I videnskabelige tekster skal det altid være tydeligt hvilke kilder, der bliver anvendt. Se hvordan du henviser akademisk i din tekst 

Inde i teksten henviser du til dine kilder, og kilderne præsenterer du som oftest samlet som en litteraturliste bagerst i teksten. Der findes mange forskellige måder at lave kildehenvisninger, citater og litteraturlister på. Uanset hvilket metode du benytter, er det vigtigt at sikre, at du er konsekvent igennem hele din opgave. En måde at sikre dette er ved at anvende en standard (f.eks. APA eller Chicago), der opstiller regler for kildehenvisninger, citater og litteraturlister. Når du vælger en standard, er det altid en god idé at spørge din forelæser eller vejleder, da der kan være særlige regler inden for dit fag. 

Kildehenvisninger i teksten kan se ud på flere måder og afhænger af, hvilken standard du benytter. Kildehenvisninger kan eksempelvis laves således: 

• Du kan henvise til kilden i en parentes sådan her: (Andersen, 2014: 32). Læseren kan finde flere oplysninger om henvisningen i den samlede litteraturliste 

• Du kan også angive kilden i en fodnote, så læseren ser et tal i teksten, eksempelvis: (1) der henviser til en note nederst på siden. Nederst på siden i noten kan du skrive oplysninger om kilden, som du så angiver med alle relevante oplysninger i den samlede litteraturliste 

• Disse to måder kan også kombineres, så du bruger en fodnote, men i fodnoten skriver kildens navn og årstal og evt. sidetal og først skriver alle oplysninger ind i litteraturlisten 

• Nogle institutioner kræver, at du skriver en note inde i teksten, der henviser direkte til en samlet litteraturliste 

Direkte citater

Når du ønsker at citere en kilde i forbindelse med et direkte citat, kan det gøres på forskellige måder. Et kort citat kan sættes ind i teksten som her: ”det er vigtigt at undgå, at blive anklaget for plagiering” (Andersen, 2014: 32). Længere citater markeres i nogle standarder ved at give citatet et selvstændigt afsnit. Det kan være med et indryk, så læseren kan se, at der er tale om tekst, du som forfatter ikke selv har skrevet. Under teksten nævner du så den kilden til citatet. Måden, et længere citat markeres på, afhænger af den standard, du følger, så undersøg altid, hvordan din valgte standard anbefaler at markere citater. 

Husk altid at undersøge de specifikke krav til kildehenvisninger på dit institut – gerne i god tid inden aflevering. 

Bliv klogere på hvilke elementer en litteraturliste består af, og i hvilken rækkefølge, de skal fremgå i litteraturlisten i din tekst. 

Litteraturlisten, bibliografien eller kildelisten er som oftest en alfabetisk liste, hvor kilderne er sorteret efter: 

Hvis du har gjort brug af nummererede henvisninger i din tekst, vil kilderne i din litteraturliste ikke være alfabetiseret, men fremstå i den rækkefølge, de er anvendt i din tekst.

Hvordan forskellige typer kilder skal beskrives i litteraturlister, afhænger af hvilken standard (format), du skal bruge. Standarderne angiver bl.a., hvordan forfatteres navne skrives, om titlen skal stå i kursiv, hvornår udgivelsesåret skal anføres, og hvordan du skal skelne mellem de forskellige oplysninger. er.

Når du udarbejder en litteraturliste, er det en god idé at følge anvisningerne i en bestemt standard. Spørg din vejleder eller underviser, hvis du er tvivl. Disse formater kaldes ofte for standarder, styles eller output styles. 

Der findes adskillige styles, og det kan være svært at finde ud af, hvilken en, du skal vælge. Er du i tvivl, er det altid en god idé at spørge dem, du skriver din tekst til - eller dem, der skal læse eller rette din tekst. De har ofte en holdning. Det kan også være, at din studiehåndbog, din studieportal angiver nogle retningslinjer, som du skal følge. Find din uddannelses studieportal. 

To eksempler: MLA og Chicago

Nedenfor kan du se to eksempler på styles, som henviser til den samme kilde på forskellige måder: MLA og Chicago. Som du kan se, er elementerne de samme, men de to standarder bruger kursiv forskelligt, og elementerne står ikke i samme rækkefølge. 

Skal du i gang med en større opgave, og vil du gerne have styr på dine kilder fra begyndelsen? Så prøv et af værktøjerne, der kan holde styr på dine henvisninger. 

Et referenceværktøj kan hjælpe dig med at holde styr på dine henvisninger og sørge for at alt, du henviser til, automatisk kommer på din litteraturliste. Værktøjerne kan samtidig ordne dine kildehenvisninger efter den standard (f.eks. MLA eller Chicago), du vælger. I sidste ende sparer det dig tid, da du slipper for at holde styr på kommaer, parenteser, kursiveringer m.m. 

AU giver studerende og ansatte gratis adgang til det licensbaserede referenceværktøj EndNote.  

Der findes dog mange andre gratis værktøjer, som kan downloades fra internettet. To gratis referenceværktøjer er Mendeley og Zotero. De kan begge importere referencer fra AU Library og andre online kilder, ligesom du manuelt kan tilføje kilder. Herefter kan du bruge værktøjerne til at lave referencer i teksten i dine opgaver, ligesom du kan bruge dem til at formatere litteraturlister i mange forskellige standarder. 

OBS vedr. Mendeley: Hvis du har en Office licens fra AU (Office 365), kan du ikke installere det tilføjelsesprogram i Word som gør, at du kan sætte referencer fra Mendeley ind i din tekst. Det skyldes, at programmet ikke lever sikkerhedsmæssigt op til AU’s krav. 

Bodleian Libraries ved Oxford University har udarbejdet en sammenligning af forskellige værktøjers funktioner. Oversigten kan måske hjælpe dig til at finde et værktøj, der passer til dit behov. Bemærk dog, at AU Library ikke yder support på de gratis alternativer. Se dokumentet med testen her. 

Man kan også opgive en såkaldt DOI (Digital Object Identifier). Hvis en kilde har en DOI, er den let at finde på nettet, uanset om hjemmesiden skifter navn, da DOI-systemet tager højde for dette.