kontrollerede emneord’.
Tildeling af kontrollerede emneord skal sikre, at artikler omhandlende det samme emne indekseres ensartet. Disse registre eller emneordslister kan således hjælpe dig med hhv. at udvide og afgrænse dine søgninger. De kontrollerede emneord er typisk forskellige fra database til database. Se mere om thesaurus under 'Tips og Tricks til litteratursøgningen' nedenfor.
Du får ofte behov for at justere din søgestrategi undervejs. Enten fordi du bliver klogere på, hvad der er skrevet om emnet, eller fordi du ikke umiddelbart finder det, du skal bruge.
Du vil søge efter... | Teknik |
|---|---|
...flere endelser | TrunkeringMed trunkering får du muligheden for at kombinere en søgning på alle et ords forskellige endelser. Du kan også søge på forskellige stavemåder af samme ord. Du kan i næsten alle databaser bruge et særligt trunkeringstegn.
|
...forskellige stavemåder | MaskeringMed maskering har du mulighed for, at din søgning tager højde for forskellige stavemåder. I nogle databaser har du muligheden for at erstatte netop et, to eller tre tegn med et maskeringstegn.
Trunkerings- og maskeringstegnet er næsten overalt enten "*" eller "?". |
...relationer mellem emnerne | ThesaurusEn thesaurus er en emneordsliste, som er udbygget med relationer mellem de enkelte ord. Når du finder et begreb i listen, får du derfor også:
|
...referencer eller sammenfald mellem tekster | CitationsindeksCitationsindekser er databaser, som er specielt beregnet til at lave kædesøgning. Her søger du direkte på de enkelte artiklers litteraturhenvisninger eller referencer. Dermed kan du både finde ældre litteratur ud fra en bestemt artikel ved at udnytte dens litteraturliste og nyere litteratur ved at udnytte oplysningerne om, hvilke senere artikler der refererer til artiklen. Du kan også anvende citationsindekser til at finde dokumenter, der har sammenfaldende citationer, og som derfor kan være emnemæssigt beslægtede. |
...mere end ét ord | Booleske operatorerDu kan angive relationerne mellem dine søgeord ved at bruge de såkaldte booleske operatorer. Operatorerne er de tre ord: "og", "eller" og "ikke":
Hvis du søger på engelsksprogede sider, skal du i stedet bruge AND, OR, NOT. |
At gennemføre en søgeproces kan være en udfordring, og søgningen giver ikke altid de resultater, du ønsker. Når du søger efter information, kan du opleve, at du ikke finder det, du leder efter. Få tips til hvad der kan gøre din søgning bedre, hvis du får for få, for mange, eller de forkerte søgeresultater.
Du får... | Strategi |
|---|---|
..for få resultater |
|
..for mange resultater
|
|
...forkerte resultater |
|
Hvis du vil vide mere om referencehåndtering, litteratursøgning, eksamenssnyd mm., så brug AU Librarys mange gode ressourcer.
AU Library tilbyder jævnligt kurser i brugen af de referencehåndteringsprogrammer, du kan få adgang til som studerende på Aarhus Universitet. Læs mere og tilmeld dig hos AU Library
Sidens indhold er udarbejdet i samarbejde med AU Library.
